På papiret har 'The Dummy Detective' en interessant vinkel: hovedpersonen spilles af Jonathan Geffner, en kendt bugtaler, der her, ligesom på scenen, altid er ledsaget af en af sine dukker. Det er filmens gimmick og svaghed. Det fungerer simpelthen ikke i et ensemblespil. Jo, måske kunne det have været sjovt i en kort sketch med Jim Carrey i bugtalerrollen. 

Filmen er en krimigåde, der foregår på en afsidesliggende bed & breakfast, hvor en velhavende investor findes død under omstændigheder, der ligner selvmord, men hvor flere detaljer ikke stemmer.

Bugtalerdetektiven Van Trillo (Geffner) tilkaldes, og efterhånden afdækkes det, at offeret var involveret i lyssky investeringer og mulig afpresning. Detektiven taler stort set kun gennem dukken, der stiller spørgsmål, provokerer mistænkte og fungerer som en Jesper Fårekylling fra helvede.

Teknisk fremstår filmen pæn og ren: regnvåde gader, solblegede interiører og en begavet lyssætning skaber et noir-agtigt præg. Lyd- og billedside er hæderligt skruet sammen. Det er i disse glimt, filmen nærmer sig noget, der kunne være værd at se.

Men så kommer skuespillet. Og det er gennemført rædselsfuldt. Vores bugtaler, der på scenen vel er vant til at skabe liv i noget ubevægeligt, fremturer med flade oneliners og udeblivende nærvær. Han forstår at give sine dukker liv, men selv er han noget af en død sild.

Plottet lover spænding, men letter aldrig fra startbanen. Dramaet er forudsigeligt og suspense en by i Rusland. Filmen mister lige fra starten grebet om sit eget materiale.

'The Dummy Detective' bygger på en fjollet gimmick, der næppe holder mere end de første fem minutter. Hvad den aldrende Sean Young laver i den film, er mig en gåde. Formentlig skyldte hun nogen en vennetjeneste eller manglede penge til huslejen.

Det allerbedste ved denne film er plakaten, som faktisk lokkede mig i fælden.

Se 'Knock on Wood' med Danny Kaye i stedet.

Anmeldelse: Bank under bordet

3½ ud af 5 næbbede bugtalerdukker. Danny Kaye lavede kun 17 film på det store lærred og seks tv-film i sin 50-årige karriere. Han kunne og ville sikkert have lavet flere, men ligesom andre kunstnere med mange talenter (f.eks. Fred Astaire) tog det ham tid at...