Intet nyt fra vestfronten (2022)

Netflix’ nye version af den klassiske historie om krigens meningsløshed kan næsten betegnes som en horrorfilm med stor vægt på skrækeffekter. Kildematerialet er Erich Maria Remarques klassiske bestseller “Im Westen nichts Neues” fra 1929, baseret på forfatterens oplevelser som tysk soldat under Første Verdenskrig.

Det er den tredje filmatisering af bogen. Den første fra 1930 vandt en Oscar for bedste film. Den anden fra 1979 vandt en Golden Globe for bedste tv-film. Denne nye version, der er lavet til internetstreaming (og også spilles i nogle biografer og dermed deltager i oscarræset) drager fuld fordel af et stort budget og digitale effekter. Alle tre film er tilfældigvis omtrent lige lange (2.5 time).

Denne nye, tyske version af filmen fra 2022, lavet mere end 100 år efter de afbildede begivenheder, er en episk produktion med fly- og kampvognsangreb samt realistiske skildringer af skyttegravskrigens rædsler. Den er instrueret af Edward Berger, og historien fokuserer ligesom romanen på én mand, hovedpersonen, Paul Bäumer (spillet af Felix Kammerer).

Historien er fortalt i løsrevne episoder og holder hele tiden med flotte naturbilleder og klip til diplomatiske forhandlinger en vis distance til krigens helvede, og det var måske dette hopperi og en lang og kedelig start, der gjorde, at filmen ikke rørte mig særlig meget undtagen i en scene, hvor Paul angriber en fransk soldat med sin kniv og bagefter trøster den døende mand. Jeg fandt den ikke nær så medrivende og stramt fortalt som "Ærens vej", “Saving Private Ryan”, “Enemy at the Gates” og især den sovjetiske “Idi i smotri” (“Kom og se”), som jeg stadig anser for verdens bedste (og værste) krigsfilm.

Anmeldelse: Ærens vej

5 ud af 5 eksekutionspelotoner. "Ærens vej" er en af de bedste film, der nogensinde er lavet, og muligvis den bedste af alle (anti)krigsfilm. Den skildrer ikke krig som en konflikt mellem hære eller individuelle soldater, der står opstillet mod hinanden på...

Anmeldelse: Saving Private Ryan

4½ ud af 5 patronbælter. Der er lavet bedre krigsfilm, men ikke mange.  Det er enogtyve år siden, jeg så den første gang i Imperial.  Det var et godt gensyn, dog ikke med underteksterne, som var nye og beklageligt ringere end Lasse Schmidts i...

Anmeldelse: Kom og se

5 ud af 5 hviderussiske landsbyer. Dette sovjetiske mesterværk er nok den bedste (og værste) krigsfilm, der nogensinde er lavet. En sindsoprivende fortælling fra Anden Verdenskrigs østfront, hvor en nazistisk specialkommando lægger et lokalsamfund øde.