The Royal Hotel (2023)

Jeg begynder at få en mistanke om, at instruktøren Kitty Green ikke kan lide mænd. Det kunne hun heller ikke i sin forrige film, "The Assistent", også med Julia Garner, men den handlede om et seksuelt rovdyr a la Harvey Weinstein, og ham er der jo ingen, der kan lide. 

Men i "The Royal Hotel" er det alle mænd, der må stå for skud. Der er mange mænd her, men ikke en eneste sympatisk person imellem dem. Vi befinder os i en mineby i den australske outback, hvor to unge kvindelige canadiske rygsækturister har taget et job som bartendere. Det skulle de ikke have gjort. Mere røber jeg ikke, men der er en grund til, at filmen er rubriceret som "thriller".

Filmen er pænt skruet sammen, og alle spiller fremragende,  men det er svært at sige, hvad det hele går ud på ud over temmelig entydigt at skildre alle mænd (også de udadtil flinke fyre) som platte, fordrukne, potentielle voldtægtsforbrydere. Det tilfører den ellers ret så kedsommelige historie en hel del spænding, ja, men man mærker hensigten og bliver lettere forstemt. Se "Køterne" af Peckinpah i stedet. Den er der i det mindste én sympatisk fyr med i. Ellers er der jo altid også Kubricks "A Clockwork Orange", der forsøger sig med en social analyse af voldslabile medborgere.

Anmeldelse: The Assistant

3½ ud af 5 kontorartikler. Denne film er nok den langsomste slowburner, jeg nogensinde har set. Den følger assistenten til en filmproducer a la Harvey Weinstein og tegner gennem hendes iagttagelser på en stort set begivenhedsløs arbejdsdag langsomt et billede...

Anmeldelse: A Clockwork Orange

4½ ud af 5 keramikpenisser. Stadig aktuel og relevant. Et tidløst mesterværk. Alle autoritetselskende fæhoveder burde tvinges til at se den.