Pluribus, sæson 1 (2025)

Den korte version
- Fint koncept. Kommer nok til at skuffe.
- Labre damer, luksus, langtrukken/slow burner.
Men langtrukken/slow burner med babe-garanti OG luksus-garanti. Måske ikke det værste spildtid?
Den lange version
Fint koncept: hvad hvis alle i verden blev smittet med en virus, der gjorde dem glade, telepatiske, uegennyttige, fredelige og totalt flinke?
Hvad hvis 13 mennesker fortsatte som hidtil med nid, raseri og sorg?
Vi følger mestendels forfatter Carol Sturka, der virkelig udmærker sig som sur, irritabel og egocentrisk. Realistisk knotten, utilfreds og fordrukken vånder hun sig gennem livet, der så hjerteløst blev hende skænket. Både før og efter alle omgivende mennesker er blevet et lykkeligt hav af Maitrī-maner.
Hun vil finde ud af hvad der foregår. Og hun vil have det stoppet.
Det bliver der så brugt rigtig mange timer på. Men jeg synes, i modsætning til andre anmeldere, ikke at tiden er spildt.
For der er jo...
Labre damer (Rhea Seehorn og Karolina Wydra). Babe-garanti.
Labre locations. Luksus-hus i USA og nogle gange flotte strande, dyre hoteller o.l.. Luksusgaranti. Og interessant fotograferet.
Masser af påskeæg. Pluribus indeholder referencer til gamle Twilight Zone-afsnit, nyere referencer til Breaking Bad/Better Call Saul. Kreatørerne, kommentatorerne og Groznic'erne morer sig med livsspildet.
Dejlig mekanik: som i Breaking Bad/Better Call Saul bliver figurernes handlinger ikke overforklaret (som vi kender det fra dårlige film og serier).
De får fat i en vinprop, en fiskesnøre, to bøtter maling. Først efter 5-10 mere eller mindre åndløse tv-minutter ser vi, hvad de dog skulle bruge alt det til. Der er en Olsen Banden-charme over de scener.
Mange vil også huske teknikken fra Better Call Saul. Hovedbagmand Gilligan fortæller om teknikken i Esquire, Torben Sangild hylder den på Facebook, og nørderne på Reddit forklarer ganske fint hvordan det er anderledes end det der Lost- og Dark-pladder hvor der fordrukkent dynges mysterier på i ét væk indtil alting er noget ligegyldigt, uinteressant, sammenstyrtende rod.
Nok om teknikken.
Historien knager noget hist og her. De handlingsbomber, der bliver smidt ind midt i sæsonen og proppet på i slutningen, bliver godt nok svære at skrive sig ud af uden at (yderligere) intelligensfornærme den minoritet af seerne, der ikke er absolut stupide.
I en bedre verden ville mine anmeldelser mere handle om kernen i fortællingen ("Ville du bytte din invidualitet, din personlige ulykke, for en fælles, individ-udvandet lykke?"). Men eftersom jeg ikke rigtig tror, at serien er ude på at udforske spørgsmålet seriøst, og at tv-serie-mekanik er sjovere at læse om end filosofi, må det vente til et andet liv. Eller en anden sæson. Hvad der nu måtte komme først.
Spøjler!
Du fredsens, hvor bliver der skrevet og (video)snakket meget om Pluribus.
Fabrikanterne af store tv-serier som Stranger Things og Pluribus laver uophørligt det, der hedder hype og fan service. Her er en flig på Apple TVs Youtube-kanal.
Skribenterne (AI-)skriver så hundredevis af "artikler" til folk, der ikke har nogen at tale med (her er Screen Rants efterhånden 100 spøjlende artikler og The Ringers også-rigtig-mange).
Der er også hundrede af recaps og theories på Youtube.
Jeg ser også hvordan folk knytter Plutribus til T, S og M. Men jeg lader til at være den eneste, der har set D.
Med 2-4 sæsoner skal vi nok komme gennem bogstaverne.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Pluribus, sæson 1 | Babes? |
Hvilke babes? Jeg ser ingen i den serie. |
48 minutter 14 sekunder siden |
| She Rides Shotgun | Hej Niels - det er bare et |
Hej Niels - det er bare et forsøg på en morsom kommentar om at dette er en rolle, der virkelig... |
4 dage 21 timer siden |
| She Rides Shotgun | Helt enig, og nu slipper jeg |
Helt enig, og nu slipper jeg så for at skrive min anmeldelse, der også var endt på 4/5. Et... |
5 dage 4 timer siden |
| Fornuft og følelse | Alle elsker Austen |
... |
2 uger 6 dage siden |
| American Fiction | Spøjler: slutningen er kreativitet på stereoider |
Men også en art usikker famlen. Her er hele historien om slutningen fortalt af... |
1 måned 2 uger siden |
| Under stjernerne på himlen | Se den ægte vare |
DR har udgivet 50 timers... |
1 måned 3 uger siden |

















Kommentarer
Babes?
Hvilke babes? Jeg ser ingen i den serie.
Tilføj kommentar