Præmissen lyder godt på papiret: En småkriminel far kravler ind i en luksus-SUV og bliver fanget af dens sadistiske ejer, som styrer bilen via fjernbetjening. Men hvad der kunne have været en klaustrofobisk thriller, bliver i stedet en ensformig omgang bilradio med Anthony Hopkins i rollen som ondsindet podcast-vært og Bill Skarsgård som fastklemt lytter.

Filmen kører i tomgang det meste af tiden. Hopkins leverer sine replikker som en lettere forvirret Hannibal Lecter, og Skarsgård må døje med jodlemusik, elstød og en dialog, der ville få selv en VW-manual til at virke spændende. Det hele krydres med tematiske sidespring om klasse, skyld og straf – men uden bid, uden substans og uden retning.

Det værste er, at vi ikke aner, hvem vi skal holde med. Den ene er en privilegeret psykopat med Trump-holdninger, den anden en floskelspyende tyveknægt i pink hoodie med en tatovering, der siger 'Anger is a gift'. Det er svært at føle med nogen, når filmen ikke gør det selv.

Visuelt forsøger filmen at distrahere med hippe montager af graffiti og storbyliv, men de føles lige så tilfældige som resten af manuskriptet. Der er glimt af noget – især i Skarsgårds mere stille stunder – men instruktøren David Yarovesky har for travlt med bybilleder til at opdage det.

Alt i alt føles 'Locked' som en opblæst moralprædiken, der både vil være 'Phone Booth', 'Saw' og fancy reklame for bilalarmer – men ender som et køretøj uden retning. Træk håndbremsen og find noget bedre at se.