Old (2021)

M. Night Shyamalan er på evig jagt efter originale ideer, og det er ret beset en umulig opgave, når der nu engang intet nyt er under solen. Efter at have overrasket verden med "The Sixth Sense", der var originalt serveret, selv om jeg engang læste en novelle bygget over præcis samme vinkel, forsøgte han sig med "Unbreakable", der skulle være en ny slags superheltefilm, men stadig bare var en superheltefilm, og "Signs", der var en dårlig kopi af "Day of the Triffids" … og så videre. Ikke fordi der er noget galt i at lade sig inspirere af andre eller ligefrem stjæle med arme og ben, men sommetider virker det lidt anstrengt, som eksempelvis her, hvor han har spekuleret over, hvordan det mon ville tage sig ud, hvis et helt livsforløb blev kortet ned til blot en dag. Den idé er set før i gyserfilm, som regel i sammenhæng med magi, men her forsøger Shyamalan sig med en videnskabelig forklaring: På grund af uspecificerede mineraler i undergrunden findes der et sted i Mexico en strand, hvor alle livsforløb accelereres, således at et menneskeliv gennemløbes på en dag. Det er naturligvis det rene og skære vrøvl, som vi har set med modsat fortegn i eksempelvis "Lost Horizon", hvor man forbliver ung i bjergdalen Shangri-La, indtil man prøver at forlade stedet og gennemgår en aldringsproces fra kød til støv på få sekunder. Man må dog lade Shyamalan, at vinklen (vist nok) er ny, og at han får en slags spændingshistorie ud af det ved at introducere antagonister, der udnytter “naturfænomenet” kommercielt. Mere skal jeg ikke røbe. Der er pæne billeder af Bountylands lyksaligheder og mennesker i yderste nød, and that's it. Der er ikke meget at skrive hjem om her.