Hank Malone (Alan Ritchson) er en tidligere soldat, der nu arbejder som kurér på opgaver, hvor kamptræning er vigtigere end almindelig budservice. Samtidig forsøger han at holde sig ædru og få styr på forholdet til sin familie.

En rutineopgave går hurtigt galt, da han skal mødes med Ben Bishop (Owen Wilson), som transporterer en sjælden donorlever til en alvorligt syg lille pige. Et narkokartel vil imidlertid også have fat i organet, og snart har Hank og Ben en flok bevæbnede mænd i hælene.

'Runner' genopfinder ikke just actionkomedien, men får genrens klicheer til at fungere langt bedre end forventet.

Alan Ritchson ('Reacher') er som skabt til rollen som den fåmælte Hank. Han har den nødvendige fysiske tyngde, men får også givet figuren mere menneskelighed, end man umiddelbart skulle vente.

Filmens egentlige kup er Owen Wilson. Ben er naturligvis den snakkende halvdel af makkerparret, og Wilson er sjovere, end vi længe har set ham. Samspillet mellem hans lettere forvirrede komik og Ritchsons stenansigt er guld værd.

Brasilianske Rodrigo Santoro er en effektiv skurk, australske Leila George fungerer fint som den syge piges mor, og castingen løfter i det hele taget materialet et godt stykke over gennemsnittet.

Instruktøren Scott Waugh har en fortid som stuntman, og det kan mærkes. Actionsekvenserne er kontante, overskuelige og fysisk overbevisende uden at drukne i digitalt lir.

Der er masser af klicheer, sentimentale kneb og velkendte genregreb undervejs, men pyt. 'Runner' er ren underholdning, og den leverer præcis det, den lover.

En særdeles effektiv actionkomedie med et overraskende godt makkerpar.

Anmeldelse: Reacher, sæson 1

4½ ud af 5 venezuelanske slips. Lee Childs romanfigur Jack Reacher er som et pust fra halvtredserne, hvor bøger og film vrimlede med gode og uovervindelige helte, som ikke behøvede pifte deres image op med spandexkostumer. Reacher er en tidligere soldat, som...