Terminator 2: Dommedag (stream/optag) (8,6 IMDB). 32 år gammel, højtelsket actionfilm om en dræbercyborg, der beskytter en dreng mod en anden dræbercyborg.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Atombomberne over Danmark (stream/optag). Når autoritære regimer ruller ind på en landområde, har de som regel et af to mål med den stakkels befolkning. Enten skal de plyndres og slavebindes. Eller også skal de bare udryddes.
Danmark faldt cirka midt imellem, da Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp lagde deres invasionsplaner for Danmark.
Atombomberne over Danmark er tre timers forstemmende, men lærerigt tv, der er lige ved at udløbe.
Evigt ejes kun det optagne.
Taken (stream/optag) (7,8 IMDB). Fatter skal redde datter fra en skæbne værre end døden. Han er gammel og slidt, men her kan ikke forhandles.
Det resulterer i en IMDB-score på 7,8. For en film med en ellers helt fortjent Metascore på 50. Det er metervarebras.
Men Liam Neeson er nu så sympatisk og det er altid rart at høre en selvsikker mand fortælle om sine kompetencer.
DR har også Taken 2 (stream/optag) (6,2 IMDB) og Taken 3 (stream/optag) (6,0 IMDB). Så man kan få den komplette serie til evig arv og eje.
The Worlds of Philip K. Dick (stream/optag) (6,6 MDB). Er det ikke lang tid siden, at du har set et forfatterportræt? Hvad med Philip K. Dick?
Some Kind of Beautiful (stream/optag) (5,7 IMDB). En virkelig stinker. Man kan ikke beskylde Pierce Brosnan, Salma Hayek eller Jessica Alba for at være grimme eller ucharmerende. De er alle i verdensklasse smukke og charmerende.
Men manuskriptet er gumpetungt, umorsomt og - tja - uromantisk og umorsomt. Hvilket gør det umuligt for filmen at fungere som en romantisk komedie.
The Foreigner (stream/optag) (7,0 IMDB). 63-årige Jackie Chan giver irske terrorister pprygl.
Mordet i Orientekspressen (stream/optag) (6,5 IMDB). Kenneth Branagh. Så den er manieret og der er masser af gamle great dames from the theatre. Production design og fotografi er topklasse. Selvom det hele er sovset ind enorme mængder uvirkeligt udseende CGI, overskæg og colour grading. Det er lidt synd for Branagh, at han ikke rigtig kan lave en medrivende eller vedkommende film.
1974-versionen er også fuld frikadelle og svagt bedre. Suchet-versionen er den bedste.
The Beguiled (stream/optag) (6,3 IMDB). En nydelig soldat, Colin Farrell, søger tilflugt på en pigeskole udelukkende befolket af fotomodeller. Snart kappes de om ham. Varme farver, blottet hud og klaverspil indtil det bliver en kamp på liv og død.
Love Actually (stream/optag) (7,6 IMDB). Elsket komedie med folkekære skuespillere. For syv år siden fandt jeg tre kilder, der kritiserede filmen på morsom vis. Nyd dem før et evt. gensyn med denne yderst kalkulerede affære.
Red Sparrow (stream/optag) (6,6 IMDB). Sex, sadisme og spioner.
Tabte illusioner (stream/optag) (7,4 IMDB). Honoré de Balzacs Bristede forhåbninger som en storladen, velfotograferet blockbuster.
Parasite (stream/optag) (8,5 IMDB). Sort, sort komedie. Ganske velskrevet (med en noget tung hånd) og velinstrueret. Klasser bedre end Snowpiercer. Skifter fra Hitchcock-spor til noget mere manieret undervejs. Men det kan tilgives. Også tilgivet af Nordkorea og Sydkorea. Parasit er et godt ord.
Lucky Number Slevin (stream/optag) (7,7 IMDB). Ret sadistisk og mindre morsom end en vanlig Guy Ritchie-omgang.
The Whole Truth (stream/optag) (6,2 IMDB). Keanu Reeves er bedre som actionhelt end som velformuleret advokat.
The Hunger Games (stream/optag) (7,2 IMDB).
The Hunger Games: Catching Fire (stream/optag) (7,5 IMDB).
The Hunger Games: Mockingjay - del 1 (stream/optag) (6,6 IMDB).
The Hunger Games: Mockingjay - del 2 (stream/optag) (6,5 IMDB).
En ok The Running Man/Battle Royale for teenagere bliver noget udpint i de senere kapitler. Men målgruppen vil nok nyde første afsnit.
Ronin (stream/optag) (7,2 IMDB). Charmerende Robert De Niro, Jean Reno og Natascha McElhone er seje i denne ganske habile (eks-)agentfilm med masser af kup, biljagter og skyderi. Ronin formår endda, midt i al ramsjangen, at have et lille poetisk indslag med bemaling af plasticfigurer.
Russell Brand og kvinderne (stream/optag) (6,0 IMDB). Russel Brand var en smuk, veltalende, politisk korrekt og nogenlunde morsom komiker. Der i årtier begik en lang serie af seksuelle overgreb mod yngre kvinder. Og næsten blærede sig med det. Gerne fra scenen.
Det er noget, der gør ondt i England, hvor man før har fundet ud af at folkekære skuespillere, tv-værter og politikere, har kunnet gramse og voldtage løs uden at ofrene blev hørt.
Nuvel.
Russel Brand er på sine ældre dage blevet konspirationsteoretiker, kosttilskudssælger og Putin-støtte på fuldtid - og er mildest talt uudholdelig at høre på. TV- og filmindustrien har opgivet ham. Så skulle han få en dom for de mange overgreb, vil det mest være konspirationstosser, der vil savne ham.
Mr. Majestyk (stream/optag) (6,7 IMDB). En uambitiøs hævn-film med Charles Bronson, der ikke rigtigt fænger selvom den er skrevet af Elmore Leonard.
The Imitation Game (stream/optag) (8,0 IMDB). En Alan Turing hagiografi. Ude af trit med virkeligheden, men tilberedt i den vanlige, trygge Hollywood-skabelon. Larmer meget emnet taget i betragtning.
Memories of Murder (stream/optag) (8,1 IMDB). Sort og sorthumoristisk mordudredning i Korea. Vandt 33 filmpriser.
Barking Dogs Never Bite (stream/optag) (7,0 IMDB). Sydkoreansk komedie af en instruktør, der senere skulle vise sig at blive rigtig dygtig.
Deepwater Horizon (stream/optag) (7,1 IMDB). Olieborplatformen eksploderer, og de barske mænd må gøre hvad de kan for at redde sig selv og hinanden.
Jarlen, elskerinden, escortpigen og hendes bror (stream/optag) (?,? IMDB). Udenfor er der uendelig november-regn. I drømmevinduet toner Jarlens snuskede blik frem og lover en kulørt historie om rigdom, frække damer i Sydfrankrig. Og så noget mord og ballade for en god ordens skyld.
Som altid kan det læses hurtigere i Wikipedia end det kan ses på skærmen. Og andetsteds er der flere spøjlere. Men det er nok det bedste adelige snusk siden Den Gale Kong Longkorn af Bayern.
Dronningen (stream/optag) (7,2 IMDB). Dronningen er en kold skildring af af et ret usympatisk menneske. En væmmelig sag om en led kvinde, der ved bedre, men gør værre.
Hvad angår titlen: vi kender alle dronninger (især på Facebook). De har fået et fint job, er blevet gift med overlægen, de nydelige døtre går til ridning og der er dyr, sund mad og dyre ferier ad libitum. De har gode løbetider og evnen til at købe alt af kvalitet og/eller signalværdi.
Men det kan være kedeligt/for lidt... Og så kommer kaos.
Pluspoints for realisme, kompromisløshed og håndværk. Minuspoint for alt for mange referencer til dronningerne i Alice i Eventyrland. På engelsk hedder den endda Queen of Hearts.
Bestemt ikke noget for børn, men fans af Lars von Trier vil formentlig elske den, af gode grunde, anmelderroste film.
Little Richard - Gud, sex og rock'n'roll (stream/optag) (7,4 IMDB). "A-WOP-BOP-A-LOO-MOP-A-LOP-BAM-BOOM!" Little Richard råbte rock'n'roll frem i 1955 og var dertil utrolig morsom at se og høre på i hele hans karriere.
"Little Richard merged the fire of gospel with New Orleans R&B, pounding the piano and wailing with gleeful abandon".
"Little Richard fusionerede gospels ild med New Orleans R&B, tæskede i klaveret og jamrede med henrykt overgivelse."
Denne dokumentar kommer ganske godt rundt om musikken, personen og hans betydning for tusinder af musikere og milliarder af mennesker.
Her er han mere afslappet i et BBC-interview fra 1972.
Nowhere Special (stream/optag) (7,4 IMDB). En gru- og lænngselsfuld tåreperser om en ung. døende far, der skal finde en god familie til sin lille søn, der meget snart skal vokse op uden sin far og mor.
En ny chance til Larry Crowne (stream/optag) (6,1 IMDB). Gumpetung romantisk komedie med charmerende Tom Hanks og Julia Roberts. Havde manuskriptet bare været bedre...
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.