Verhoeven, som normalt følger Hollywoods opskrifter, bøjer reglerne med denne film, der starter som whodunit, fortsætter som familiedrama og ender som psykoseksuel thriller. Han lefler for arthouse-segmentet undervejs og lander efter min mening mellem flere stole med en hybrid, der hverken er fugl eller fisk, sådan som det ofte sker med filmatiserede mainstreamromaner, fordi man så gerne vil have det hele med. Handlingen er noget rod, og persontegningen mere end mystisk, men Huppert gør sin figur troværdig, og det er noget af en præstation. Man må i øvrigt konstatere, at den franske diva, som er født i 1953, holder sig forrygende godt.