En science fiction serie. Post-apokalyptisk. Et samfund bor i en 200-etagers silo under jorden.

Sæson 1 er lidt interessant, fordi vi lige skal lære det halvvejs moderne og halvvejs middelalderlige laugssamfund at kende.

Sæson 2 er gabende kedelig.

Sæson 3 er om muligt endnu mere kedelig og endnu flere skovlfulde af hvad klicheskuffen gemte.

Der er igen pseudodrama og Mary Sue for alle pengene.

Konfliktniveauet og intensiteten i mange samtaler er skruet urealistisk højt op. Sammen med den dramatiske musik. Men langt de fleste samtaler er enormt kedelige og i praksis konsekvensløse.

Igen gribes der efter klicheer. Personer med hukommelsestab, der får hukommelsen tilbage i glimt. Mærkeligt knudrede familiedramaer. Figurer, der drevet af dramatiske behov, ustandseligt skifter side. Det går der mange afsnit med.

Halvvejs i sæsonen er det så galt, at de introducerer Mysteriet om de forsvundne el-pærer, og banker løs på den historie i afsnit efter afsnit... For så at småglemme den. Fordi den, ret beset, er fløjtende ligegyldig.

Historien er generelt heller ikke særlig godt fortalt. Navnene på folk, man er ligeglad med, kastes rundt i en pærevælling. Den dramatiske musik spiller, blikkene er mere og mere betydende. Men alting går så uendelig langsomt, og det meste er helt og aldeles konsekvensløst.

Sæsonafslutningen fik 9.6/10 på IMDB.

Men det kan da kun være stakler, der lader sig spise af med sådan en langsommelig omgang pseudodrama.