Ting du vil læse mere om
Seneste Gear
Se det på nettet
/apios/Img_data/11/RC-014095-A_2042036.jpg)
De er et bredt udsnit af befolkningen. De har aldrig mødt hinanden.
Der er en forsøgsleder med autoritet.
Der er teknologi.
Sarte pianotoner. Strygere. Den første tåre triller efter 88 sekunder. Stadig delikat indrammet af afventende klimpren og tiltagende strygersovs.
Det slutter med triumferende musik. Forsøgsdeltagerne krammer hinanden! De er lykkelige over at besidde den ny viden! At være kommet tættere på hinanden!
Se den før din Facebook-nabo.
Det er Canon, der har lavet endnu en variation over den forlorne nye standard.
... Hvilket minder os om, 2016s største forlorne tudehit.
The DNA Journey
"Deltagerens ansigt skal være vendt mod kameraet og i billedet gennem hele videoen, dog er korte følelsesudbrud, som får deltagerens ansigt til at vende væk fra kameraet, tilladt. Deltageren skal tale højt på engelsk gennem hele videoen. Indsendte videoer, hvor deltagernes ansigt ikke er synligt i billedet, eller hvor det talte sprog ikke er engelsk, vil ikke være berettiget til præmier i Fase To."
"Det centrale kriterium for bedømmelse af de gyldige bidrag er deltagerens entusiasme, veltalenhed og udtryk, når deltageren læser sine DNA-resultater højt. Juryen vil også se efter følelsesmæssige udbrud, referencer til familiehistorier og historiefortællingens kvalitet. Engelsk grammatik er ikke et nøglekriterium for bedømmelsen."
Der er ikke noget som kærligheden mellem et stort firma og en lille konkurrencedeltager.
Som jeg husker The DNA Journey:
To casting-bureauer, København og London. 67 skuespillere/modeller. 15 kan måbe/græde fyldestgørende.
Optaget på spillestedet Vega i København april 2016.
Instrueret af Jesper Rønde, manden bag Freedom Fighters (frygtelig reklame, se snere).
Glat løgn med svag feelgood.
Bureauet udtaler, at de ikke skal tjene penge, men forandre verden.
Journalisten tager det for pålydende og slutter undersøgelsen.
Momondos dygtige SoMe-redaktør interagerer 24/7 med målgruppen på Facebook. Lær mennesket at kende.
Claus indvendte "Men... det er stadig de castedes egne DNA-tests ud fra beskrivelsen? Så er det jo ikke løgn - bare kun om nice-looking-people."
Ja, det er de castedes egene DNA-tests og de har formentlig brugt take 3, take 1, take 4 i det endelige produkt. Og eftersom skuespilleren, der spiller forhørsleder/videnskabskvinde ikke har et falsk navn eller en falsk titel, er det heller ikke 100% falsk. Og når SoMe-redaktøren anbefaler alle de gamle koner i kommentarsporet at deltage i konkurrencen - selvom de aldrig ville kunne grimmassere fyldestgørende eller besnære/fascinere firmaets målgruppe behørigt - er det heller ikke rigtig fup. Det er bare en varm copy&paste-samtale mellem en SoMe-redaktør og civile.
Så nej, det er ikke sort løgn-løgn, for alt er så vagt.
Jeg synes nu alligevel, at det samlet set er forløjet. Jeg tror ikke på at mennesker kan sidde og græde over procentsatser.
Tilbage på forbrugersiden af grædereklamen: på Momondos FB-side og i EB-artiklen, kan man se, at det er vigtigt for Maren i Kæret og Sofie Stempelur, at det er rigtige mennesker med rigtige følelser i grædereklamen.
Som dekonstruktør af 3. grad overrasker det mig ikke at det er skuespillere og amatørskuespillere, der er betalt for jobbet.
Videre synes jeg, at det ville være synd, hvis alle de gamle koner sad og græd og skar ansigter af kameraet derhjemme i håbet om at vinde en stor rejse. Jeg tror ikke, at de anses for at tiltale Momondos målgruppe og dermed er al græderiet og måberiet spildt møje.
Og ingen, udover altså skuespillere, kan sidde og tude over procentsatser.
Jeg har testet mig selv med en deklaration af næringsindhold på hhv. kiks og letmælk. Ikke én tåre.
Men jeg kunne selvfølgelig gå lidt tættere på mig selv, låne en moderne vægt og se om jeg kunne tude over højde, vægt, fedtprocent, hvis jeg troede at der var den mindste chance for at et reklamebureau ville præmiere en ukarismatisk, midaldrende mands tårer.
Og jeg ved godt, at det er livsspilde at harcelere over en forholdsvis harmløs grædereklame. Jeg tror, at jeg kan gøre folk klogere ved at stille et par spørgsmål efter knærefleksreaktionen ("Kunne du græde over procentsaterne?" "Ville en DNA-test i et elimination show-miljø virkelig have forhindret eks-jugoslaverne i at gå i flæsket på hinanden? Belfast-beboerne?"). Men jeg ved godt, at det er spild af tid. Folk, der er mod racisme og chauvinisme (og det er de fleste fornuftige mennesker) æder det råt og deler og er ligeglade med at blive klogere på nogle tekniske ting.
JP og Ritzau fik dog kolde fødder.
DNA Journey var efterfølgeren til den mega-forlorne Freedom Fighters.
Og slutteligt: man kan også få den slags i Pixar-aftapning: Heinz vs. Chipotle.
Il Barbiere di Siviglia! Aida! Le Nozze di Figaro! Der fliegende Holländer! and 50 other classics.
Søg efter din favoritkomponist.
/apios/Img_data/30/075399-034-A_2241470.jpg)
Three +1 hours concerts with Eric Clapton, Elvis Costello, Nelly Furtado, Chris Rea, Alicia Keys and many others.
Sidste afsnit inden historierne virkelig begyndte at vakle.
Det er Tom Ford. Så mændene er pæne, er pænt klædt på (når de har tøj på) og alt er virkelig velfotograferet. Det menneskelige drama? Bah, jeg var ikke overbevist. Men det var mere sensitive anmeldere.
A Single Man is like a big coffee table book on grief, loneliness, and loss - and mid-20th-century home design.
/apios/Img_data/27/051227-002-SPHO-001.jpg)
Efter 2. verdenskrig skulle en hel del tyske banegårde genopbygges. For at få det til at løbe rundt, blev biografer til en del af banegårdene. Og dermed blev den tyske banegårdskino født. Et sted hvor man kunne se sin snusk og sadisme billigt.
Så det svarer faktisk meget til Game of Thrones og Westworld og Viafree og så videre - dengang skulle man bare ud i verden for at få det.
Artes tema om b-film minder en om en svunden tid... Der egentlig på ingen måde er svunden. B-film/genrefilm og tv-serier laves bare meget, meget bedre nu om stunder.
/apios/Img_data/10/RC-014230-A_2045446.jpg)
De var allesammen rockere dengang pesten hærgede Norge. Hende, der var nøgen i Westworld, render rundt i lårkort. Landskaberne er pæne. Farvernehar været en tur i maskinen, så det ser dramatisk ud ligegyldigt hvad der sker. Det er en lang flugt... Der for nogle få kan være medrivende.
Skal den unge hustru give efter for den flotte nabos genbos tilnærmelser? Hvis han nu også er kunstner? Take this Waltz (IMDB 7,2) er tilsyneladende lidt bedre end den film hvor de kun tør få børn sammen hvis de ikke er forelskede.
En kurdisk dreng tager på jagt efter sin søster og møder folk på vejen.
7,2 på IMDB der godt kunne være velfortjente.
KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film (stream/optag) (8,0 på IMDB).Hitchcock lavede én dokumentarfilm i sit liv. Om koncentrationslejrenes befrielse. ’Som at se direkte ind i helvede’ lovede de og filmen vandt da også en Emmy som bedste dokumentar.
Man kan skylle efter med Apokalypse Stalin (stream/optag) (8,0 IMDB). En mere rodet affære. Men skaberne har lagt sig i selen for at fremskaffe gode billeder og film fra skomagersønnens rædselsregime og milliondrab.
Derudover er Filmcentralen, som DR K, altid leveringsdygtig i dokumentarer om 2. Verdenskrig.
Om guder og mennesker er en fantastisk film. Modsat andre film har den ingen spændingskurve. Vi ved at alle hovedpersonerne skal dø. Nu er det bare at se forberedelserne og samtalerne på vej mod døden.
Det lyder måske trist, men som i en bedre western ser vi mændene leve usentimentalt efter reglerne og dø usentimentalt efter reglerne. Det er ikke en børnefilm. Det er ikke en actionfilm. Men det er en slags mesterværk.
De danske anmeldere elskede den med god grund og gav den toppoint:
"Fremragende film om tro og mandsmod afbalancerer indre og ydre landskaber."
"Billederne er uden den mindste strejf af sentimentalitet og forarget indignation - som i ethvert ægte passionsdrama."
"Hver scene er nærmet komponeret som et maleri, og munkenes asketiske livsstil afspejles forbilledligt i filmens formsprog. Sjældent har religiøs terror været behandlet så subtilt. Ordet ' mesterværk' ligger snublende tæt for."
"Som menneskeligt drama er Om guder og mænd intet mindre end fremragende."
Den kan ses til fredag af folk med TV4ever. Trykker man på optageknappen, kan den ses igen og igen og vises til intelligente venner.
Filmen er et mesterværk.
"Bogart spiller en dampbåteier i Afrika, som tar med en misjonær tilbake til sivilisasjonen. En ferd som raser gjennom ville elvestryk og med tyskerne i hæla."
Med norske tekster.
8/11 kl. 00:25 på DR K: 21 Gram. Som altid medrivende, når det er Iñárritu, der er ved roret.
9/11 14:55 på DR3: Bernie. En lille pusseløjerlig film, halvt fiktion, halvt dokumentar om den vellidte bedemand, der skyder den gamle sure enke og forsvares af byens indbyggere. Ret orsom hist og pist.
9/11 22:00 på DR 3: Commando. En af Arnolds fineste film. Der bliver givet på hattepulden og udslynget friskfyrbemærkninger. Fra den gang en far, bærende på en ege-stamme, kunne spørge sin datter "Whay don't zey kall him Görl Tjortch?"
10/11 21:25 på DR 3: Inside Man. Kildrende kupkomedie.
10/11 00:25 DR K: Det femte element. Fjollet, men ret underholdende sci-fi komedie med verdens smukkeste kvinde.
10/11 01:40 på DR 3: Girl, Interrrupted. Dramatik med verdens smukkeste kvinde.
10/11 02:25 DR K: Betty Blue - 37.2 om morgenen. Dramtique og erotique... Med verdens smukkeste kvinde.
Det må være fredag.
The best of the lot. Det perfekte Sherlock-afsnit, det perfekte juleafsnit.
Island. Mørke. Sorg. Katarsis.
Fin iflg. Rotten Tomatoes. Særligt rørende for nostalgikere og metalfans (spoilers).
Lige for tiden giver Youtube-søgningen Adam Ruins Everything Art blandt andet disse dejlige videoer:
- How the Fine Art Market is a Scam
- The Real Reason the Mona Lisa is Famous
- Why Even the Greatest Artists Copied
- Why Wine Snobs Are Faking It
Det er underholdende videoer - alle på under 5 minutter - der kommer ind på nogle af pointerne i JuJu og Vinfup,
Stranger Things sæson 1 var en sød hyggegyser sammenflikket af Goonierne, E.T., Dødens gab, X-files og John Hughes/John Carpenter-film fra 80'erne.
Et sødt, småuhyggeligt og rørende sammenkog med strålende skuespillere.
Ganske underholdende for både teenagere og deres forældre.
Sæson 2 er mere af det samme. Bare mere mekanisk og sjælløst.
Alle figurer skal gøre deres ting mindst én gang i hvert afsnit. Så vi bliver trygge og morer os derude bag skærmene.
Lille Will skal være plaget, mor skal være nervøs og oprevet. Sheriffen skal være solid, Men in Black skal have sort tøj på. Monsteret skal være lidt større, men generelt bare dukke op, når det bliver lidt kedeligt og historen skal bevæges et par centimeter frem (og delvis tilbage). Folk er hele tiden i fare. Men det betyder ikke noget i virkeligheden. For de kan ikke dræbe nogen fra "The Gang". Og død er den eneste udvej i et sådant primitivt drama.
Omtrent alle gode (eller bare populære) greb fra 1. sæson skal gentages. Her er sæson 2 helt fantastisk. Produktionsholdet gentager endda deres tilfældige #justicewithbarb bare for at glæde seriens fans.
Andre lænestols-showrunners og -dramturger har alle mulige ideer til at gøre sæson 2 til en mindre mekanisk forestilling ("Dræb nogle flere figurer!", "Skift/udvid scenen!", "Gør A og B til et par!"). Men i sidste ende tror jeg ikke, at man kan gøre så meget med serier, der er så fastlåste og kontraktmæssigt forpligtet på at give stabil fan service i årevis.
Så her opkaster jeg Snedkers tommelfingerregel for tv-serier:
1. sæson betyder, at du skal se hvert afsnit, indtil du ikke gider mere.
2. sæson betyder, at du - ved de første tegn på kedelig mekanik - skal begynde at se hvert andet afsnit, indtil du ikke gider mere.
3. sæson betyder at du - ved de første tegn på kedelig mekanik - skal begynde at se hvert tredje, afsnit indtil du ikke gider mere.
Du går næppe glip af det store. TV-serier er i høj grad mekanisk fabrikerede industriprodukter og 10 omgange fish fingers er ofte en mere lækker og delikat oplevelse end 100 omgange fish fingers.
Gør en undtagelse hvis medmisbrugere, du kender, går i forbøn for en specifik serie eller sæson. Men hold dig ellers til reglen og spis dermed lidt mindre, bedre og mere varieret.
- GQ Review. Lidt træt.
- Folkene på fabriksgulvet fortæller om hvordan de laver kasse efter kasse fish fingers til forbrugerne. En ukritisk, hvinende superfan holder mikrofonen.
Erna levede også en variant af det gode liv.
Stone interviews another dictator.
Til timeroptagelse. Cast Away. Frenzy.
Smart sci-fi. Universal acclaim.
Edward Snowden. Hong Kong.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.