Silent Night (2023)
Efter en pause på 16 år, hvor han har lavet film i Kina, vender John Woo tilbage til Hollywood med thrilleren "Silent Night", hvis handling foregår ved juletid to år i træk, første gang i 2021, hvor en lille dreng bliver dræbt af en vildfaren kugle under et bandeopgør og faderen Brian Godlock (Joel Kinnaman) bliver skudt i halsen, da han sætter efter de skyldige. Den sorgtyngede Brian mister sin stemme, men kommer langsomt til hægterne og træner sig op til at hævne sønnens død på årsdagen. "Kill them all" står der i hans kalender ud for 24/12 2022.
Historien er en simpel og stort set forudsigelig hævnthriller, som ikke desto mindre er ganske bemærkelsesværdig, dels fordi John Woo regnes for en af verdens bedste actionfilminstruktører ─ og ja, det ses tydeligt her ─ dels fordi filmen er næsten uden dialog og med få undtagelser lavet som en slags stumfilm med lutter baggrundslyde og musik. Altså rendyrket action i højeste potens.
Fungerer det? Ja, det gør det faktisk, og det gør naturligvis filmen ekstra hektisk, at tiden ikke spildes med snak. Alligevel synes jeg, at skildringen af Brians rekonvalescens og sorg er lovlig lang, men det er naturligvis for at puste liv i vores følelser for manden inden det afsluttende blodbad, som bestemt er værd at vente på. Tredje akt er intet mindre end forrygende. Dog kammer de sidste minutter over i følelsesporno. Ikke lige min kop te, men nogen vil givetvis knibe en tåre.
Svenske Joel Kinnaman gør det endnu en gang ganske glimrende, og John Woo har sjældent været bedre. Der er fuld gang i gun fu-balletten, men han har heldigvis skruet ned for de slowmotion-effekter, der gjorde "Mission Impossible 2" til en blandet fornøjelse, og jeg sporede hints til både Kurosawa, Sergio Leone og Albert Lamorisses mesterværk "Den røde ballon" (1956), der ligeledes er stort set uden dialog.
Alt i alt en fin oplevelse. Det er ikke hver dag, man kan se en hæsblæsende actionfilm, der giver sig tid til både at skildre hovedpersonens følelser og kalde på vores. Og fra nu af vil det formentlig blive diskuteret, om "Silent Night" er en julefilm eller ej, ligesom det allerede sker med "Die Hard".
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
John Wick: Chapter 4 | Generationernes kamp |
... |
2 dage 20 minutter siden |
John Wick: Chapter 4 | Se hvordan John Wick-pølsen laves |
Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at... |
2 dage 16 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Jeg respekterer din ret til at tage fejl |
Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves... |
2 dage 20 timer siden |
Nobody | Den dybere mening med Nobody |
... |
3 dage 16 timer siden |
Nosferatu - vampyren | Overvurderet 70'er-bras |
Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men... |
6 dage 8 timer siden |
Official Competition | Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold |
... |
6 dage 8 timer siden |
Tilføj kommentar