Privatdetektiven Philip Marlowe (Humphrey Bogart) bliver hyret af millionæren general Sternwood, fordi nogen forsøger at afpresse hans yngste datter, Carmen. Sagen udvikler sig hurtigt til et virvar af pornografi, hasardspil, forsvundne personer og gangstere. Undervejs dukker Carmens ældre søster Vivian (Lauren Bacall) op igen og igen – til tider hjælpsom, til tider mistænkelig – mens Marlowe langsomt forsøger at finde ud af, hvem der egentlig manipulerer hvem i et miljø, hvor næsten alle lyver.

Filmen nævnes ofte som den ultimative film noir, men bortset fra stemningen lever den ikke helt op til genrens kriterier. Skyggerne, natten og den korrupte verden er på plads, men tonen er overraskende let. Den berømte ping-pong-dialog mellem Bogart og Bacall minder mere om instruktøren Howard Hawks’ screwballrytme (kendt fra fx 'Bringing Up Baby') end om den hårdkogte stil hos Raymond Chandler. Bogens betændte pornomiljø er også tonet totalt ned af datidens hollywoodcensur.

Plottet er samtidig så kringlet, at det til tider bliver direkte uigennemskueligt. Et centralt spørgsmål – hvem der myrdede chaufføren Owen Taylor – bliver aldrig besvaret. Selv Chandler indrømmede senere, at han ikke kendte løsningen. Det havde derfor næppe hjulpet meget at lade ham skrive manuskriptet, selv om han omtrent samtidig høstede stor ros for sit screenplay til Billy Wilders 'Double Indemnity' – en langt skarpere og mere konsekvent film noir.

Til gengæld får Hawks én ting til at fungere perfekt: kemien mellem Bogart og Bacall. Hvor Chandlers roman (som det sig hør og bør) slutter køligt og desillusioneret, ender filmen lykkeligt. Bogart får – ligesom i virkeligheden – sin Bacall til sidst.

Resultatet er en elegant og underholdende film, klart bedre end den senere britiske version fra 1978 med Robert Mitchum. Men den fuldt ud chandlerske filmatisering af ’The Big Sleep’ venter vi stadig på.

Anmeldelse: Han, hun og leoparden

4 ud af 5 plettede kæledyr. Still crazy after all these years! Howards Hawks' berømte screwball-komedie med Cary Grant, Katharine Hepburn og en velvoksen missekat er bestemt et gensyn værd.

Anmeldelse: Kvinden uden samvittighed

4 ud af 5 femmes fatales. Mesterligt udført krimi med stemningsfuld atmosfære og veloplagt dialog. Billy Wilders første thriller er en af de fineste films noirs, der nogensinde er lavet. En beregnende hustru lokker en forsikringsmand til at hjælpe med at...

Anmeldelse: Marlowe går til sagen

2½ ud af 5 bare patter. Robert Mitchum spiller endnu en gang Raymond Chandlers slidte privatdetektiv Philip Marlowe, som bliver hyret af den aldrende general Sternwood (James Stewart). Generalens yngste datter er udsat for afpresning, og Marlowe skal til bunds i...