The Fabelmans (2022)


Den seksårige Sam Fabelmans første biografoplevelse, Cecil B. De Milles “The Greatest Show on Earth”, rammer ham i 1952 som et lyn og sender ham af sted mod Hollywood, både fysisk (familien flytter fra New Jersey til Arizona og siden til Californien) og mentalt (han forbliver ramt af filmbacillen gennem sine formative år).
På trods af hovedpersonens navn er historien Steven Spielbergs selvbiografi og derfor en obligatorisk oplevelse for enhver filmnørd, men selv om den naturligvis er velproduceret og teknisk uangribelig, er den alt, alt for lang (2.5 time med mange scener, der skriger efter at blive strammet op eller bare klippet ud) og handlingsmæssigt en meget tynd kop te. Der er gode, salonfæhige præstationer fra især Michelle Williams som den sangvinske mor og Paul Dano som den flegmatiske far, der langsomt vokser fra hinanden og ender med at blive skilt, men hovedpersonen er naturligvis den vordende mesterinstruktør Sam, og ud over at han er bidt af en gal filmtosse og af samme grund en populær legekammerat i sin omgangskreds, er hans opvækst og dermed filmen pænt uinteressant. Først til allersidst, da den unge Sam kommer til Hollywood og møder John Ford (spillet af David Lynch), begynder der at komme liv i kludene, men to minutter efter ender filmen brat.
Hvis du gerne vil spendere 2.5 time på historien om Spielbergs karriere, så se i stedet denne dokumentarfilm, der ligger på HBO.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar |
Tid![]() |
---|---|---|---|
Sinners | Hvordan støttet? |
Oraklet ChatGPT svarede: Rulleteksterne afslører noget, som ikke fremgår tydeligt i de... |
3 dage 23 timer siden |
Sherlock og datter, sæson 1 | Mon ikke, det er kunderne, der konsulterer detektiven ... |
... og ikke omvendt? Men tak for tippet. Den skal da ses. |
2 uger 5 dage siden |
En by i provinsen | Kendingsmelodien | 1 måned 2 dage siden | |
Udflugten | En Freudiansk analyse af Picnic at Hanging Rock (1975) |
... |
1 måned 6 dage siden |
Myrdet på den forbudte ø | I Amazonas |
... |
1 måned 1 uge siden |
The Old Guard 2 | Tidsspildets matematik |
"Se ikke den dårlige to'er før den (formentlig) dårlige tre'er ligger klar" er et optimistisk... |
1 måned 2 uger siden |
Tilføj kommentar