De grimmes landsby (stream/optag). Men alverden bruger timer på at se bedst mulig ud, fejrer de ydre gimhed og indre skønhed i en lille, italiensk landsby. "Vi forsøger legende at afdramatisere det uattraktive."
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Columbo (stream/optag) (8,3 IMDB). "En lille, venlig detektiv med nusset cottoncoat og høj cigarføring - og altid lige et spørgsmål til. Nyd et kært gensyn med en af de helt klassiske krimiserier."
DR drypper dem så ud i et afsnit pr. uge og afsnittene ligger der så i en måned. I skrivende stund er det muligt at optage 63 ud af 68 afsnit. De første fem er desværre nedfaret til videodødsriget de næste år.
For fans: Sådan begyndte Columbo. Essensen. BBC roser serien med vægt.
Brian Wilson: Geniet bag The Beach Boys (stream/optag) (7,3 IMDB). Det forpinte pop-geni er netop fyldt 80 år, hvoraf ingen har været superlettet. Hans to brødre døde hhv. som 39-årig og 51-årig. Men Brian lever nervøst videre og hyldes her for sin indflydelse på populærmusikken af andre fine populærmusikere.
Her er et fint eksempel på hvad der blev skrevet om Wilson i 1967.
Beautiful Boy (7,3 IMDB). Afhængighedsdrama med fine skuespillere.
Seksløberens time (stream/optag) (6,6 IMDB). Forglemmelig western. Vel modtaget af samtiden, men virkelig kun noget for absolutte fans nu om dage.
Ordinary Love (stream/optag) (6,6 IMDB). Almindelige mennesker skal kæmpe mod brystkræft. Det havde de helst været foruden.
Shooter (stream/optag) (7,2 IMDB). Masser af macho-action af Antoine Fuqua med benhårde Mark Wahlberg og en masse eksplosioner. Manuskriptet er dog slet ikke på højde med Fuquas bedste, Training Day. Hvis du kan lide forfilmen (se den på IMDB), kan du lide filmen.
Underverden (stream/optag) (6,6 IMDB). Actionbrag.Eksplosion.. Bankekød til slemme drenge. Biljagt. Motorcykeljagt. Væg-til-væg tæsk. Vel modtaget af anmelderne og yndere af genren.
Minari (stream/optag) (7,4 IMDB). Foregår i 80'erne. Den koreanske Yi-familie flytter ud på prærien og prøver lykken som landmænd m/k. Et lavmælt og humanistisk drama.
Dommerens valg (stream/optag) (6,7 IMDB). Det er ikke kun politifolk, der skal træffe svære beslutninger mens de har rod i privatlivet. Det sker også for dommere. Emma Thompson spiller som altid fortrinligt i dette meget voksne drama om en dommer, der skal tage stilling til om et barn i praksis må begå selvmord af religiøse årsager.
Sabata - dræberen (stream/optag) (6,7 IMDB). Spaghetti-western med Lee Van Cleef. Ikke en af de to-tre klassikere. Men heller ikke umuligt dårlig. Kun for fans af genren.
Joy DR1 Live 14.4.2023 21.30 (stream/optag) (6,6 IMDB). Kaotiske mennesker forsøger at stable en forretning på benene og nære successen. Det er letteret tænkt end gjort.
Manden fra Vesten DR2 Live 15.4.2023 16.20 (stream/optag) (7,1 IMDB). Oldgammel western med Gary Cooper. Blev vel modtaget for 65 år siden.
Filmperler: Tåge i august DR2 Live 17.4.2023 20.00 (stream/optag) (7,3 IMDB). En dreng finder ud af at samfundet er ved at skille sig af med "ballasteksistenserne". En rædselsvækkende tur til Schloss Sonnenstein.
Afrikas dronning (stream/optag) (7,7 IMDB). 72 år gammel film om en sømands og en gammeljomfrus gryende forelskelse i et krigs-, mygge- og igle-hærget afrika. Lidt langsom, lidt grov, lidt kluntet. Men egentlig ganske charmerende. En sød, lille film.
Som en ekstra pudseløjerlighed har DR valgt at bruge en filmplakat, der nærmer sig afrikanske højder af fejldeklaration. Der er simpelthen ikke den på plakaten lovede mængde skønhed og action i filmen.
Værk uden skaber (7,8 IMDB). Tre timers nazi- og kommunist-elendighed peppet op sex og kunst-snik-snak.
Kom og se (stream/optag med engelske tekster) (stream med danske undertekster) (8,4 IMDB). "Se den mens du er ung. Når du bliver ældre, kan du ikke bære det."
"Den bedste film jeg aldrig nogensinde vil se igen."
I 1939 og 1940 slagtede stalinisterne og nazisterne efter forudgående aftale tusinder og atter tusinder i Østeuropa. I 1943 samarbejdede de ikke længere, og nazisterne udryddede landsby efter landsby i Hviderusland.
Kom og se ser folkedrabet fra en ca. 16-årig årig drengs synspunkt.
Filmen er både frygtelig realistisk og frygtelig stiliseret. For de fleste seere gør det bare gruen endnu større.
Den store filmfotograf Roger Deakins (pbuh) elsker Kom og se (spoilers).
Filmen kan ses med fastbrændte engelske undertekster på Youtube og formentlig også optages. Men da det er en film, de færreste kan tåle at se første gang, er en anden gang nok urealistisk.
Filmen lå i sovjetisk censurhelvede i 8 år og det var lige ved, at den ikke blev indspillet.
Hvad laver drengen fra filmen så i dag? Tjo, i en tid hvor russerne massakrerer uskyldige i Bucha og tusinder af andre byer, spiller han hovedrollen i en af Wagner-gruppens propagandafilm, Bedste i helvede.
Tracks East Underground (stream/optag). Lidt hip ungdomskultur fra Ukraine, hvor livet leves under jorden. Væk fra de russiske missiler.
Selvmordsturisten (stream/optag) (5,1 IMDB). De mudrer deres vande for at synes desto dybere. Kunne have været en thriller. Kunne have været en kunstfilm. Men ligesom A Cure for Wellness er det bare lidt stilfuld, tom ramasjang på selvmordshotellet hvor bordet fanger.
Margin Call (stream/optag) (7,1 IMDB). Ganske vellykket drama, næsten thriller, om fupmagere og finanskrise i 2008. Gode skuespillere og et godt manuskript gør det til 100 spændende minutter.
Minder sine steder om klassikkere som Glengarry Glen Ross og Boiler Room.
Thunderbolt og Lightfoot (stream/optag) (7,0 IMDB). Kup-film. Action-komedie. Fra 70'erne. Clint Eastwood som gammel støder på 44 år, Jeff Bridges som ung hedspore på 25 år.
Mest for nostalgikere.
Mr. & Mrs. Smith (stream/optag) (6,5 IMDB). Pæne Brad Pitt og smukke Angela Jolie hakkker sig igennem denne forglemmelige og lidet medrivende actionkomedie.
Gensyn med Brideshead (stream/optag) (6,7 IMDB). Rige og smukke mennesker i kærlighedsdrama. I mellemkrigstidens England. Historien genindspilles ca. hvert 10. år. Dette er en mellemvare.
All the Money in the World (stream/optag) (6,8 IMDB). Barnebarn til superrig kidnappes. Alle svigter hinanden. En kulørt thriller baseret på virkelige begivenheder.
Pigerne og internet-monsteret (stream/optag) (5,8 IMDB). En lidt halvsløj dokumentar om to 12-årige piger, der stikker en tredje 12-årig pige halvt ihjel for at glæde det fiktive monster Slenderman. Fra tiden før verden gik af lave.
Cirka samtidig kunne mere almindelige mennesker hælde en spand koldt vand over hovedet for at glæde andre delvis fiktive personager.
Once Upon a Time in Mexico (stream/optag) (6,3 IMDB). Nok en dum og sadistisk actionkomedie. Salma Hayek og Eva Mendes er smukke. Det er Antonio Banderas og Johnny Depp egentlig også. Så skyder de en masse og siger en masse umorsomme replikker. Undgå.
Hvad gør vi nu? (stream/optag) (7,4 IMDB). Letbenet komedie om libanesiske kvinder der er trætte af mænds religiøse slagsmål. Lidt tandløs, men elsket for dens pacifisme.
Kvinde på krigsstien (stream/optag) (7,4 IMDB). Finurlig Islandsk film om en midaldrende øko-kriger på indtil flere missioner. Elsket af anmelderne.
The Young Victoria (stream/optag) (7,2 IMDB). Man kan være rig og sat i et "Jeg gør hvad der passer mig"-univers som fx. de norske mangemillionærer i Exit. Det kan vi godt lide at se på.
Men man kan også være rig og sat i et "Jeg gør hvad der er passende"-univers, som i alle de royale serier. Her er follk smukke og rige. Men ikke nær så egoistiske. Adel forpligter - omend mit hjerte måtte briste.
Her er det den kommende Dronning Victoria af det vældige engelske rige, der skal holdes fra tronen, giftes planlagt og meget andet i nydelige omgivelser.
Her er det det indre drama, der er i fokus.
The Brits Are Coming (stream/optag) (3,8 IMDB). Smukke kvinder. Luksus. Status. Og så nogle særligt spændende pistoler til at afgøre diverse stridsspørgsmål. Dertil folkekære engelske skuespillere.
Men det er bare useeligt affald. 58 sofaanmeldere giver den 1/10 på IMDB. 19 giver den 10/10. En del af disse er dog 1-anmeldelses-anmeldere.
Guldfeber (stream/optag) (6,3 IMDB). "Hvis de ringer til dig, er det fordi det er et rigtigt dårligt tilbud" er min tommelfingerregel og den bliver aldrig afkræftet. Alle aftaler indgået med telefonsælgere er dårlige, for de skal betale en hulens masse telefonsælgertimer og bonusser til de værste.
Guldfeber hopper ind i telefonsælgermiljøet og det er sådan en lidt nedtonet udgave af The Wolf of Wall Street og Exit. Guldfeber er ikke noget mesterværk, men med lidt hurtigspol er hele retten ned på ca 1½ time og man husker hvorfor man ikke nogensinde gider høre på telefonsælgere.
De kvikke bruger straks 30 minutter på bedre reklamebeskyttelse.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.