Ikke langt fra vores verden ligger dæmonernes, regeret af den mægtige Gwi-Ma, som lever af at suge sjæle ud af mennesker. Heldigvis er der i hver generation en trio af kvinder med stemmer, der kan drive dæmonerne på flugt. Disse kvinder bliver jazz- beat- eller popstjerner, så deres musik bliver spredt så bredt som muligt. Nu er turen kommet til pigerne Rumi, Mira og Zoey, som tilsammen udgør kpop-gruppen Huntr/x, der hemmeligt også jager dæmoner i deres fritid. Deres success er så stor at de står lige over for at kunne lukke porten til dæmonernes rige én gang for alle. De skal bare lave et nyt hit, som de skal synge til den store, internationale popmusik-prisoverrækkelse. I et forsøg på at forhindre dette, sender Gwi-Ma fire dæmoner til vores verden for at danne boybandet Saja Boys, der kan konkurrere med Huntr/x om deres fans. Det lykkes over al forventning, og dæmonerne kan så let som ingenting suge sjæle af Saja Boys' fans. Det bliver derfor endnu mere vigtigt for Huntr/x at vinde fans. De har dog et problem: Deres bedste sanger, Rumi, er i al hemmelighed halvt dæmon - selv hendes band-partnere ved det ikke - og hun er ved at miste sin stemme på grund af indre konflikter. Er bandets hårde linje mod dæmoner virkelig vejen frem? Hendes tvivl bliver styrket da hun møder Saja Boys' leder Ji-noo, som virker sød nok og fortæller at han. ligesom andre dæmoner, blot er et skamfuldt menneske som er faldet for Gwi-Mas lokkende stemme. Men er Ji-noo den pæne, martrede dreng, han giver sig ud for, eller lyver han for Rumi for at sabotere Huntr/x?

Dette er kernen i animationsfilmen Kpop Demon Hunters, som er en koproduktion mellem Netflix og Sony og er blevet Netflix mest succesrige egenproduktion nogensinde. Tegnestilen minder om Disney/Pixars med et islæt af anime, og historiemæssigt lægger filmen sig tæt op ad anime-genren magical girl, kendt fra blandt andet Sailor Moon og Cardcaptor Sakura, hvor unge piger i magiske alter egoer kæmper mod dæmoner eller anden ondskab. Filmen byder på en masse action og udmærkede kpop-sange, men de kulørte elementer er suppleret med persondrama. Det gælder ikke mindst Rumis splittelse, men Mira og Zoey har også personlige fejl som de ikke vil erkende og slet ikke konfrontere. Hovedbudskabet i filmen er at man ikke skal skamme sig over og skjule sine fejl og indre dæmoner, men møde dem med åben pande og derigennem blive et helt menneske. Dertil har filmen et tydeligt budskab (serveret med meget humor) om at man ikke ukritisk skal falde for popikoners supersmarte image, og jeg fornemmer også en metafor om ikke at falde for fristelsen til at glemme sin skam og frygt i narkotiske ruse og drømme, hvorved man risikerer at miste sin sjæl. Alt i alt er der tale om en ganske underholdende film, der dog lider under at være ret forudsigelig med meget brugte temaer og konflikter.