Efter en pause på 16 år, hvor han har lavet film i Kina, vender John Woo tilbage til Hollywood med thrilleren "Silent Night", hvis handling foregår ved juletid to år i træk, første gang i 2021, hvor en lille dreng bliver dræbt af en vildfaren kugle under et bandeopgør og faderen Brian Godlock (Joel Kinnaman) bliver skudt i halsen, da han sætter efter de skyldige. Den sorgtyngede Brian mister sin stemme, men kommer langsomt til hægterne og træner sig op til at hævne sønnens død på årsdagen. "Kill them all" står der i hans kalender ud for 24/12 2022. 

Historien er en simpel og stort set forudsigelig hævnthriller, som ikke desto mindre er ganske bemærkelsesværdig, dels fordi John Woo regnes for en af verdens bedste actionfilminstruktører  ─ og ja, det ses tydeligt her ─ dels fordi filmen er næsten uden dialog og med få undtagelser lavet som en slags stumfilm med lutter baggrundslyde og musik. Altså rendyrket action i højeste potens.

Fungerer det? Ja, det gør det faktisk, og det gør naturligvis filmen ekstra hektisk, at tiden ikke spildes med snak. Alligevel synes jeg, at skildringen af Brians rekonvalescens og sorg er lovlig lang, men det er naturligvis for at puste liv i vores følelser for manden inden det afsluttende blodbad, som bestemt er værd at vente på. Tredje akt er intet mindre end forrygende. Dog kammer de sidste minutter over i følelsesporno. Ikke lige min kop te, men nogen vil givetvis knibe en tåre.

Svenske Joel Kinnaman gør det endnu en gang ganske glimrende, og John Woo har sjældent været bedre. Der er fuld gang i gun fu-balletten, men han har heldigvis skruet ned for de slowmotion-effekter, der gjorde "Mission Impossible 2" til en blandet fornøjelse, og jeg sporede hints til både Kurosawa, Sergio Leone og Albert Lamorisses mesterværk "Den røde ballon" (1956), der ligeledes er stort set uden dialog.

Alt i alt en fin oplevelse. Det er ikke hver dag, man kan se en hæsblæsende actionfilm, der giver sig tid til både at skildre hovedpersonens følelser og kalde på vores. Og fra nu af vil det formentlig blive diskuteret, om "Silent Night" er en julefilm eller ej, ligesom det allerede sker med "Die Hard".

Anmeldelse: Mission: Impossible 2

3 ud af 5 gummimasker. John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og...