Mad Max møder Pleasantville
I en alternativ tidslinje kom 3. verdenskrig i 1950'erne og atombomberne forvandler Jordens overflade til en radioaktiv udørk. 200 år senere bliver vi præsenteret for Bunker 33, hvor generationer af overlevende i idylliske omgivelser, som kunne være designet af SMEG, har afventet af overfladen igen bliver beboelig. I særdeleshed bliver vi præsenteret for den unge bunker-pige Lucy MacLean (Ella Purnell), som afventer at blive gift med en mand fra nabobunkeren. Men bunkeren bliver overfaldet af brutale overlevende fra overfladen, som myrder løs og bortfører Lucys far (Kyle McLachlan). Den naive, men handlekraftige Ella begiver sig derfor alen ud i en brutal og ukendt verden for at finde og befri sin far. Undervejs støder hun blandt andre på tech-ridderen Maximus (Aaron Moten), dødninge-revolvermanden Ghoul (Walter Goggins) og diverse muterede monstre,. Det går ikke stille for sig, men Ella møder hver situation med snarrådighed og et kækt "okie-dokie". Serien springer frem og tilbage i tiden mellem 1950'erne før bomberne faldt og den postapokalyptiske fremtid, og begge dele udstiller den grænseløse grusomhed, der følger med grænseløs grådighed eller higen efter magt, og undervejs opdager Lucy ting, som giver hende et mere dystert syn på bunkernes fortid og rolle, og det samme gøre hende bror Norm (Moises Arias), som blev tilbage ui Bunker 33. Tv-serien er baseret på computerspilserien Fallout, som jeg kun kender af navn, men det er absolut ikke nødvendigt at have spillet spillene for at nyde serien, selvom der givetvis er masser af referencer, som spillere vil opdage. Serien er flot, og Ella Purnell er helt perfekt som Lucy. Min hustru, som ellers kun er moderat fan af science fiction- elskede serien lige så højt som mig, så hold jer ikke tilbage for at se den med hele familien (mindre børn og sarte sjæle undtaget).