The River Wild (stream/optag) (6,5 IMDB). Der er utrolig pænt i Montana og Oregon. Spændingen er det dog så som så med.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Hitman's Wife's Bodyguard (stream/optag) (6,1 IMDB). Meget værre end 1'eren.
The Hitman's Bodyguard (stream/optag) (6,9 IMDB). Sjov vold eksisterer, men er svær. Med Gøg&Gokke går der aldrig hul på huden og folk med halvt afskudte hoveder får ikke en frisk bemærkning på vej mod dødsriget.
Men i moderne amerikanske og asiatiske action-komedier er der væg-til-væg splat og, angiveligt, morsomme replikker i massevis.
I The Hitman's Bodyguard bliver ca. 60 mennesker slået ihjel, Samuel L. Jackson siger bandeord 120 gange og Ryan Reynolds er sjov og charmerende ca. 0 gange.
Det er affald.
Udover det dårlige manuskript er actionsekvenserne nemlig også skidt tænkt, instrueret og klippet. Det er meget lidt medrivende.
Se hellere Dredd (kill count: 101), The Raid: Redemption (kill count: 80) eller serier som Gangs of London eller The Boys.
Østblokkens Melodi Grand Prix (stream/optag) (6,3 IMDB). Kreative mennesker trives ikke særlig godt under autoritære regimer. Opfindsomhed straffes ofte. Men kopiere, det kan de.
Da Melodi Grand Prix'et viste sig at binde tidligere stridende og forbitrede vesteupæiske stater sammen, forsøgte de sig også i Østblokken med en lignende sangkonkurrence.
Men i 1980 løb det af sporet i frihedshungrende Polen. Teksterne var for vilde. De optrædende ikke tilstrækkeligt autoritetstro. Næste år var konkurrencen lukket ned.
Østblokkens Melodi Grand Prix lader et lidt tilfældigt udvalg af deltagere fortælle om 1980. Ligesom med Stasi FC er det ikke den store dokumentarkunst. Men fokuserer på et fascinerende fragment af et diktaturs opløsning.
Siden da er Østblokkens oligark-børn begyndt at komme med i det Europæiske Melodi Grand Prix i stort tal. I 2021 var hele tre oligark-børn med. Sang er vigtigt i den herskende kaste.
Et lignende interessant kanihul at hoppe ned i er Scorpions Wind of Change. Det tyske puddelrock-band fik faktisk en ret stor indfllydelse på Sovjetunionens opløsning. Og nej, teksten var ikke skrevet af en funktionær på et CIA-kontor.
Må deres nye magi virke lige så godt som den gamle.
Idioten (stream/optag) (6,6 IMDB). Hård, farvetømt socialrealisme. Tobias har ambitioner, men er ikke for kvik. Med modstandere som sjasen og parnasset, er der lagt op til tragedie.
The Survivor (stream/optag) (6,7 IMDB). De unge elskende skilles brutalt af 2. verdenskrig. Nazisterne og koncentrationslejrene er horrible. Efter krigen er det nærmest umuligt at leve et ordentligt liv.
I moderne tid: Russerne kalder deres fangelejre for Gulag. I Kina hedder de Laogai og i Xinjiang-grenen er der fuld gang i voldtægt og tortur. Nok værd at huske på, når man overvejer at købe en kinesisk el-bil eller bærbar. Ens penge gør nok mere gavn i Sydkorea, Tyskland eller Taiwan.
Ava (stream/optag) (5,4 IMDB). Endnu en forpulet lejemorderfilm. Jessica Chastain er sexet, men tju-bang og manuskript er helt i hampen.
Creed (stream/optag) (7,6 IMDB). Film nummer 7 i en boksefilm-maskine der i skrivende stund har brugt $0,3 mia. på at tjene $2 mia. Bagmændene har selvfølgelig også forsøgt at tjene penge på en musical.
De indtil videre 9 film har også henrykket millionvis af mennesker.
Den første Rocky og den første Creed er de bedste film.
De fleste mener faktisk, at Creed er den bedste i hele serien.
Richard Says Goodbye (stream/optag) (6,7 IMDB). Et skidt manuskript og en god skuespiller (Johnny Depp).
Sidste chance, Harvey (stream/optag) (6,6 IMDB). Romantisk film med middelmådigt manuskript og rigtigt gode skuespillere (Dustin Hoffmann og Emma Thompson).
I nattens hede (stream/optag) (7,9 IMDB). En gangbar thriller der i sin tid vandt 5 Oscars. Plottet er ikke den store attraktion, men netop afdøde Sidney Poitier og Rod Steiger, der spiller de to meget forskellige pansere, der modtræbende skal arbejde sammen, spiller virkelig godt.
A Time to Kill (stream/optag) (7,5 IMDB). Midthalvfemser-Grisham-bras.
Edge of Darkness (stream/optag) (6,6 IMDB). Sløj hævnfilm med Mel Gibson i hovedrollen. Han og de andre skuespillere gør til gengæld deres bedste.
Bandeordsoptællingen ender på: 'fuck' 34, 'shit' 7, 'ass' 2, 'asshole' 2, 'bitch' 2, 'piss' 1, 'Goddamn' 1, 'bastard' 1, 'Jesus' 2, 'Christ' 1, 'Jesus Christ' 1. Meget dramatisk.
Den største forbrydelse (stream/optag) (7,1 IMDB). En nogenlunde vanlig "kærlighed og kamp i krigens tid/ærefuld sex&sadisme"-film. Denne gang med nogle stakkelse norske jøder, der deporteres til udryddelseslejr.
Filmen retter dog en lyskegle mod nordmændenes generelt sølle indsats for at beskytte jøderne under den tyske besættelse. Der gik det langt bedre i Danmark. Sikkert fordi der var flere modige og retskafne mennesker.
Stasi FC - Fodbold, forræderi og mord (stream/optag) (7,1 IMDB). På et tidspunkt i slut-70'erne syntes Stasi-chef og massemorder Erich Mielke at Berliner FC Dynamo, byens hold, skal vinde noget mere. Og med maniipulationer, korrupte dommere og hvad enevældige ellers bruger, førte han Berliner FC Dynamo til kunstig sejr efter kunstig sejr. Men folket hyldede ikke fup-holdet det mindste. De fik mere og mere afsmag for den kunstige verden. Berliner-holdet fik også klø, når det kom til vesten og - trods livsfare - hoppede spilerne gerne af, hvis de fik muligheden.
En udmærket dokumentar om, i sidste ende,, autoritære systemers grundproblem: loyale idioter kommer til at bestemme .
Where Hands Touch (stream/optag) (6,6 IMDB). I de her rærlige "ung kærlighed på baggrund af frygtelig verdenskrig"-dramaer plejer det at være en jødisk kvinde, der forelsker sig i høj-status nazisten. Denne gang er det en mulat. Men opskriften og optrinene er de samme som vanligt. I en "Drama Romance War"-cocktail er der altid belæg for både spontan sadistisk vold og smægtende adskillelser med fuld strygersovs. Hvis man vil lave ne film og gerne vil have ros, er denne genre no0k en af de bedre at begynde med.
Deadline: Er vi klar til krig? (stream/optag). Det hurtige svar: nej. Lokal krig er så hjerneeksplodernde dyrt og sorgfuldt, at det ikke er til at rumme. Så folk afviser tanken og bruger flere penge på forskønnelse af fast ejendom end forsvar af den.
Synd at Ukraine ikke hjælpes mere, for det er økonomisk, strategisk og menneskeligt den bedste investering tilgængelig lige nu. Menneskeligt? jep. Rusland myrder, voldtager og torterer i Ukraine. Ukraine har brug for al den hjælp, vi kan give dem. At sidde med hænderne i skødet og rutte med småpenge og våben, er umenneskeligt.
Som trøst: historier om russiske agenter i vesten og Anders Puck Nielsens miitære analyser.
Unlocked (stream/optag) (6,3 IMDB). "Engang var hun en af CIA's bedste forhørsledere [fertil kvinde drejer sit selvsikre og smukke ansigt mod kameraet], men Alices karriere led et knæk, da det ikke lykkedes hende at forhindre et terrorangreb i Paris [Slow-motion af Alice der løber hen mod noget utydelig brand mens hun råber "Nooooooo"]. Nu lever Alice et stille liv som sagsbehandler [Briller, hår i knold], men snart bliver hun indkaldt til tjeneste igen [To mand i jakkesæt, den ene sort, møder op på kontoret]. CIA har pågrebet en mistænkt [Han har onde øjne, måske skæg. 50/50 om han er sexet], som de tror har viden om et nært forestående terrorangreb. I et kapløb med tiden [Der bliver helt sikkert baldret på trommer og klippet heftigt i filmens sidste akt] må Alice finde ud af, hvem hun egentlig kan stole på [Hvad? Nu står han der med pistol og gidsel og begynder at holde tale. Han har været skurk hele tiden!]".
Nå. Jeg taler fordomsfuldt om en film, jeg ikke har set. Niels har set den og roser den. I denne verden: vær en Niels.
Rain Man (stream/optag) (8,0 IMDB). Hjertevarm film om forskellige brødre og forbrødring. Hoffmans figur var baseret på en virkeligt forekommende savant, Kim Peek. Der er ca. 100 levende savants og hver og en er ret fascinerende.
Rain Man og mange andre er autister.
Man behøver dog ikke være autist for at blive huskekunstner.
Mississippi Burning (stream/optag) (7,8 IMDB). En ordentlig omgang tju-bang om at racisme er forkert. Fortrinlige skuespillere, fornuftigt tempo, mulighed for at blive godt og grundigt oprørt. Fed Dirty Harry-finale.
Halvdelen af filmen er historisk korrekt. En del af intrigerne er taget ned af Hollywood-hylden. The New York Times havde en lang, spoiler-fyldt, artikel om hvad der var historisk korrekt for 31 år siden.
Those are the facts - the ''true facts'' as some put it in these days of relative reality - on which the British director Alan Parker's film ''Mississippi Burning'' is based.
- er et af de bedre citater. Vi har formentlig levet i spin, framing og kayfabe siden romerriget.
Alex von Tunzelmann, The Guardians historiemester, har 25 år senere et andet (udmærket, moderne) forsøg på at sammenligne filmen med virkeligheden.
Man kan nok se Missippi Burning som sin generations Django Unchained. Man kan væmmes over væmmelig racisme og se modbydelige skurke få deres bekomst.
Vil man mindes om hvor væmmelig racisme er på en mindre dramatisk måde, kan jeg anbefale de rolige samtaler mellem
- Joe Rogan og Daryl Davis (sympatisk mand hjælper andre til at blive mere sympatiske)
- Sam Harris og Deeyah Khan (sympatisk kvinde hjælper andre til at blive mere sympatiske)
- Sam Harris og Yasmine Mohammed (undertrykt kvinde bryder fri og hjælper andre)
Vil du bare have lidt skæg er Sam Harris i råbekonkurrence også besynderligt oplysende. Ligesom småklip fra pressen.
Familien (stream/optag) (7,2 IMDB). Tre søstre mødes i barndomhjemmet og så skal der råbes og skriges, smadres tallerkner osv. osv.
Meryl Streep, Juliea Roberts og resten af holdet hyssede sig professionelt til to Oscars-nomineringer og vandt i alt 16 filmpriser.
"[...] men det føles tættere på panto end melodrama, mere udmattende end oplysende." iflg. The Guardian.
Nyrup - Signes far (stream/optag). Hjerteskærende fortælling om en mand, der som 50-årig mister sit eneste barn til paranoid skizofreni og selvmord. Dengang forsøgte han at gøre det bedste, han kunne og det fortsætter den dag i dag, hvor han kæmper for andre psykisk syge i fx. Headspace. Både anmeldere, interviewere, fagfolk og folket har taget godt imod programmet.
Nyrup - søn af en udstødt har gjort det så godt han kunne.
Frederik X - Konge af Danmark (stream/optag). En time om landets nye regent.
The way way back (stream/optag) (7,4 IMDB). Forglemmelig og veludført bittersød komedie. Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.
Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.
Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.
Book Club (stream/optag) (6,1 IMDB). Overfladisk pensionist-komedie med lidt ufarlig bramfrihed og en lille tudescene for god ordens skyld. Men lyt det fra en ekspert: det næste kapitel er ikke altid det bedste.
The Client (stream/optag) (6,7 IMDB). 30 år gammel John Grisham krimi med mafiosier og advokater.
De kommer og ta'r dig! - horrorfilmens historie (stream/optag) (8,1 IMDB). 8½ time om vampyrer, hekse, zombier, spøgelser og andre uhyggelige væsener.
Dokumentarserien er amerikansk, så der klippes ret hurtigt og eksperterne/kendisserne er meget entusiastiske. De er heller ikke kede af at afsløre alt, hvad der sker i gyserfilmene.
Serien er ganske fin til at fastholde opmærksomheden, men byder ikke på så meget af blivende værdi.
Bliver man interesseret i en given film, kan man måske finde den på en dansk streaming-tjeneste eller på udenlandsk Netflix.
Jeanne d'Arc (stream/optag) (6,4 IMDB). Den nådigt forkortede version af Luc Besson oprindeligt 2:38 timer lange, manierede voldsorgie. Nu er det kun et 2:29 langt manieret voldsorgie. Delvis ukrainske Milla Jovovich er som altid smuk. Men det kan ikke redde filmen. Undgå.
Der er bedre Milla Jovovich i fjollede og fornøjelige Det Femte Element og bedre kvindelige soldater i Edge of Tomorrow og Sicario. Og Aliens selvfølgelig.
L.A. Confidential (stream/optag) (8,2 IMDB). En moderne actionfilm med indviklet noir plot, barske mænd og dårende dejlige damer. Kim Basinger fik en Oscar for at være lækker og Brian Helgeland en Oscar for bedste manuskript. Er sammen med Pulp Fiction og The Usual Suspects en sikker 90'er-klassikker.
Ovre på Rotten Tomatoes giver kritikerne filmen 99% (publikum 94%).
John Wick (stream/optag) (7,4 IMDB). Konen dør, de slår hans hund ihjel og tager hans bil. Så han slår 77 skurke ihjel.
Starten på de fortrinligt instruerede voldsballetter. Ikke så godt fotograferet som afsnit 2+3+4. Men stadig ganske virtuost.
Keanu Reeves og Instruktør Chad Stahelski er også så sympatiske.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.