Jeg har i årevis gået rundt om denne serie som katten om den varme grød, for alle roser den til skyerne, hvilket altid gør mig mistænksom, og helt ærligt …  en terminalt syg kemilærer, der springer ud som narkohandler? Det lød i mine ører alt, alt for socialrealistisk. Men omsider fik jeg taget hul på pakken, og ét afsnit var nok til at sætte lavinen i gang. Efter at have konsumeret fem sæsoner på fem dage sidder jeg nu tilbage med følelsen  af, at det her er den bedste tv-serie, jeg nogensinde har set. Et epos af shakespeareske dimensioner, der begynder som hverdagsdrama og ender som græsk tragedie uden på noget tidspunkt at miste sin identitet som en moderne tv-serie fyldt med action og suspense. Walter Whites nedadgående spiral fra kærlig familiefar til rendyrket psykopat er nok den bedste og mest overbevisende personudvikling, jeg nogensinde har set. Det eneste negative, jeg kan sige om serien, er, at jeg ikke længere har den til gode.