Jeg havde undgået Titanic i næsten 30 år og med god grund. Det er ikke nogen dårlig film, men bestemt heller ikke en film for mig. Ud over måske at den er fra halvfemserne, og jeg har lidt sentimentalitet for det årti.

Jeg havde dog svært ved at koncentere mig og følge med.

Det hjælper nemlig ikke på historien, at man ved, hvordan den ender. Ja, filmen afslører det endda selv i de indledende scener. 

Og når så skibet (spoiler!) omsider begynder at synke, går det så langsomt, så langsomt. James Cameron vil jo så gerne vise, at han har fået alle detaljer med.

Samtidig skal det opdigtede drama med Leonardo DiCaprio og vidunderskønne Kate Winslet også køres i mål midt i det hele.

Hvis jeg skal give filmen lidt ekstra point, er det for spændingen mellem rig og fattig. Det fungerer faktisk bedre her end i Triangle of Sadness. Men det siger nok mest om min skuffelse over sidstnævnte.

Hvis jeg skal trække nogle ekstra point fra, er det for Sissel Kyrkjebøs enerverende sopransang.

Anmeldelse: Triangle of Sadness

1½ ud af 5 saltstænger. “Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en...