Hercule Poirot (stream/optag) (8,6 IMDB). En elsket detektiv-serie.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
The Kardashians (stream/optag) (2,8 IMDB). 12 sæsoner med optrin, der ville være for simple til Bamse og Kylling.
Leif Panduro var for 50 år siden danskernes nationalpsykolog og viste dem billeder af sig selv i de umådeligt populære tv-spil Farvel Thomas (stream/optag), I stykker (stream/optag), Rundt om Selma (stream/optag), Et godt liv (stream/optag), Annne og Poul (stream/optag). Meget ligesom Ruben Östlund gør i dag.
Panduros tv-spil kan i dag føles historiske og bedagede. Men de har dog alligevel noget i sig.
Carmina Burana (stream/optag). Den der gang-i-den klassiske melodi kendt fra reklamer, film og tv-serier de sidste 50 år (fx parfume og øl).
Komponisten Orff har den ære at være begravet nær et fortrinligt bryggeri på et helligt bjerg.
Scientologys religiøse fængsel (stream/optag) (8,0 IMDB). Scientology er en småvoldelig, paranoid, hovedrig "religion".
Organisationens nuværende leder er lige så paranoid bindegal som gamle L. Ron Hubbard og Tom Cruise er charmerende tosset. Det er ikke nyt, men filmen er meget oplysende og underholdende sat sammen.
Det er ikke pænt at grine af andres ulykke, men det er helt vildt at Rumkejser Xenus Velbetalende Vidner kan køre i 60 år og at den ny diktator kan holde i over 30 år på toppen. Nordkorea i USA.
Vi har også stadig en smule i Danmark. Hr. og fru Dam fyrede 1,5 million kroner af på Thetan-vaskeriet
Putin - en russisk spionhistorie (stream/optag). Putin ser ud til at kunne fortsætte med at være leder af Rusland og mere eller mindre tilhørende republikker indtil 2036. Forholdsvis velfungerende og demokratiske Europas omkranses og omsværmes af såldes af mindst tre livstidspræsidenter: Zaren, Kejseren og Sultanen. Og måske Trump-familien med noget hjælp også kan bide sig helt fast.
Denne fortrinlige (The Guardian, Financial Times) Channel 4-dokumentar handler udelukkende om Zarens vej til magten. Fra simpel KGB-ansat til herre over flere landes demokratiske processer og kontinentknuseren Poseidon.
Mennesker bliver spist (stream/optag) (6,6 IMDB). Hvis man lever længe nok, skal man nok komme til at opleve nogle familiemedlemmer, der lige så stille mister sig selv og grebet om verden.
"Efter ronkedor-brølet i 'Ledsaget udgang' og 'Frihed på prøve' er Clausen her atypisk afdæmpet. Det er hans bedste film siden 'De frigjorte', og 'Mennesker bliver spist' kunne i vid udstrækning være et billede af den samme mand tyve år efter."
Bo fra Ekkofilm bakker Bo fra Weekendavisen op.
Behind the Scenes: Loveless (stream/optag). Andrej Zvjagtintsev er en af verdens bedste nulevende manuskriptforfattere og instruktører. Hans sidste fire film har alle været mesterværker og det er derfor med god grund, at Arte går bag scenen på den seneste, Loveless. Et hjerteskærende drama om Moder og Fader Rusland, der skal skilles og den fælles fremtid, de er ret ligeglade med.
Man skal se filmen Loveless (7,6 IMDB, 19 filmpriser, 44 nomineringer, Metascore 86). før man går Behind the Scenes.
For danskere vil en tur til Filmstriben være lettest. Svenskere vil meget snart kunne nyde den i 1080p et sted i nærheden af Leviathan (et andet Zvjagtintsev-mesterværk).
Behind the Scenes: "The Square" (stream/optag), The Square: bakom kulisserna (stream/optag). Åh, hvor er The Square bare velsmagende og morsom. Et af de bedste portrætter af en højtfungerende vindbøjtel nogensinde. Man gør ret i at opdage instruktør Ruben Östlund.
Behind the Scenes: "The Square" er en vanlig Behind the Scenes: holdet roser hinanden, der berettes om filmen i store linjer. Men den er værd at se for de små interviews, der endnu engang fyrer op under lysten til at se eller gense en af mesterinstruktørens film.
The Square kan stadig nås på NRK, men de fleste danskere vil nok sætte mere pris på udgaverne med de danske tekster på Filmstriben.
Hacksaw Ridge (stream/optag) (8,1 IMDB). Sadisme og kampscener i topklasse. Vince Vaugns 46-årige hærgede ansigt er hans bedste til dato. Den meget kvindelige fotomodel, Teresa Palmer, er som modvægt enormt smuk. Især i shorts.
Ellers er filmen lidt bla. bla. Selvfølgelig er det en film med mange slowmotionscener med langtrukne heltetrompeter og dumpe eksplosioner - men her var der formentlig nok til at skære 1-2 minutter af filmen, hvis de blev spillet i alm. hastighed.
Ideen om en pacifist midt i de mest menneskeforagtende og brutale kampe er også jævnt interessant.
Der findes bedre maskuline film og der findes dybere film. Men Hacksaw Ridge er ganske medrivende og Viafree har den godhed at præsentere den i Blu-ray-kvalitet. Den ser fantastisk ud.
Leviathan (stream/optag) (7,6 IMDB). Det er koldt oppe ved Barentshavet og menneskene er korrupte. Mesterværk. Smukt fotograferet, sikkert instrueret og spillet.
Der var flere gange hvor det føltes som om nogen koldt og roligt var i gang med at vinde sejlgarn om min mavesæk. Skurkene i Leviathan er så onde i deres blindhed, lidenhed og realisme.
Filmen er et Oscar-vindende mesterværk! Og, som det hedder sig om mesterinstruktør Zvjagintsev:
"Anser Fjodor Dostojevski for en meget vigtig figur i sit liv. Han har udtalt at han er forelsket i Dostojevskis værker og udelukkende har læst hans værker i en årrække."
Fås også på Filmstriben med danske undertekster.
Denne version er 1080p med fastbrændte svenske undertekster. Som bedst optages med FFmpeg.
Mænd og høns (stream/optag) (6,7 IMDB). Selv de grimmeste og dummeste mennesker har ret til at blive grinet af mens de skader hinanden.
Elena (stream/optag) (7,3 IMDB, 23 filmpriser, 21 nomineringer, Metascore 87).
Andrej Zvjagintsev har de sidste 16 år lavet 4 aldeles fantastiske film. Svensk TV sender nu dem alle (håber vi). Og til forskel fra sidste år er det i 1080p i stedet for 720p. Hurra!
Det er stadig med fastbrændte, svenske undertekster og vil man optage den, er man stadig nødt til at bruge både TV4ever (let) og FFmpeg Batch AV Converter (lidt sværere).
Men... det er jo mesterværker! - Der ikke umiddelbart kan ses andre steder lige nu.
Skulle SVT glemme at sende de sidste Zvjagtintsev-mesterværker, kan ærværdige danske skatteydere i det mindste se de to seneste Zvjagtinsev-film en del lettere og med danske tekster på Filmstriben.
Dræberne fra Nibe (stream/optag) (5,3 IMDB). Moderne og menneskefjendske groteskerier med udmærkede skuespillere og ligegyldigt manuskript. En ikke videre morsom komedie, der fungerer bedst som forfilm. Værre end både Fargo (mange mord i Minnesota) og Kraftidioten (nedrige nådestød i Norge).
Dirty Dancing (stream/optag) (7,0 IMDB). Unge "Baby" Houseman tager med sin jødiske middelklassefamilie til de jødiske alper i sommerferien for at spise kosher, møde andre ordentlige familier og - med tiden - finde en mand med en lovende karriere til hende.
Men sommeren 1963 kommer goy'en Johnny Castle (en nydelig Patrick Swayze) og fejer benene væk under hende. Hormonerne styrer nu, socialt avancement og repektabilitet er ligegyldigt. "Baby" og Johnny "danser".
Filmen er kvindelig ønskeopfyldelse (råsexet muskelmand med hjerte af guld vil have hende og kun hende). Men den er overraskende velskrevet, -instrueret og -fotograferet. En 6 mio dollars b-film blev en 214 mio dollars succes.
Og musikken! Med noget held optog du Hitlåtans historie med Time of my Life. Om sympatiske mennesker, der tilsmiles af uset held.
Riverdance 25-års jubilæumsshow (stream/optag) (7,9 IMDB). Nogle gange kan man blive lidt klogere på hændelser ved at se dem på en generations afstand. Hvorfor blev Riverdance populært i midt-90'erne? Fordi det kom som pauseunderholdning til Melodi Grand Prix i 1994, skriver DR. Stiften beskriver populariteten mere end de forklarer den.
25-års jubilæumsshowet er så en Best of-opsamling til de, der stadig holder ved.
Holocaust-benægtelse gennem tiden (stream/optag) (7,8 IMDB). Den sympatiske komiker David Baddiel forsøger at forklare holocaust-benægelse for meningmand.
Forsvundet (stream/optag) (8,2 IMDB). Et lille barn er forsvundet og Kommissær Ditten-Datten må finde det. Serien fik en efterfølger og vandt priser og roser i spandevis.
Forsvundet: Pigerne fra Red Light District (7,2 IMDB). Oh la la. Nu er det en letlevende yngre kvinde, Kommisær Ditten-Datten skal opspore. Denne serie gik det ikke helt så godt for. Ingen priser, få roser og 14% lavere score på IMDB.
Hvis det forsætter, skal han en dag finde en forsvunden plejehjemsbeboer for en meget lille seer-skare.
Tommelfingeregel: tv-serier er voldsomt overvurderede på IMDB. Som regel bør man ikke engang overveje at se en serie, medmindre den har fået over 8. Graph.tv havde i gamle dage nogle visualiseringer af tv-seriers kvalitet, der var ganske nyttig.
Flammen&Citronen (7.3 IMDB), Drengene fra Sankt Petri (stream/optag) (7,0 IMDB) og Hvidsten gruppen (6,6 IMDB). Velmente dramaer om de frihedskæmpere, der gjorde livet surt for besættelsesmagten for over 75 år siden.
Det kunne nu også være interessant at se en film om værnemagere og gullashbaroner engang.
Under sandet (7.8 IMDB) var fx. en kærkommen afveksling.
En del musikere optræder på Youtube under banneret #StayHome. Det er alt fra Pink Floyd over Radiohead til Giolí&Assia og Fat Girl Slim. Mange af dem klarer det faktisk ret godt.
Vil du gemme en mindeværdig optræden? Sådan gemmer du (8K) video med Youtube-DLG.
Gem kun lyden som mp3? Youtube-DLG kan gøre det i ét hug.. Men gemte i en test lyden i ussel 78 kbit/s. Utilbørligt!
I praksis er det bedre at optage videoerne i fineste mp4-kvalitet og så trække lyden (Opus/AAC) ud som (mindst) 192 kbit/s CBR eller god VBR mp3 med FFMPEG Batch AV Converter.
Stævnet for porno (stream/optag). Ret underholdende kig på de fantasifulde og ualmindeligt skidt dokumenterede krav faktureringsbutikker sender ud til almindelige danskere. Anni Pape, den herlige kvinde, hendes lejer og hendes datter forsøger at finde hoved og hale i nogle krav, der mest af alt ligner fantasi og (indbringende) fejl.
Stævnet for porno tager kun ½ time, og er næsten børnevenlig. Selvom de små nok bliver triste over at se (med ekstremt høj sandsynlighed uskyldige) unge mennesker, der føler sig tvunget til at punge ud til en faktureringsbutik.
Man kan og bør skylle efter med ‘Magtens Tredeling’ ep. 5.6: Du har downloadet ulovligt indhold - Bevis din uskyld! og evt. min gamle artikel Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt.
Faktureringsbutikken Njord Law har angiveligt sendt skræmmebreve ud til 167.000 danskere. Så alle må næsten kende nogen, der har fået et.
Men når det er porno, har folk måske bare dukket sig og betalt forligspenge til faktureringsbutikken for at slippe for enorme advokatudgifter og/eller en byretsdom i en delikat pornosag.
Og så længe folk ikke er villige til at betale 20.000 kroner til en advokat for at undgå forligspenge på 5.000 kroner, kan faktureringsbutikkerne fortsætte deres gigantiske berigelsestogt.
Opdatering 27.04.2020:
Faktureringsbutikken Njord Law havde ikke engang rettigheder til de film, de hævdede at folk havde downloadet. De fik afvist alle deres sager ved Retten på Frederiksberg. K-News' serie "Piratbrevens årti" er det bedste, danske journalistik om fupnummeret.
Opdatering 17.02.2021:
Anni blev frikendt af Retten i Lyngby. Njord havde hverken grund eller kompetence til at sagsøge hende. For en film, der i øvrigt var udgivet samme dag, som de sagsøgte hende for den.
"Kan du ikke anbefale nogle mandefilm?" lød opfordringen.
Hvis det blot er et ønske om simpel tju-bang, er mine anbefalinger nok uinteressante. De fleste serier - John Wick, Fast&furious, Bond, Bourne, Mission Impossible osv. osv. - burde kunne tilfredsstille den kløe.
Mændene er gode venner. Skurken er ond. Damen er dejlig. Chefen er dum - men siges imod. Der er masser af krimi, konflikt og pistol.
Men man kan også tage det et lille nøk op.
Der findes også tju-bang-film om mænd, der lever (og formentlig dør) efter et sæt regler, de ikke fraviger. Uanset modstanden
Klassikere her er :
Michael Mann ⟲: Heat, Collateral, The Insider, Theif
Mere moderne (og sadistiske):
S. Craig Zahler ⟲: Bone Tomahawk, Braw in Cell Block 99, Dragged Across Concrete (uartig film ⟲ med Mel Gibson ⟲ og Michael Jai White ⟲)
Taylor Sheridan ⟲: Wind River, Hell or High Water, Sicario (spoilers ⟲)
Historierne i de 10 film er ret ens:
“Down these mean streets a man must go who is not himself mean, who is neither tarnished nor afraid. He is the hero; he is everything. He must be a complete man and a common man and yet an unusual man. He must be, to use a rather weathered phrase, a man of honor—by instinct, by inevitability, without thought of it, and certainly without saying it. He must be the best man in his world and a good enough man for any world.
“He will take no man’s money dishonestly ⟲ and no man’s insolence without a due and dispassionate revenge. He is a lonely man and his pride is that you will treat him as a proud man or be very sorry you ever saw him.
“The story is this man’s adventure in search of a hidden truth, and it would be no adventure if it did not happen to a man fit for adventure. If there were enough like him, the world would be a very safe place to live in, without becoming too dull to be worth living in.” Raymond Chandler om sin detektiv Philip Marlowe ⟲
Mindst halvdelen burde lige nu kunne fås på danske Netflix, Viaplay og Prime - resten måske med lidt VPN-hjælp ⟲ eller noget tålmodighed.
Smagen af rust og ben (stream/optag) ⟲ (7,5 på IMDB) ⟲. Jeg kan godt lide genren "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund". Smagen af rust og ben havde masser af den slags.
Meget velinstrueret og gode skuespillere. Marion Cotillard er også meget nydelig.
Hvad hun vil med sådan en stor, stærk mand, når der stadig er kulturskribenter med forfinet smag ledige på markedet, fatter jeg ikke.
Jules Evans kommenterer det således i Ecstatic violence in the films of Jacques Audiard ⟲:
Violence is glamorized, aestheticized, even sacralized – moments of ultra-violence are moments of redemption for the hero [...] Violence is also eroticized [...] the heroine watches the hero bare-knuckle boxing and is turned on. Real men fight and kill.
Der Untergang (stream/optag) (8,2 IMDB). Velskrevet, velspillet og uhyggeligt drama om Hitlers sidste dage i bunkeren i Berlin.
Filmen er elementært spændende og grum.
Men også nyttig fordi stammehadet stadig vinder og vi mestendels er moralsk svage og ideologisk rettroende.
Ikke noget at gøre grin med.
Snakes on a Plane (stream/optag) (5,4 IMDB). Umådelig stupid film med Samuel L. Jackson. En overgearet gyser nogle vil finde den forfriskende og underholdende.
Silver Linings Playbook (stream/optag) (7,7 IMDB). En romantisk komedie med lidt ekstra tragedie og fattige mennesker i hovedrollerne. Vandt en Oscar (bedste kvindelige hovedrolleindehaver) og 88 andre filmpriser.
Gandhi (stream/optag) (8,0 IMDB). 3 timer og 11 minutter om den lille, Tolstoj-elskende advokat, der - uden at bruge vold - fik englænderne til at opgive deres overherredømme i Indien.
Nutidige versioner er typer som Daryl Davis og Deeyah Khan.
Vinden og løven (stream/optag) (6,9 IMDB). Få er så feminine som 29-årige Candice Bergen og få er så maskuline som 45-årige Sean Connery. Det kan man godt rode sammen til en ørken-sheik-ramasjang-film med rappe replikker og storladne kampscener.
Den utrolige historie om Alexander Blomqvist (stream/optag). En ung mand har et fantastisk og glamourøst liv på Instagram. Men det er nok mest en offentliggjort fantasi, noget autofiktion. Det er mestendels digt.
DRs portræt af mytomanen er heldigvis både humanstisk og kærligt. Alexander udleveres ikke til spot, men får lov til at fortælle hvor hårdt det faktisk er at lyve på Instagram:
"[...] de mange år med løgne tog så hårdt på ham, at han blev både syg og stresset og have angstanfald og depression. Han har måtte tage medicin for begge dele."
Det minder jo en om stakkels Fie Laursen, der både løj og erkendte og løj og erkendte.
Eller forntidens bloggere, der i starten af dette årtusinde også - i hvert fald i genfortællingen - levede spændende og glamourøse liv omgærdet af respekt.
Efter Alexanders beretning om sin spændende (men også stressende) identitetsleg på nettet, kan man skylle efter med Kumaré - den falske guru. Det er altid rigtig interessant, når den fabrikerede identitet begynder at sidde godt fast.
Med det sagt er det vist generelt en skidt idé at lyve.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.