Se det på nettet

Det sidste bjerg

Det sidste bjerg (stream/optag) (7,1 IMDB). Hvorfor bestige bjerge? Fordi de er der.  Hvorfor dø på bjerge? Fordi der er koldt, vådt, iltfattigt. Der er langt ned, laviner, løse sten, ekstremt farligt vejr.

I familien Hargreaves/Ballard er de gode til at bestige svære bjerge. Flere familiemedelemmer dør dog i forsøget.

Det sidste bjerg følger et overlevende familiemedlem, der tager til de bjerge, der tog hendes mor og bror. Heldigvis ikke for at bestige noget. Bare for at sige et tårevædet farvel.

19. mar 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 11-2023

Cast Away DR1 Live 11.3.2022 21.30 (stream/optag) (7,8 IMDB). Sympatiske Tom Hanks lider skibbrud og minder os om livets uovervindelighed.

Woman Walks Ahead DR2 Live 18.3.2023 23.45 (stream/optag) (6,6 IMDB). Nydelige Jessica Chastain er en victoriansk portrætmalerinde, der skal måle den store høvding Ta-Tanka I-Yotank (Siddende Tyr). Romantisk og fersk.

Con Air DR1 Live 18.3.2023 00.20 (stream/optag) (18.3.2023 12.20) (6,9 IMDB). Tryg actionfilm fra 90'erne. Med Danny Trejo og mange andre bisser.

En mand ser rødt DR2 Live 18.3.2023 16.30 (stream/optag) (6,9 IMDB). Nå, så du tør ikke betale med store kontantbeløb i ghettoen? Du tør ikke stirre igen på banderne i s-togene? Det gør Charles Bronson. Han var ikke altid sådan. Men så myrdede de hans kone. Brutal hævnfilm til de børnevenlige eftermiddagstimer.

Filmperler: The Favourite DR2 Live 20.3.2023 20.00 (stream/optag) (7,5 IMDB). Intriger ved hoffet i 1800-tallets England. En tragisk komedie. Ingen filmperle. Men ikke er helt så forfærdelig som de to sidste film fra instruktørens hånd (The Lobster og The Killing of a Sacred Deer).

17. mar 2023
Anmeldelse!
The Company Men

The Company Men (stream/optag) (6,7 IMDB). Når man passerer de 50, er man ofte ret død på arbejdsmarkedet. Arbejdskøberer kan som regel købe nogle kønnere, sjovere og billigere arbejdssælgere. Er man ansat, må man bare holde fast til pensionens varme omfavnelse.

Men her går det galt for en række ellers dybt firmatro mænd. De smides ud og mister hverdag, meget af deres identitet, omverdenens respekt og deres tryghed og købekraft med ét slag. En rigtig gyser.

Vil man se en lidt bedre og lidt mere opløftende film om mænd, der kun er, hvad de jager: se Heat.

17. mar 2023
Anmeldelse!
Stalin: Life and Death of a Dictator

Stalin: Life and Death of a Dictator (stream/optag). Kort dokumentar om de tusinder af mordere, der med Stalin i spidsen, myrdede millioner af mennesker mellem 1917 og 1954. En dybt tragisk og manende historie. DRs dokumentarserie om Stalins berygtede Gulag tager tre timer og kan også anbefales.

Stalin kan dog også indtages lidt morsommere.

Stalins død er en komedie om det syge samfund efter tyrannes død. Den er en af de sidste 10 års morsomste film.

Stalin af Simon Sebag Montefiore er så den store lødige bog om al den ufattelige ondskab og lidelse Stalin og hans utallige medløbere skabte.

Det hele anbefales varmt.

6. mar 2023
Anmeldelse!
Diamanter: Den smukkeste løgn

Diamanter: Den smukkeste løgn (stream/optag) (7,0 IMDB). Ukvikke og usikre mennesker (og en hel del spekulanter) tror på  "original"-kunst, ure, vin, tegninger  og... diamanter.

I Diamanter: Den smukkeste løgn ser vi lidt nærmere på de spekulanter, der holdes prisen på pyntediamanter tåbeligt højt oppe og det meget bavl, de fortæller kunder og medier.

Man kan skylle efter med Diamantfamilien på TV2 hvis man trænger til - i skrivende stund - sammenlagt 24 timers indblik i en spekulant-families offentlige privatliv. Men der er bare to minutter i selskab med Grete Gjelstrups mand uendeligt meget mere givende.

6. mar 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 9-2023

Million Dollar Baby DR2 Live 3.3.2023 20.00 (stream/optag) (8,1 IMDB). En smuk og sørgelig boksefilm, hvor modstanderen, som altid, snyder.

Runaway Bride DR1 Live 3.3.2023 21.30 (stream/optag) (5,6 IMDB). Julia Roberts optræder i hele fem bryllupsskjoler. Der er lidt for både drømmende mænd og kvinder. Men kun meget lidt.

In Bruges DR2 Live 3.3.2023 22.10 (stream/optag) (7,9 IMDB). Komisk lejemordertragedie i billedskøn middelalderby. Lejemordere er gode tv-seriefigurer, fordi de ligesom detektiver og hospitalslæger altid, i hvert afsnit laver noget dramatisk med liv og død.

Lokkeduen DR1 Live 3.3.2023 23.20 (stream/optag) (6,3 IMDB). Fjollet krimi med yderst maskuline Sean Connery og yderst femnine Catherine Zeta-Jones i hovedrollerne. "Den smukke Catherine Zeta Jones ses i en fræk rolle, og spiller også ganske fint med Connery. Udmærket scener, et stort kup, store bygninger, skræk, og underholdning. Det er sådan set sådan, jeg vil beskrive filmen." sagde en af de anonyme Scope-anmeldere.

De urørlige DR2 Live 4.3.2023 23.50 (stream/optag) (8,5 IMDB). Sød, lille komedie om en rig, kultiveret, lam mand, der får en fattig, rapkæftet handicaphjælper. Baseret på virkelige begivenheder.

Filmperler:Parasite DR2 Live 6.3.2023 19.55 (stream/optag) (8,5 IMDB). Sort, sort komedie. Ganske velskrevet (med en noget tung hånd) og velinstrueret. Klasser bedre end Snowpiercer. Skifter fra Hitchcock-spor til noget mere manieret undervejs. Men det kan tilgives. Også tilgivet af Nordkorea og Sydkorea. Parasit er et godt ord.

3. mar 2023
Anmeldelse!
Fleksnes

Fleksnes (stream/optag) (8,4 IMDB). "Marve Almar Fleksnes, spilt av Rolv Wesenlund, er en påståelig og egenrådig mann som jukser og drar en hvit løgn når han finner det hensiktsmessig." NRK fejrer 50-året for den første Fleksnes ved at udgive et box-set med alle 40 afsnit og lettleselige norske undertekster.

Ifølge IMDB er Radioten (Fleksnes som utålelig radioamatør) og Rotbløyte (Fleksnes mødes med gutterne fra søværnet) de bedste.

Fra dengang utålelige og fejlbehæftede mennesker med forkerte holdninger blev udstillet til mere eller mindre svedne grin.

3. mar 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 8-2023

Misbehaviour DR2 Live 24.2.2023 20.00 (stream/optag) (6,3 IMDB). En sød og lidt alvorlig komedie om nogle feminister, der vil tilføje ekstra budskaber til 1970 Miss World i London. Der er nostalgi, retfærdighedsfølelse, 60'er/70'er-mode og cigaretrygning.

Aloha DR1 Live 24.2.2023 21.30 (stream/optag) (5,4 IMDB). Hvis du var nydelige og maskuline Bradley Cooper, ville du så have smukke Rachel McAdams eller skønne Emma Stone? En fejlkonstrueret romantisk komedie, der tager fejl helt ned i det grundlæggende. Det er kvinden, der skal vælge mellem to attraktive mænd! Se hellere Bridget Jones dagbog eller Natten før brylluppet en gang til.

Manden fra Berlin DR2 Live 25.2.2023 16.10 (stream/optag) (6,4 IMDB). Forglemmelig koldkrigsthriller med udmærkede skuespillere.

Filmperler: De urørlige DR2 Live 27.2.2023 20.00 (stream/optag) (8,5 IMDB). Sød, lille komedie om en rig, kultiveret, lam mand, der får en fattig, rapkæftet handicaphjælper. Baseret på virkelige begivenheder.

24. feb 2023
Anmeldelse!
De danske ukrainekrigere

De danske ukrainekrigere (stream/optag). De er unge, veltrænede, modige. De risikerer liv og førlighed på at beskytte folk, de ikke kender, mod mord, voldtægt og tortur. Alt det materiel og alle de mordere og besættere, de ødelægger i Ukraine, kommer ikke til at gøre myrde andetsteds. Dokumentaren byder på grimme billeder fra et invaderet lands virkelighed, men overfald er grimme.

Man kan hjælpe Ukrainerne på humanistisk manér henne på fx. Folkekirkens Nødhjælp eller Røde Kors. Man kan hjælpe med våben hos Den danske Ukraine komite. Se hvad der er af indsamlinger lokalt. Tag til Ruslands ambassade fredag den 24. februar 2023 kl. 16 og hør de gode talere indkaldt af alle Danmarks ungdomspolitikere. Og husk:

"Skattefradragets magi gør, at du reelt kan give afkald på 3.000 kroner pr. år og få dem til at genopstå som 7.000 kroner blandt nødlidende og udsatte!"

Vi er i gang med at slå national rekord. Man behøver ikke tage til fronten for at være nyttig.

23. feb 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 7-2023

The Best Exotic Marigold Hotel DR2 Live 17.2.2023 20.00 (stream/optag) (7,2 IMDB). Gamle frikadeller flytter i oldekolle i Indien og det bliver både rørende, romantisk og morsomt.

Django Unchained DR1 Live 17.2.2023 21.30 (stream/optag) (8,4 IMDB). Sjove figurer, forrygende dialoger og blodsplat i litervis gjorde Django Unchained til en af Tarantinos mest populære film. Tarantino ved, om nogen, at din lyst til ondskab, sadisme og billig, retfærdig vold slukkes fint af vold begået af og mod nazister (Inglorious Basterds) og slaveejere (Django Unchained). Og at han snildt kan køre løs i 2 timer og 45 minutter uden at folk falder fra. Ret skal dog være ret: Hans Landa og Dr. King Schultz er fremragende figurer, der kan trække disse studier i billig vold op over seværdighedsgrænsen.

Da Hitler stjal den lyserøde kanin DR2 Live 17.2.2023 22.00 (stream/optag) (7,0 IMDB). Den lyserøde kanin er bedre end JoJo Rabbit. Men stadig ikke seværdig.

Juryen DR1 Live 18.2.2023 00.10 (stream/optag)(7,1 IMDB). John Grisham. Så der er advokater i fint tøj, babes i stramt tøj og et ikke alt for indviklet plot.

Klienten DR2 Live 18.2.2023 15.35 (stream/optag) (6,7 IMDB). For en generation siden var Susan Sarandon og Tommy Lee Jones de rene årsunger. Filmen er baseret på en bog af John Grisham, instrueret af Joel Schumacher og tager 2 timer. Sæt forventningerne herefter.

The Second Best Exotic Marigold Hotel DR2 Live 18.2.2023 20.00 (stream/optag) (6,5 IMDB). Fire år senere er det igen let morsomt og rørende at besøge de gamle frikadeller i deres oldekolle i Indien.

Slumdog Millionaire DR2 Live 18.2.2023 22.00 (stream/optag) (8,0 IMDB). Aldeles underholdende 8-dobbelt Oscarvinder. Instrueret af Danny Boyle og fotograferet af Anthony Dod Mantle. Så det er en medrivende og smuk fornøjelse.

Filmperler: The Nest DR2 Live 20.2.2023 20.00 (stream/optag) (6,3 IMDB). Foregår i 80'erne. I et stort hus. Men er ikke hyggelig. En familie flytter og falder langsomt og smertefuldt fra hinanden.

17. feb 2023
Anmeldelse!
Dødelige drømmekroppe

Dødelige drømmekroppe (stream/optag). Tre halve timer med selvskadende mænd. Vi er mest vant til at yngre og ældre kvinder får skåret ansigt og bryster mere eller mindre monstrøse. Men her er så tre mænd, der fik pumpet olie ind i kroppen for at se store, farlige og sexede ud.

Den fysiske del er hård at se på. Men DRs humanistiske tilgang til redeligheden, hvor mændene bliver tagte alvorligt og omfattet af en nysgerrig omsorg, er faktisk ret sund kigning for alle, der er utilfredse med deres krop. Større muskler, bryster, balder, læber, kønsorganer (eller ingen kønsorganer) er måske ikke løsningen på følelser af mangelfuldhed og svaghed.

Under "Se også" er der så endnu flere lignende programmer. Om skaldethed, skæg, fitness, strip, fedme og en art forløber for denne serie: Hård udenpå.

Meget humanistisk. Klart godkendt.

De, der gennem tiden har fået tæsk og dominans af seriens hovedpersoner, kan så (med varierende grader af borgerligt upassende skadefryd) glæde sig over det helvede, eks-rockerne i dag lever i. Alle kan glæde sig over deres advarsel mod idioti.

"But above all, may they believe in themselves and become as helpless as children for softness is great and strength is worthless. When a man is born, he is soft and pliable. When he dies, he is strong and hard. When a tree grows, it is soft and pliable when it grows, but when it's dry and hard, it dies. Hardness and strength are death's companions. Flexibility and softness are the embodiment of life. That which has become hard shall not triumph."

som poeten sagde det.

14. feb 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 6-2023

The Birth of a Nation DR2 Live 10.2.2023 20.00 (stream/optag) (6,5 IMDB). Et meget blodigt slaveoprør i USAs sydstater. I store træk historisk korrekt.

Kvinden der forsvandt DR1 Live 10.2.2023 21.30 (stream/optag) (8,1 IMDB). For lang, men nogenlunde underholdende thriller. Jeg gættede de fleste twists under den lange transporttid. Anmelderne var pjattede med den.

Edge of Darkness DR1 Live 11.2.2023 23.50 (stream/optag) (6,6 IMDB). Sløj hævnfilm med Mel Gibson i hovedrollen. Han og de andre skuespillere gør til gengæld deres bedste. Bandeordsoptællingen ender på: 'fuck' 34, 'shit' 7, 'ass' 2, 'asshole' 2, 'bitch' 2, 'piss' 1, 'Goddamn' 1, 'bastard' 1, 'Jesus' 2, 'Christ' 1, 'Jesus Christ' 1. Meget dramatisk.

Thelma & Louise DR2 Live 11.2.2023 15.55 (stream/optag) (7,5 IMDB). Overset. Uelsket. Taget for givet. Thelma tager på tur med sin veninde og møder Brad Pitt i stedet for hendes egen grimme, dumme mand.

Filmperler: Da Hitler stjal den lyserøde kanin DR2 Live 13.2.2023 20.00 (stream/optag) (7,0 IMDB). Den lyserøde kanin er bedre end JoJo Rabbit. Men stadig ikke seværdig, filmperle-prædikatet til trods.

10. feb 2023
Anmeldelse!
Verdens bedste sushi

Verdens bedste sushi (stream/optag) (7,8 IMDB). Familievirksomheden er et lille hul i væggen på en japansk undergrundsstation. Men sushi-restauranten har fået 3 Michelin-stjerner og serverer mad i topklasse. Chefkokken er 85 år og kan ikke rigtig afhænde biksen til din 60-årige søn før denne er helt godt nok. 50 års mesterlære er åbenbart ikke helt nok.

Fascinerende dokumentar fra en interessant (arbejds)kultur.

Siden dokumentaren blev optaget har sønnen overtaget biksen. Det er gået godt ifølge en ekspert.

 

1. feb 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 4-2023

Amundsen DR2 Live 27.1.2023 20.00 (stream/optag) (6,2 IMDB ). Pæne landskaber. Men lidt for langsom.

Jojo Rabbit DR2 Live 27.1.2023 22.00 (stream/optag) (7,9 IMDB ). Utålelig komedie, der også er lidt antinazistisk og tiltaler tumper. En Oscar-lefler, der dog kun fik én. Værre end Snowpiercer. Undgå.

The A-Team DR1 Live 27.1.2023 22.45 (stream/optag) (6,7 IMDB ). Eb fænomenalt dum action-film. Ikke engang medrivende.

Himlens vovehalse DR2 Live 28.1.2023 16.00 (stream/optag) (6,1 IMDB ). Rock Hudson er en smuk og maskulin officer, der skal banke et af luftvåbenets kommandocentre i form. Fotomodel Mary Peach er 10 år yyngre og 30 cm lavere, så man ikke er i tvivl om hvem der mand og hvem der er kvinde.

Jumanji: Welcome to the Jungle DR1 Live 28.1.2023 20.00 (stream/optag) (6,9 IMDB ). The Rock er stor. Kevin Hart er lille. Karen Gillian er smuk. Filmen er farverig. Lidt bedre end ventet, meen ikke noget at løbe efter.

Whitney DR2 Live 29.1.2023 22.00 (stream/optag) (7,3 IMDB ). "Ååuw, I wanna dans wif sombårdy, I wanna fil di hiet wif sommbårdy, whou jæ-Æ-æh...". Om den unge, smukke, sympatiske, talentfulde sangerinde, der fik en mellem-tragisk skæbne.

Filmperler: Kunsten at græde i kor DR2 Live 30.1.2023 20.00 (stream/optag) (7,3 IMDB ). Når fæle fatter bruger tårer som våben. En ganske sort komedie, der har vundet et hav af filmpriser.

27. jan 2023
Anmeldelse!
A Cure for Wellness

A Cure for Wellness (stream/optag) (6,4 IMDB). "A Cure for Wellness er uden tvivl en af de flotteste og visuelt gennemførte gyserfilm længe. Hver en scene og hvert et billede er komponeret med stor sikkerhed og visuel konsekvens. Farverne er holdt i matte og koldblege nuancer, hvor især grå, hvid og grøn er de dominerende farver." sagde Rasmus i Ekko.

Så det er kun historien, manuskriptet, replikkerne, skuespillerne og instruktionen, der er langt under rimeligt niveau. Lidt for meget cgi og hdr. Og alt for meget sadisme og intet, intet gysende eller uhyggeligt på noget tidspunkt. I de sidste scener skal Hannah, som vi er så bitterlig tilvænnet, klare noget med sin far. 2½ times spildtid.

22. jan 2023
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 3-2023

A Hologram for the King DR1 Live 20.1.2023 21.30 (stream/optag) (6,1 IMDB). Arbejdsløs sælger tager til Saudi Arabien for at starte påny. Med sympatiske Tom Hanks.

Ad Astra DR2 Live 20.1.2023 22.00 (stream/optag) (6,5 IMDB). Nydelige Brad Pitt og smukke Liv Tyler i noget rumhalløj hvor Brad Pitt skal klare noget med sin far.

A Cure for Wellness DR1 Live 20.1.2023 23.05 (stream/optag) (6,4 IMDB). "A Cure for Wellness er uden tvivl en af de flotteste og visuelt gennemførte gyserfilm længe. Hver en scene og hvert et billede er komponeret med stor sikkerhed og visuel konsekvens. Farverne er holdt i matte og koldblege nuancer, hvor især grå, hvid og grøn er de dominerende farver." sagde Rasmus i Ekko. Så det er kun historien, manuskriptet, replikkerne, skuespillerne og instruktionen, der er langt under rimeligt niveau. Lidt for meget cgi og hdr. Og alt for meget sadisme og intet, intet gysende eller uhyggeligt på noget tidspunkt. I de sidste scener skal Hannah, som vi er så bitterlig tilvænnet, klare noget med sin far. 2½ times spildtid.

Submergence DR2 Live 21.1.2023 23.55 (stream/optag) (5,4 IMDB). Nydelige Alice Vikander og James McAvoy mødes og det kommer der desværre en lang, kedelig film ud af.

Filmperler: Jojo Rabbit DR2 Live 23.1.2023 20.00 (stream/optag) (7,9 IMDB). Utålelig komedie, der også er lidt antinazistisk og tiltaler tumper. En Oscar-lefler, der dog kun fik én. Værre end Snowpiercer. Undgå.

20. jan 2023
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.