Se det på nettet

Pistol nr. 6

Pistol nr. 6 (stream/optag DK) (stream/optag NO) (7,3 IMDB) . De vifter med dem, slås om dem, roder rundt efter dem i alle de pistolbårne film og tv-serier, du ser i ugens løb. Men hvordan er pistolerne så i virkeligheden? Det forsøger denne fine BBC-dokumentar at svare på ved at se på brugen af én specifik pistol. Pistol nummer 6.

Man skal ikke se denne udsendelse, hvis man ikke kan lide at se rigtige mennesker blive rigtig dræbt af en rigtig pistol. Den er aldelses uegnet for børn.

Men går man med en lille varm fornemmelse i maven af at flere pistoler i samfundet ville gavne noget, bør man klart se den.

Den kan også læses .

6. feb 2019
Anmeldelse!
The Square

The Square (stream/optag) (7,3 IMDB). "[Manuskriptforfatter og instruktør Ruben Östlund] har en løgne- og pladderdetektor som ingen anden." siger hovedrolleindehaver Claes Bang. Og det er formentlig rigtigt.

I The Square klinger det så realistisk hult, når direktøren holder pressemøde og taler efter manuskript.

  • Når de ansatte og cheferne danser til firmafesten.
  • Når moderne par diskuterer deres relation.
  • Når velsitueret publikum møder op til finkultur.
  • Når folk uden den store personlige integritet opdrager.

The Square er 2½ time af de mest socialt pinlige situationer ubønhørligt sat på rad og række til inspektion - og ikke så lidt morskab.

Spørgsmålet er så om hovedperson Christian ville have klaret sig bedre med en større dosis integritet og sandhed (som fx. Dr. Harris og Dr. Peterson foreslår).

En højere grad af ærlighed og redelighed fra Christians side, ville formentlig give økonomisk bagslag og stille ham dårligere.

Men menneskeligt ville det måske hjælpe.

Det er ikke til at sige.

Men du kan jo se filmen og gætte med.

3. feb 2019
Anmeldelse!
OJ Simpson: Made in America

OJ Simpson: Made in America (stream/optag) (9,0 IMDB) . En af verdens bedste dokumentarfilm. Om en talentfuld mands langsomme succes og pludselige styrt fra tinderne.

Vandt en Oscar for bedste dokumentar og 50 andre priser.

2. feb 2019
Anmeldelse!
Søstre

Søstre  DK (stream/optag) Søstre  NO (stream/optag)  Søstre  SE (stream/optag)   (6,8 IMDB) . Yngre kvinder, 1968, studenteroprør, Vietnamkrig, frigørelse osv. osv.

30. jan 2019
Anmeldelse!
Seder-Masochism

Seder-Masochism (stream/optag) (7,5 IMDB) . Voksenfilm fra bibelske tider, der ligner en børnefilm og bruger hits fra 60'erne og 70'erne som underlægning. Af Nina Paley som også lavede Sita sings the Blues (stream/optag) (7,6 IMDB) .

Du kan måske huske de mest kendte klip This land is Mine , Woman og interviewet .

29. jan 2019
Anmeldelse!
Ekstra Bladet

Offentlig topleder på charmetur med bestikkelsesmistænkt it-gigant (stream/optag). Med lidt fingerfærdighed og tålmodighed kan man også optage videoer fra Ekstra Bladet og en del andre danske aviser.
Nu er denne valgt i anledning af at Danmark igen af befolkningen (med rette) regnes for et af verdens mindst korrupte lande (på trods af Løkkefonden, partistøtte, svingdørspolitkere, Bendt Bendtsen og hvad der ellers er at tage fat på for retskafne danskere).

29. jan 2019
Anmeldelse!
Tømmerflåden
28. jan 2019
Anmeldelse!
VM i alpint skiløb

World Cup i det alpine - Norge (stream/optag) og Sverige (stream/optag). Populært i broderlandene.

25. jan 2019
Anmeldelse!
Under sandet, Sauls søn, Kongens nej, Das Boot

Under sandet (stream/optag) (7,8 IMDB ). Forhadte tyskere skal efter 2. verdenskrig rydde en dansk strand for miner. Det er et umenneskeligt arbejde efter en umenneskelig krig.

Var lige ved at vinde en Oscar.

Sauls søn (stream/optag)  (SE)  (7,5 IMDB) . Om koncentrationslejrlivets rædsler.

"...er en af de mest ubærlige fiktionsfilm, jeg nogensinde har set. Aldrig har en film så hurtigt og effektivt og så lammende ført os direkte ind i Helvedes rådne hjerte og tvunget os til at blive der." iflg. Politikens anmelder.

Filmen vandt en Oscar, en Golden Globe og et hav af andre priser . Både de udenlandske og de indenlandske anmeldere vred sig af fryd og smerte.

Kongens nej (stream/optag) (7,2 IMDB) . Den norske konge kunne heller ikke lide de morderiske nazister. Vandt 15 filmpriser. Man forstår godt hvorfor folk laver film om optrin i 2. verdenskrig.

Das Boot (stream/optag) (7,1 IMDB) . 8-timers genindspilning af Wolfgang Petersens hyperspændende og hyperklustrofobiske klassikker fra 1981 (som du kan se på Netflix ). Nu bare med meget mindre spænding, smukke (historisk ukorrekte) kvinder og fortærskede klicheer. Undgå.

 

 

24. jan 2019
Anmeldelse!
Fortiden og Sælgeren

Fortiden (stream/optag) (7,8 IMDB). Trekantsdrama. Smukke aktører. Anmelderrost. Men to mand og en kvinde.

Sælgeren (stream/optag) (7,8 IMDB). Nok en prægtig film fra Hr. Farhadi.

23. jan 2019
Anmeldelse!
Da Sharon mødte Rob sæson 3

Da Sharon mødte Rob sæson 3 (stream/optag) (8,2 IMDB) .Tredje sæson af en af de sidste 10 års bedste komedieserier.

23. jan 2019
Anmeldelse!
Superheltefilm

Måske du gider se mesterværker hvis bare de markedsføres som superheltefilm?

Lad os prøve.

The Square (stream/optag). Ape-man blev bidt af en radioaktiv abe og lider nu af voldsomt raseri. Det udløses mest ved store middage hvor han - ligesom dig - bliver meget udadreagerende i spisesituationen. Heldigvis har vi Vindbøjtel-man til at tæmme ham. Han kan med sine røde kulturbriller se lige gennem enhver situation og finde en farbar vej for sig selv. Der er også Tourette-man, Tigger-girl og Peggy fra Mad Men/June fra The handmaid's Tale uden tøj på. Fed film!!! En slags Guardians of the Hierarchy.

Leviatan (stream/optag). Du tror at Thanos, Red Skull eller The Collector er slemme? Hårh! The Mayor vil få blodet til at isne i dine årer som det lille fede dyr, blind af vodka og had, står og fyrer sine trusler af. Fader Vadim får også Heiliger Josef fra Babylon Berlin til at ligne en (tyk) spejderdreng. Og ta-ta-ta-ta-ta brøler det, når de rigtig lader AK-47'erne sprøjte forstillelsen ud! En slags Black Whale.

Force Majeure (stream/optag). Kontor-man og Kontor-woman er blevet kaldt til et skisportssted i Alperne. Ingen er hvad de giver sig ud og og mindst af alle de elektrotandbørstesvingende kontorfolk. Kylo Rens lyssværd er intet mod de tandbørster. Og ja, det er i denne film at man ser Kontor-mans frygtelige metamorfose-scene i sneen! En slags Dead Cool.

Conquering Hate (stream/optag). Kaptajn Oslo tager til USA for at udrydde nazister og skinheads med sin utrolige udstråling. En slags Captain America: Mind War.

Der er så meget skønhed og styrke i disse film. Alle film har mindst én super-babe og én he-man. Dertil er der panik før lukketid: en del af filmene forsvinder indenfor 24 timer.

21. jan 2019
Anmeldelse!
Skøn, skæv og 98

Skøn, skæv og 98 (stream/optag) . Det nyeste og fineste program i serien Bedstemor med slaw i.

Per Wennicks først forsøg i genren Grevinden på tredje kan stadig fås på Bonanza .

16. jan 2019
Anmeldelse!
The Square

The Square (NO) (SE ) (7,3 IMDB) . En aldeles vidunderlig 2½-times tur ind i en højtfungerende vindbøjtels liv.

Christian (smukke og danske Claes Bang) er nyudnævnt kurator for Sveriges og Stockholms fineste museum for samtidskunst.

Han er nydelig i tøjet, oser af maskulin charme og har de smarteste kulturbriller (en afart af mediebriller ).

Christian formår at holde mange og lange møder hvori han betoner det vigtige og giver udseende af at træffe beslutninger. Hvis man ikke ser nærmere efter, kunne man faktisk tro, at han havde retning og tog ansvar.

Men ansvar eller drift er ikke det helt store for denne eminent socialt intelligente mand. Den højtfungerende vindbøjtel.

Som altid med Ruben Östlund (skandinaviens absolut bedste instruktør for tiden) er der masser af halve dramaer og folk der ikke forklares - endsige er helt inde i billedet, når de er der.

Det er ikke en særlig sammenhængende eller hæsblæsende film.

Men det gør ikke noget, når den er proppet til randen med svært tolkelige scener .

Se den! Optag den!

Og snup så ved samme lejlighed Östlunds mesterlige Force Majeure .

14. jan 2019
Anmeldelse!
Artes Opera-sæson 2018/2019

Artes Opera-sæson 2018/2019 (stream/optag). Hvis der er noget de kan nede i Europa er det operaer. Cosi Fan Tutte, Tryllefløjten, Tosca og alle de andre publikumsfavoritter sprøjtes ud af Arte tv i 720p og sprød 32bit/48 KHz AAC.

Fint nok til en lille skærm og nogle store højttalere.

Man kan selvfølgelig også snuppe nogle af operaernes lavkulturelle arvtagere.

10. jan 2019
Anmeldelse!
Walesa

Walesa - håbets mand (stream/optag) (6,6 IMDB) . For ikke så mange årtier siden var Danmarks og Sveriges naboland Polen besat af en led, fremmed magt. Befolkningen var undertrykt og levede i grundløs fattigdom og angst.

En fagforeningsmand på en skibsværft var en af de første til at sige fra (og overleve). Han blev senere landets præsident.

En sympatisk, men selvfølgelig også kedelig film.

Det onde styre er i øvrigt stadig ondt .

10. jan 2019
Anmeldelse!
Howards End

Howards End (stream/optag) (7,3 IMDB). Sådan en uendelig langsom tv-serie der foregår i Kong Edwards England. Kvinderne har lange kjoler og længselsfulde blikke på og der skrives breve i et væk.

Nok for kedelig for andre end fans af genren. Dog er der, som så ofte med BBC, lagt lidt underholdende/intelligensfornærmende arbejde i at gøre serien historisk ukorrekt.

4. jan 2019
Anmeldelse!
Stå af hamsterhjulet - med penge nok til resten af livet

Stå af hamsterhjulet - med penge nok til resten af livet (stream/optag) .

Samfundets naturlige ordning: millionær-arvingen investerer sin arv lidt á la den norske oliefond . Han/hun lever fortrinligt og arbejdsfrit af kuponklipperi . Arvingen skal bruge meget lidt tid eller kreativitet til at bidrage til samfundet.

Men med høje lønninger og billig mad er vi kommet ind i en periode med nye - og dermed unaturlige - muligheder:

Et par unge mennesker af lavkaste får sig en fin uddannelse, arbejder almindeligt i 10 år mens de lever af grød under trange kår.

Efter 10 år har de skrabet 4-8 millioner sammen ved almindeligt lønarbejde og investeringer (kuponklipperi). De stadigt unge mennesker kan nu fortsætte et rigt liv på smalhans helt uden at arbejde. I 50 år.

De har bragt sig selv op i kuponklipperkasten uden at være født til det eller have gjort noget supernyttigt for det.

Nørd-typer har typisk kendt til denne mulighed siden de begyndte at læse Early Retiremnt Extreme (af Jacob Fisker som vi også ser i dette program) eller Mr. Money Moustache for en 5-10 år siden. Men nu er det altså også blevet til et nogenlunde let-tilgængeligt, dansk-sproget tv-program.

Supersmalhans er nogenlunde sundt for planeten og individet - men måske ikke så sundt for samfundet, kastesystemet og verdensordenen. Men det virker helt klart.

Det er blandt andet (super)smalhans, der giver dig gratis tv-optager og kulturskriveri hver dag.

3. jan 2019
Anmeldelse!
Ex machina

Ex machina DR3 Live 16.01.2019 kl. 22:45 (stream/optag) (7,7 IMDB).

God. Fornøjelig. Sleuth på nye eventyr. Rart med nogle hovedpersoner, der ikke er helt sympatiske.

Ligesom The Beach (og halvdelen af Garlands andre film) - interessant koncept udforskes... Og så afsted til trygt slutopgør.

Ikke børnevenlig, men værd at se.

Man kan skylle efter med Can we build AI without losing control over it?

 

2. jan 2019
Anmeldelse!
Mr. Beans bedste

Mr. Beans bedste og Mere Mr. Bean (8,3 IMDB). Ufatteligt at han kan klare sig alene i eget hjem.

 

1. jan 2019
Anmeldelse!
Ingmar Bergmans første film

Scener ur ett äktenskap (stream/optag) (8,5 IMDB). Han er lidt selvoptaget. Hun er lidt neurotisk. Og så braser det.

Saraband (stream/optag) (7,7 IMDB). Parret fra Scener fra et ægteskab mødes efter 30 år uden kontakt.

Den goda viljen (stream/optag) (8,1 IMDB). 5½ time om hvordan Ingmar Bergmans forældre mødtes og fik ham.

Persona (stream/optag) (8,1IMDB). To labre trunter med problemer kommer tættere på hinanden i et hus på en ø.

Lys i mørket (stream/optag) (8,1 IMDB). En pastor tvvler. Der er også en Making of.

Höstsonaten (8,3 IMDB). Mor er koncertpianist og har ikke set sin datter i syv år. De mødes og følelserne vælter frem.

Hvisken og råb (8,1 IMDB). En smuk søster besøges ved sit dødsleje af sine to andre smukke søstre. De har et par uopgørlige regnskaber, der skal gøres op. Sven Nykvist vandt en velfortjent Oscar for fotograferingen. Jeg så den som stor teenager og var ved at dø af skræk. Det er en film der huskes flere generationer efter.

Såsom i en spegel (8,1 IMDB). Karin, spillet af smukke  Harriet Andersson, er lige udskrevet fra et psykiatrisk hospital og skal tilbringe en rolig somme med familien på landet. Men så kommer der uventede, imaginære gæster. Vandt en Oscar for bedste udenlandske film.

Ulvetimen (7,7 IMDB). Der er meget ballade med kunsteren. Men hun er smuk.

Stilheden (8,0 IMDB). To smukke søstre smægter, skændes i en kaotisk verden.

Ur marionetternas liv (7,5 IMDB). Manden fra Scener fra et ægteskab køber ne luder og tale med sin psykolog om det.

Det syvende segl (8,2 IMDB). Han spiller skak med døden på en øde strand. Han vil have svar.

Jomfrukilden (8,1 IMDB). Hun er smuk.

Smultronstället (stream/optag) (8,2 IMDB). Ved vejs ende ses der tilbage på et kuldslået liv..

Sommarnattens leende (7,9 IMDB). 63 år gammel romcom med attraktive skuespillere.

Sommaren med Monika (stream/optag) (7,6 IMDB). Den dejlige, sexede sommer efterfølges desværre af bitter vinter.

Gøglernes aften (stream/optag) (7,7 IMDB). Forlod kone og børn til fordel for elskerinde. Stadig ikke sikker.

För att inte tala om alla dessa kvinnor (stream/optag) (5,7 IMDB). De er meget smukke. Men Syv glade enker (dansk titel) det er en bovlam komedie, du bør undgå.

En lektion i kärlek (stream/optag) (7,1 IMDB). Forlader elskerinde til fordel for kone og børn. En interessant øvelse.

Kvinnodröm (stream/optag) (7,2 IMDB). Smukke kvinder fornedres. På en dramatisk ansvarlig måde.

Kvinnors väntan (stream/optag) (7,1 IMDB). Mens de unge, smukke kvinder venter på mændene fortæller de historier.

Fängelse (stream/optag) (6,9 IMDB). Filminstruktøren og den unge skøge.

Musik i mörker (stream/optag) (6,5 IMDB). Melodrama om pianisten og stuepigen.

Ekstra fejring i:

Ingmar Bergman om sina filmer

Bergman 100 år: Osänt

Bergmans video

Bergmans början: ilska kärlek magknip

Ingmar Bergman på Fårö

Bergmans hushållerska

 

 

25. dec 2018
Anmeldelse!
Force Majeure/Turist/Snow Therapy

Force Majeure (stream/optag) (7,3 IMDB). Et nydeligt, svensk IKEA-par omkring de 40 tager til et nydeligt, fransk skisportssted og får taget nydelige og fine billeder af sig selv og deres nydelige børn.

Og så bliver der ellers talt passivt-aggressivt, kontorsprog, angstsprog og en hoben andre frygtelige sprog.

Turist/Force Majeure er den bedste film, jeg har set i årevis og er fuldt ud på højde med det bedste Bergman og Moodysson.

Med TV4ever kan man komme til at eje denne fremragende svenske film for evigt.

Den kommer med min varmeste anbefaling og rummer pointer, lag og paralleller nok til at diskutere en hel aften.

Særligt egnet til nydelige middelklassepar og middelklassepar-wannabes omkring de 40.

Alle Ruben Östlunds film er seværdige (også den nyeste, The Square).

25. dec 2018
Anmeldelse!
Kløvedal Bonanza

Kaptajn Kløvedals største fortællinger . er DR TVs tema om den nu hedengangne kaptajn/ekspeditionsleder/politisk rejsende Troeld Kløvedal. I radiodelen byder de på den udmærkede Drømmenes Kaptajn .

TV2 har så ture til Grækenland , Det Indiske Ocean og Danmark. Tager man næste generation med får man også 33 programmer med Kurs mod fjerne kyster .

Ud og se har et af de bedste portrætter og Information en nydelig nekrolog .

24. dec 2018
Anmeldelse!
Viafree

Viafree er en skandinavisk gratis-kanal, der leverer populært tv

Muskler og patter

 

Rigdom, patter, røv

 

Rigdom og/eller skaberi (og lidt patter, bistikslæber)

 

Klassisk tidsspilde

 

Film

Endelig kan du forsøge dig med en anden slags afgangsfilm .

18. dec 2018
Anmeldelse!
Herrens Veje sæson 2

Herrens Veje sæson 2 (stream/optag) (7,2 IMDB) .

Så kan du se/binge/optage Herrens Veje sæson 2. Derefter forsvinder den lige så langt væk som sæson 1 er nu.

 

17. dec 2018
Anmeldelse!
Jalla! Jalla!, Kops og Farsan

Jalla! Jalla! (stream/optag) (6,8 IMDB) .

Kops (stream/optag) (6,7 IMDB) .

Farsan (stream/optag) (5,6 IMDB) .

SVT skruer op for julehyggen ved at sende tre letbenede (men generelt anmelderroste ) komedier af Josef Fares.

15. dec 2018
Anmeldelse!
Conquering Hate

Conquering Hate - Sam Harris in conversation with Deeyah Khan (stream/optag). Deeyah Khan er en fantastisk modig dokumentarfilmskaber, der besøger nogle af verdens mest indædt vrede halvmænd og taler med dem, som var de mennesker.

Det er der kommet flere forrygende film ud af (Det hvide højre - møde med fjenden (NO),  Jihad: A Story of the Others) men altså også denne fortrinlige 2-timers samtale.

Selvom hun måtte flygte fra Norge (arge islamister) vender hun ofte tilbage dertil for at blive interviewet og modtage priser.

Ting du kan lære af disse links, i tilfældig rækkefølge.

  • Nøj, hvor er Deeyah Khan modig, dygtig og charmerende
  • Ih, hvor er Sam Harris klog og du milde om ikke TV4ever også kan optage hans podcasts!
  • Jamen dog. TV4ever kan også optage fra TV2 Norge!
  • Halløjsa! TV4ever kan også optage fra Vimeo! Det er dog en trøst mens det halter lidt med dansk TV2 og Viafree.
  • Verdammt! Du kan ikke se Jihad: A Story of the Others fordi den er på Nordamerikansk Netflix (det kræver VPN). Men det går nok. Den dukker nok op andetsteds.
14. dec 2018
Anmeldelse!
Den store skønhed

Den store skønhed (stream/optag) (7,8 IMDB) . Luksus, ledigagang og et solbeskinnet Rom fyldt med smukke mennesker. Denne musikvideo på 2:15 vandt en Oscar for det.

13. dec 2018
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.