The Electric State (2025)

Vi befinder os i et alternativt 1994, hvor menneskeheden har været i krig med robotter, som i denne verden i årtier har lavet det meste arbejde for mennesker. Til sidst forlangte de rettigheder, men da de ikke fik dem, gik de til angreb og kunne have vundet, hvis ikke tech-industrialismen Ethan Skate (Stanley Tucci) havde opfundet en måde til at fjernstyre uintelligente robotter via virtual reality, hvorved mennesker kunne klare sig mod robotterne. De overlevende robotter blev anbragt i et kæmpestort reservat i det centrale USA, omringet af en mur. Alle robotter udenfor reservatet er jagtet vildt.

Vi følger den unge kvinde Michelle (Millie Bobby Brown), som bliver antastet af en robot, som tilsyneladende har en form for forbindelse til hendes lillebror, som hun ellers havde fået at vide var dræbt i det samme biluheld, som tog livet af hendes forældre. Hun tager men med på en odyssé hvor hun møder en kriminel type (Chris Pratt), som tager dem dybt ind i det forbudte område, hvor de møder både venlige og fjendtlige robotter i forsøget på at få at vide hvad der i virkeligheden er sket med hendes bror.

Filmen The Electric State er baseret på den svenske kunstner Simon Stålenhags bog af samme navn og især billederne i den. Der er tidligere lavet en tv-serie, Tales From the Loop, baseret på en anden af Stålenhags bøger, men hvor denne var voldsomt kuldslået i sit triste univers, har skaberne af The Electric State valgt at gøre filmen til et kulørt, retrofuturistisk eventyr for hele familien. Man kan diskutere om det er at gøre vold mod forlægget, men resultatet er blevet en ganske okay underholdningsfilm, uden at være et mesterværk. Man kan nærmest kalde den en blanding af Robots, Tomorrowland og Surrogates, som også alle var okay underholdningsfilm, men om resultatet er prisen værd - det er angiveligt Netflix's dyreste film til dato - kan diskuteres.

Anmeldelse: Tomorrowland

3 ud af 5 opfindere. Flot og underholdende, men totalt forvirrende i starten med dobbelt flashback og skiftende POV. Der går en times tid, før man holder op med at spekulere på, hvad hulen der foregår og bare kan nyde rutsjebaneturen.