Legenden om Robin Hood er kendt fra utallige film, tv-serier og bøger, så det er næppe nødvendigt at fortælle alverden om hvad historien går ud på. I stedet vil jeg fokusere på hvad specielt denne nye tv-serie fra USA og Serbien kan byde på.

Serien vælger at bruge meget tid på hvordan Robert of Locksley bliver Robin Hood. Hans far, af den gamle saksiske adel, må tage sig til takke med at arbejde som skovfoged for Sheriffen af Nottingham, mens han må se den normanniske Jarl af Huntingdon bebo familiens gamle gods. Han affinder sig med sin skæbne, men da han bliver uretmæssigt anklaget og hængt for mord, bliver sønnen drevet ud i lovløshed. Hans liv bliver yderligere kompliceret af et gryende kærlighedsforhold til Huntingdons datter Marian - for kan en saksisk oprører få et forhold til en normannisk adelskvinde, som endda er barn af manden, der fik hans far hængt?

Denne første sæson af hvad der tegner til at blive lang serie beskæftiger sig langt hen ad vejen med at introducere os for sine (ofte ret alternative) udgaver af Robin Hoods trofaste følgesvende og hvordan han og Marian bliver inddraget i normanniske intriger. Dronning Eleanor af Aquitaine bestyrer England på vegne af Kong Henry II, som hellere vil tilbringe sin tid i Frankrig med vin, kvinder og sang. Eleanor ser helst Henry død, så hendes yndlingssøn Richard bliver konge, men det kræver at Henry bliver lokket til England for at slå det gryende saksiske oprør ned. Det plot bliver både Marian og Robin brikker i.

Selvom serien bestræber sig på en vis historisk nøjagtighed, fejler den på dette punkt (sikkert helt bevidst) ved at gøre sakserne til hedninge, selvom de i den virkelige verden blev kristne længe før normannerne. Det skaber religiøse gnidninger mellem sakserne og normannerne oven i de politiske, ud over at skabe en fortælling om sakserne som det oprindelige engelske folk, selvom sakserne selv havde taget England fra de oprindelige britannere omkring 600 år før normannerne tog det fra dem i 1066, ca. 120 år før seriens handling. Selvom det generer min historiske sans, synes jeg det giver et ekstra lag til fortællingen, som under alle omstændigheder er mytisk, her ikke mindre fordi nogle keltiske gudeskikkelser dukker op på sidelinjen for at inspirere Robin.

Serien byder på udmærkede skuespilpræstationer, særligt fra Sean Bean, som forlener Sheriffen af Nottingham med mere dybde og flere nuancer end man er vant til at se, og Connie Nielsen, som udstråler værdighed og styrke som Dronning Eleanor. Jeg vil også fremhæve Lydia Peckham som sheriffens smukke, viljestærke og egenrådige datter Priscilla, en spændende tilføjelse til kredsen omkring Robin Hood. Til sammenligning kommer Lauren McQueens Maid Marian til at virke naiv og en smule kedelig, om end hun opper sig i sæsonens sidste afsnit. Angus Castle-Doughty gør det også godt som en Broder Tuck splittet mellem sin tro og oprørets nødvendige vold.

Alt i alt er serien underholdende og flot og mere voksen end de Robin Hood tv-serier, jeg kender til, blandt andet med en del mere sex og brutalitet end man er vant til i DR's bedste sendetid lørdag aften.