Se det på nettet

Nålens øje

Nålens øje (stream/optag) (7,1 IMDB). Væmmelig, tysk spion gør alt for at overleve på sin flugt gennem England og ender på en skotsk ø med (efterhånden) dalende befolkningstal.

Den danske filmplakat fra 1981 lover [verbatim]:

Kodenavn: 'Nålen' - Våben: En syleskarp stilet - Profession: Tysk spion

Han undslap hele det britiske sikkerhedsnet med altafgørende, top-hemmelig viden.

Storfilmen efter Ken Follet's forrygende spændings-bestseller "STORM-ØEN".

11. aug 2023
Anmeldelse!
Se til venstre, der er en svensker

Se til venstre, der er en svensker (stream/optag) (5,9 IMDB). Tyve år gammel, dansk Dogme-film. Med masser af frisprog og populære skuespillere som unge.

Den lavest bedømte og mest negativt anmeldte af dem alle de danske Dogme-film.

11. aug 2023
Anmeldelse!
Den mest afsidesliggende restaurant i verden

Den mest afsidesliggende restaurant i verden (stream/optag) (6,4 IMDB). Kan man bringe to-stjernet Michelin-mad til en Grønlandsk bygd med kun 53 indbyggere? Ja. Under stort møje og besvær og med gigantiske udgifter.

Den mest afsidesliggende restaurant i verden er et mærkeligt kryds af Fitzcarraldo (civiliseret mand og tyende trækker floddamper over bjerg for at bringe opera til junglen) og Babettes gæstebud (civiliseret kvinde bringer fransk mad og vin til lille, nordnorsk, pietistisk landsby).

Den mest afsidesliggende restaurant i verden byder på hipster-kokke i Michelin-klassen (Restaurant KOKS), der for tændt kamera, skal servere fin mad på verdens top. Altså moderne fin mad. Der kokketeres med rejehoved, sælendetarm og andre ukonventionelle delikatesser.

De gæster, der ikke bliver inviteret gratis på middag, kommer til at betale 10.000 kr. for aftensmaden pr. snude. 25.000 kr., hvis de ikke lige bor i Ilimanaq eller Ilulissat.

Dermed kommer dokumentaren også lidt i familie med Lifestyles of the Rich and Famous/MTV Cribs/Adelsliv i renæssancen hvor fattigfolk kan få et lille snif af hvordan de rige nu engang lever godt og kagler overgivent mens de nyder den gensidige anerkendelse.

Som de gjorde det i gamle dage: "De som ikke var fine nok til at sidde med ved adelens bord, fik lov at se på, mens der blev spist."

Jeg ved ikke, om det er nogen trøst. Men

7. aug 2023
Anmeldelse!
Pretty Woman

Pretty Woman (stream/optag) (7,1 IMDB). Charmerende ønskeopfyldelsesfilm. Den rige smukke mand får en sød, feminin og smuk kæreste. Den unge smukke kvinde får den flotte rige mand, luksus og hævn over veninderne og alle andre, der ikke troede på hende.

Der er også den vanlige sidehistorie om at hovedpersonen skal forliges med sin far (eller en stand-in for denne).

Som en af samtidens oprørte anmeldere skrev: "Beviser at Disney-folkene kan sælge næsten hvad som helst – inklusive en kvindehadende fejring af big business og prostitution."

4. aug 2023
Anmeldelse!
Charter

Charter (stream/optag) (6,2 IMDB). Ægte skandinavisk socialrealisme. Sådan noget med folk, der ikke er meget pænere end gennemsnittet. Lange pauser. En verden tømt for farver. Masser af problemer.

De kunne lide den til prisuddelinger og på på filmfestivaler. Men ikke ret mange andre steder.

3. aug 2023
Anmeldelse!
Krudttønden

Krudttønden (stream/optag) (5,5 IMDB). En dybt tragisk film hvor alle er ofre for det ene eller det andet.

Anmelderne var ikke enige om hvor godt det lykkedes Ole  Christian Madsen (Flammen og citronen) at fortælle historien. De højpandede, DR P1 og Ekkofilm, var glade (ja, DRs rubrik var slem). Resten var jævnt utilfredse.

Fra de virkelig begivenheder: Niels Ivar Larsen lå bag et plastbord i Krudttønden og overvejede sin egen snarlige død.

25. jul 2023
Anmeldelse!

Krudttønden

2½ ud af 5 fjerne kalifater☪️☪️☪️
☪️

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Hanna

Hanna (stream/optag) (6,8 IMDB). Ung, kvindelig lejemorder/snigmorder. Fuld drøn på musik og klipning. Cirka to timers jagt. Hun er åh så dygtig til det der morder-noget, men ved så lidt om verden.

I sidste ende en ret tom og triviel film, når man er kommet sig over fascinationen over at en lille, lyshåret teenage-pige, kan tæske/dolke/skyde store, grumme skurke.

23. jul 2023
Anmeldelse!

Hanna

4 ud af 5 spændte buer🏹🏹🏹🏹
🏹

Instruktøren Joe Wright, der er kendt for Atonement, formår på en eller anden måde at bruge alle actionsgenrens klichéer til noget nær perfektion. Der er absolut intet nyt her...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Syv år i Tibet

Syv år i Tibet (stream/optag) (7,1 IMDB). Filmen er pæn. Tibet er smuk. Flotte bjerge, flotte folkedragter, spændende skikke. Brad Pitt er flot. Filmstjernekæbe og klare blå øjne. John Williams musik svulmer på passende steder.

Men filmen, om en østrigsk bjergbestiger, der lærer den lille Dalai Lama at kende, er lidt lang og ikke særlig medrivende.

23. jul 2023
Anmeldelse!
Babylon Berlin sæson 1+2+3+4

Babylon Berlin (stream/optag) (8,4 IMDB). Rigdom, dekadence, sex, vold. Historierne fra Berlin i de brølende 20'ere og frem har alt der skal til for at lave en god tv-serie.

Babylon Berlin tager sammenlagt 30 timer og kan gøre det muligt at nedsætte dosen af Vild med dans med 1-2 enheder og dosen af Viafree/HBO/Netflix med ca. 16 enheder.

DR drypper sæson 4s afsnit ud i løbet af sommeren. Jeg stod dog af inden sæson 2 var omme.

Men Torben var bjergtaget:

Steven var ikke så imponeret.

Da Torben spurgte "Hvorfor dræber armenieren ikke Gereon? Hvorfor får han lov tage sin pistol? Hvorfor følger denne mærkelige præstetype blot efter ham? " svarede han desillusioneret: "Plot Armor" (og en masse andet). Det var der ingen af de 7 diskussionsdeltagere, der syntes godt om (*).

Ja, det ses tydeligt at genier ikke værdsættes på Facebook.(*)

14. jul 2023
Anmeldelse!

Babylon Berlin, sæson 1+2

4½ ud af 5 druknede trotskister⭐⭐⭐⭐

Den dyreste tyske tv-serie nogensinde begynder i 1929, hvor den skildrer det søde og hårde liv i Weimarrepublikken via den unge deltidsprostituerede stenograf Charlotte Ritter...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.