Jefferson in Paris (1995)

Som historieinteresseret havde jeg længe luret på denne film, som jeg ikke fik set, da den havde premiere, og af uransagelige årsager er det først nu, jeg har fået fikset dette hul i min opdragelse. Både kritikere og publikum gav i sin tid James Ivorys film en lunken modtagelse, så mine forventninger var skruet pænt ned, og jeg småkedede mig da også den første times tid, der fokuserer på en langtrukken flirt mellem den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson (Nick Nolte) og en britisk, gift overklassekvinde (Greta Scacchi). Masser af flotte billeder, kostumer, snak, snak, snak og uforløst kurmageri. Men der kommer liv i kludene, da Den Franske Revolution bryder ud, samtidig med at Jeffersons yngste datter ankommer med sin barnepige, den 15-årige mulat (og slave) Sally Hemings, som senere skulle føde enkemanden Jefferson seks børn. Hun spilles med uimodståelig charme af en purung Thandiwe Newton.

Godt, men lidt for langt historisk farvelademelodrama.