Sådan får du billig mobil- og datadækning udenfor EU
En tur til USA med dit vanlige mobilabonnement kan betyde 12 kr. pr. minuts snak og 75.000 kroner pr. GB data. Det kan heldigvis gøres meget billigere.
En tur til USA med dit vanlige mobilabonnement kan betyde 12 kr. pr. minuts snak og 75.000 kroner pr. GB data. Det kan heldigvis gøres meget billigere.
Som jetsettende succesdirektør med kunder i tre verdensdele, tager jeg frisk min mobil med på rejser.
Mit vanlige teleselskab står naturligvis på spring for at flå mig for både minutter og data, når jeg er udenfor Europa.
I USA beder de pt. om
- 12 kr. pr. minut
- 4 kr. pr. sms og
- 75 kr. pr. MB (altså 75.000 kr. pr. GB!).
Men det griseri kan man forhindre dem i på ca. tre måder.
1. Køb et solidt udenlandsabonnement«
3LikeHome ⟲ giver i skrivende stund samme lave pris i Danmark, Europa, Nordamerika (alle tre lande) og en stor del af Asien og Mellemøsten. Med fri tale og 25 superudenlandske GB pr. måned. Til kun 160 kroner!
Skal man til nogle af de ca. 45 dækkede lande udenfor Europa, er det klart det bedste køb.
Jeg har brugt det med fornøjelse i både Canada og USA.
Eneste problem: man skal købe et nyt abonnement pr. måned, man er væk. Men det er de færreste, der er væk i over en måned.
Telenor ⟲ og Yousee ⟲ har ca. 10-15 lande udenfor Europa med i deres typisk mere pebrede abonnementer.
2. Køb et e-sim-kort«
Med e-sim-mulighed, kan man som regel hjemmefra finde et elektronisk SIM-kort, der gør det billigt at telefonere og bruge data i det land eller den region, man rejser til.
Skal man til de lidt mindre populære rejselande (eller regioner), kan man formentlig finde et e-sim-kort og abonnement, der ikke er så grotesk dyrt som ens danske abonnement eller de omtrent altid ukonkurrencedygtige gammeldaws SIM'er købt i lufthavn eller kiosker ⟲.
Men e-sim er sjældent den billigste løsning og ikke alle mobiler understøtter dem.
Her en liste over mobiler, der understøtter e-sim ⟲. Det er generelt nyere topmodeller. Airalo er så et godt eksempel på en udbyder, der sælger tidsbegrænsede e-sim-kort til lande, regioner og (næsten) hele verden ⟲.
3. Den udenlandske datapakke«
Datapakker er en mulighed. Med en datapakke som fx. Oister Travel falder 20 GB i USA fra en listepris på 1,5 millioner kroner ⟲ til 79 kroner ⟲.
Men datapakker er en farlig løsning.
For hvad sker der, hvis du kommer lidt for tæt på grænsen til Canada eller Mexico og har tændt for roaming på din mobil? Helt rigtigt: listepris.
Hvad sker der, hvis du bliver ringet op eller skal ringe hjem: listepris!
Det kan lade sig gøre, at rejse langt udenlands med kun en datapakke til beskyttelse.
Men det kan som regel ikke anbefales.
Konklusion«
3LikeHome medmindre du har et meget specielt behov.
Yderligere tips«
Udtræk eller sluk for dit vanlige SIM-kort så det ikke bruger penge på rejsen. Du kan sætte viderestilling på telefonopkald fra vanligt nummer til rejsenummer (spørg en chatbot hvordan), men ikke på SMS. Sådan er verden så uretfærdig.
Tænd for mobilens datasparefunktion (spørg en chatbot, hvor du finder den). Så holder de 25 GB rigtig længe.
Jeg var i udlandet i over en måned og brugte frisk løs af Google Maps, Tripadvisor, diverse luftfartsselskaber uden at komme i nærheden af at bruge for meget.
Jeg havde dog, naturligvis, downloadet podcasts (tak til AntennaPod) og musik hjemmefra, så jeg kunne få noget ordentligt i de støjdæmpende hovedtelefoner under rejsen.
Hvis du skal ud at flyve, så husk også Apps til flyveturen.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.


















Tilføj kommentar