Dræberne fra Nibe (stream/optag) (5,3 IMDB). Moderne og menneskefjendske groteskerier med udmærkede skuespillere og ligegyldigt manuskript. En ikke videre morsom komedie, der fungerer bedst som forfilm. Værre end både Fargo (mange mord i Minnesota) og Kraftidioten (nedrige nådestød i Norge).
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Dirty Dancing (stream/optag) (7,0 IMDB). Unge "Baby" Houseman tager med sin jødiske middelklassefamilie til de jødiske alper i sommerferien for at spise kosher, møde andre ordentlige familier og - med tiden - finde en mand med en lovende karriere til hende.
Men sommeren 1963 kommer goy'en Johnny Castle (en nydelig Patrick Swayze) og fejer benene væk under hende. Hormonerne styrer nu, socialt avancement og repektabilitet er ligegyldigt. "Baby" og Johnny "danser".
Filmen er kvindelig ønskeopfyldelse (råsexet muskelmand med hjerte af guld vil have hende og kun hende). Men den er overraskende velskrevet, -instrueret og -fotograferet. En 6 mio dollars b-film blev en 214 mio dollars succes.
Og musikken! Med noget held optog du Hitlåtans historie med Time of my Life. Om sympatiske mennesker, der tilsmiles af uset held.
Riverdance 25-års jubilæumsshow (stream/optag) (7,9 IMDB). Nogle gange kan man blive lidt klogere på hændelser ved at se dem på en generations afstand. Hvorfor blev Riverdance populært i midt-90'erne? Fordi det kom som pauseunderholdning til Melodi Grand Prix i 1994, skriver DR. Stiften beskriver populariteten mere end de forklarer den.
25-års jubilæumsshowet er så en Best of-opsamling til de, der stadig holder ved.
Holocaust-benægtelse gennem tiden (stream/optag) (7,8 IMDB). Den sympatiske komiker David Baddiel forsøger at forklare holocaust-benægelse for meningmand.
Forsvundet (stream/optag) (8,2 IMDB). Et lille barn er forsvundet og Kommissær Ditten-Datten må finde det. Serien fik en efterfølger og vandt priser og roser i spandevis.
Forsvundet: Pigerne fra Red Light District (7,2 IMDB). Oh la la. Nu er det en letlevende yngre kvinde, Kommisær Ditten-Datten skal opspore. Denne serie gik det ikke helt så godt for. Ingen priser, få roser og 14% lavere score på IMDB.
Hvis det forsætter, skal han en dag finde en forsvunden plejehjemsbeboer for en meget lille seer-skare.
Tommelfingeregel: tv-serier er voldsomt overvurderede på IMDB. Som regel bør man ikke engang overveje at se en serie, medmindre den har fået over 8. Graph.tv havde i gamle dage nogle visualiseringer af tv-seriers kvalitet, der var ganske nyttig.
Flammen&Citronen ⟲ (7.3 IMDB) ⟲, Drengene fra Sankt Petri (stream/optag) ⟲ (7,0 IMDB) ⟲ og Hvidsten gruppen ⟲ (6,6 IMDB) ⟲. Velmente dramaer om de frihedskæmpere, der gjorde livet surt for besættelsesmagten for over 75 år siden.
Det kunne nu også være interessant at se en film om værnemagere ⟲ og gullashbaroner ⟲ engang.
Under sandet ⟲ (7.8 IMDB) ⟲ var fx. en kærkommen afveksling.
En del musikere optræder på Youtube under banneret #StayHome. Det er alt fra Pink Floyd over Radiohead til Giolí&Assia og Fat Girl Slim. Mange af dem klarer det faktisk ret godt.
Vil du gemme en mindeværdig optræden? Sådan gemmer du (8K) video med Youtube-DLG.
Gem kun lyden som mp3? Youtube-DLG kan gøre det i ét hug.. Men gemte i en test lyden i ussel 78 kbit/s. Utilbørligt!
I praksis er det bedre at optage videoerne i fineste mp4-kvalitet og så trække lyden (Opus/AAC) ud som (mindst) 192 kbit/s CBR eller god VBR mp3 med FFMPEG Batch AV Converter.
Stævnet for porno (stream/optag). Ret underholdende kig på de fantasifulde og ualmindeligt skidt dokumenterede krav faktureringsbutikker sender ud til almindelige danskere. Anni Pape, den herlige kvinde, hendes lejer og hendes datter forsøger at finde hoved og hale i nogle krav, der mest af alt ligner fantasi og (indbringende) fejl.
Stævnet for porno tager kun ½ time, og er næsten børnevenlig. Selvom de små nok bliver triste over at se (med ekstremt høj sandsynlighed uskyldige) unge mennesker, der føler sig tvunget til at punge ud til en faktureringsbutik.
Man kan og bør skylle efter med ‘Magtens Tredeling’ ep. 5.6: Du har downloadet ulovligt indhold - Bevis din uskyld! og evt. min gamle artikel Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt.
Faktureringsbutikken Njord Law har angiveligt sendt skræmmebreve ud til 167.000 danskere. Så alle må næsten kende nogen, der har fået et.
Men når det er porno, har folk måske bare dukket sig og betalt forligspenge til faktureringsbutikken for at slippe for enorme advokatudgifter og/eller en byretsdom i en delikat pornosag.
Og så længe folk ikke er villige til at betale 20.000 kroner til en advokat for at undgå forligspenge på 5.000 kroner, kan faktureringsbutikkerne fortsætte deres gigantiske berigelsestogt.
Opdatering 27.04.2020:
Faktureringsbutikken Njord Law havde ikke engang rettigheder til de film, de hævdede at folk havde downloadet. De fik afvist alle deres sager ved Retten på Frederiksberg. K-News' serie "Piratbrevens årti" er det bedste, danske journalistik om fupnummeret.
Opdatering 17.02.2021:
Anni blev frikendt af Retten i Lyngby. Njord havde hverken grund eller kompetence til at sagsøge hende. For en film, der i øvrigt var udgivet samme dag, som de sagsøgte hende for den.
"Kan du ikke anbefale nogle mandefilm?" lød opfordringen.
Hvis det blot er et ønske om simpel tju-bang, er mine anbefalinger nok uinteressante. De fleste serier - John Wick, Fast&furious, Bond, Bourne, Mission Impossible osv. osv. - burde kunne tilfredsstille den kløe.
Mændene er gode venner. Skurken er ond. Damen er dejlig. Chefen er dum - men siges imod. Der er masser af krimi, konflikt og pistol.
Men man kan også tage det et lille nøk op.
Der findes også tju-bang-film om mænd, der lever (og formentlig dør) efter et sæt regler, de ikke fraviger. Uanset modstanden
Klassikere her er :
Michael Mann: Heat, Collateral, The Insider, Theif
Mere moderne (og sadistiske):
S. Craig Zahler: Bone Tomahawk, Braw in Cell Block 99, Dragged Across Concrete (uartig film med Mel Gibson og Michael Jai White)
Taylor Sheridan: Wind River, Hell or High Water, Sicario (spoilers)
Historierne i de 10 film er ret ens:
“Down these mean streets a man must go who is not himself mean, who is neither tarnished nor afraid. He is the hero; he is everything. He must be a complete man and a common man and yet an unusual man. He must be, to use a rather weathered phrase, a man of honor—by instinct, by inevitability, without thought of it, and certainly without saying it. He must be the best man in his world and a good enough man for any world.
“He will take no man’s money dishonestly and no man’s insolence without a due and dispassionate revenge. He is a lonely man and his pride is that you will treat him as a proud man or be very sorry you ever saw him.
“The story is this man’s adventure in search of a hidden truth, and it would be no adventure if it did not happen to a man fit for adventure. If there were enough like him, the world would be a very safe place to live in, without becoming too dull to be worth living in.” Raymond Chandler om sin detektiv Philip Marlowe
Mindst halvdelen burde lige nu kunne fås på danske Netflix, Viaplay og Prime - resten måske med lidt VPN-hjælp eller noget tålmodighed.
Smagen af rust og ben (stream/optag) (7,5 på IMDB). Jeg kan godt lide genren "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund". Smagen af rust og ben havde masser af den slags.
Meget velinstrueret og gode skuespillere. Marion Cotillard er også meget nydelig.
Hvad hun vil med sådan en stor, stærk mand, når der stadig er kulturskribenter med forfinet smag ledige på markedet, fatter jeg ikke.
Jules Evans kommenterer det således i Ecstatic violence in the films of Jacques Audiard:
Violence is glamorized, aestheticized, even sacralized – moments of ultra-violence are moments of redemption for the hero [...] Violence is also eroticized [...] the heroine watches the hero bare-knuckle boxing and is turned on. Real men fight and kill.
Der Untergang (stream/optag) (8,2 IMDB). Velskrevet, velspillet og uhyggeligt drama om Hitlers sidste dage i bunkeren i Berlin.
Filmen er elementært spændende og grum.
Men også nyttig fordi stammehadet stadig vinder og vi mestendels er moralsk svage og ideologisk rettroende.
Ikke noget at gøre grin med.
Snakes on a Plane (stream/optag) (5,4 IMDB). Umådelig stupid film med Samuel L. Jackson. En overgearet gyser nogle vil finde den forfriskende og underholdende.
Silver Linings Playbook (stream/optag) (7,7 IMDB). En romantisk komedie med lidt ekstra tragedie og fattige mennesker i hovedrollerne. Vandt en Oscar (bedste kvindelige hovedrolleindehaver) og 88 andre filmpriser.
Gandhi (stream/optag) (8,0 IMDB). 3 timer og 11 minutter om den lille, Tolstoj-elskende advokat, der - uden at bruge vold - fik englænderne til at opgive deres overherredømme i Indien.
Nutidige versioner er typer som Daryl Davis og Deeyah Khan.
Vinden og løven (stream/optag) (6,9 IMDB). Få er så feminine som 29-årige Candice Bergen og få er så maskuline som 45-årige Sean Connery. Det kan man godt rode sammen til en ørken-sheik-ramasjang-film med rappe replikker og storladne kampscener.
Den utrolige historie om Alexander Blomqvist (stream/optag). En ung mand har et fantastisk og glamourøst liv på Instagram. Men det er nok mest en offentliggjort fantasi, noget autofiktion. Det er mestendels digt.
DRs portræt af mytomanen er heldigvis både humanstisk og kærligt. Alexander udleveres ikke til spot, men får lov til at fortælle hvor hårdt det faktisk er at lyve på Instagram:
"[...] de mange år med løgne tog så hårdt på ham, at han blev både syg og stresset og have angstanfald og depression. Han har måtte tage medicin for begge dele."
Det minder jo en om stakkels Fie Laursen, der både løj og erkendte og løj og erkendte.
Eller forntidens bloggere, der i starten af dette årtusinde også - i hvert fald i genfortællingen - levede spændende og glamourøse liv omgærdet af respekt.
Efter Alexanders beretning om sin spændende (men også stressende) identitetsleg på nettet, kan man skylle efter med Kumaré - den falske guru. Det er altid rigtig interessant, når den fabrikerede identitet begynder at sidde godt fast.
Med det sagt er det vist generelt en skidt idé at lyve.
Nikon School lærer dig at tage billeder. Normalt er det kun folk, der køber et Nikon-kamera, der får en måndes gratis adgang til deres skole. Men i april er det alle.
Dertil er Youtube en stor fotoskole.
Børnefilm på DR (stream/optag) (5-6 IMDB). DR leverer 15 kødben hjemmearbejdende forældre kan kaste til deres børn i løbet af dagen.
Kvaliteten er generelt lige under middel.
Men det er måske optimalt.
Børnene lægger ikke mærke til det og de voksne går ikke glip af noget.
I den mere seriøse afdeling er der også Vikartimen på dr.dk/skole.
De voksne kan senere skylle fter med Daddy - mit liv som husfar.
Sådan forfører du en russisk millionær (stream/optag). Online-undervisning er blevet hot , nu hvor konventionel undervisning er aflyst.
Man kan lære omtrent alt på Youtube og Arte er - som det kan ses - også ganske godt med.
Nu kunne man sige at det går ok for TV4ever-holdet og at vi hellere burde arbejde på at opelske, udnytte og belønne alt talentet i samfundet i stedet for blot at belønne en herskerkaste.
Men det skader aldrig at lære nogle nye tricks til en presset situation.
Kongens tale (stream/optag) (8,0 IMDB). Sådan en nydelig britisk film med en sympatisk skuespiller i hovedrollen. Om en stammende konge, der skal tale. Ikke ulig dig.
Den vandt 4 Oscars og et hav af andre filmpriser og anmelderroser.
NRK siger at du ikke kan se den og TV4ever siger måske at du ikke kan optage den. Men den nye udgave af TV4ever kan da sagtens optage den.
Danmark åbner igen... Gradvist - pressemøde om Coronavirus 30. marts 2020 (stream/optag). Nok en fremragende tale fra Mini-Churchill, der vil kunne bruges i undervisningen senere. Det hele begynder på 2:40.
Husk at de begunstigede (alle) kan gemme et historisk dokument.
Hjælp! Jeg er en fisk (stream/optag) (5,9 IMDB). "Alting kan ske hvis bare du har venner. Alting kan ske hvid du har kærlighed". En sød, lille, dansk børnefilm. Animeret som en Disney B-film, men faktisk, samlet set, en smule bedre.
Asterix indtager Rom (stream/optag) (7,7 IMDB). Et nostalgisk genhør med Ove Sprogøe, Dirch Passer, Preben Kaas, Ulf Pilgaard, Jesper Klein, Tommy Kenter, Otto Brandenburg osv. osv.
Filmen er gangbar børneunderholdning.
Alle vi børn i Bulderby (stream/optag) (6,7 IMDB). En varm film om børnenes liv på landet i gamle dage.
Den har en efterfølger.
Og er lige så god som Emil og grisepjokket (7,2 IMDB)
Far til fire på toppen (stream/optag) (3,2 IMDB). IMDB giver ikke meget for filmen, men man kan dog sige det positive at det lykkedes for Miehe-Renard den Yngre at lave en lidt bedre Far til Fire end Campeotto den Yngre.
Dronningens tale til nationen (stream/optag). Vor høje drot går i forbøn for de syge og ældre og maner til sammenhold.
Talen blev set af 3,3 mio - en national seerekord. MGP ses af 2,7 mio og en royal nytårstale ses af 2,2 mio.
DR tager sig andetsteds af det politiske med en række tiltag der skal begrænse virussens spredningshastighed (starter på 5:00).
Endelig bliver det også forklaret teknisk, så alle kan forstå det.
A Modern Man (stream/optag) (6,4 IMDB).
"Eva Mulvad forsøger med sin poetisk snigende metode at nå ind bag en smuk violinists ydre. Men perfektionisten Charlie Siem lukker ikke nogen ind." opsummerede Ekko.
Violinist Charlie minder faktisk lidt om en elite-cykelrytter. Lidt ensporet, lidt kedelig. Han, hans omgivelser og kvindelige fans er bare 3.000 gange pænere.
Sjoveste klip:
- "Du er ikke bøsse vel?" Klip til mandlig massør (dansker? særlig castet af instruktøren?), der sidder og rykker entusiastisk i hans underarm og napper ham lidt på torsoen.
- Tableauet med kærlighedsfilm ("Er du sindssyg?") krydsklippet med stuepigen, der gelejder pude i betræk.
Er vi mon vidner til en irriteret, ældre kvindelig instruktør, der hælder seksuelt innuendo udover en ung, smuk, talentfuld, kontrolleret mand?
Selv jeg sad og ventede på romanblads superreplikken "Frøken, hvis de bliver ved med at tirre mig sådan, kan jeg ikke svare for mine handlinger." Som - spoiler - aldrig kommer.
Det må have været umuligt for Charlie at vide om denne dokumentar/fiktion fra Madame Mulvad ville gavne eller genere hans karriere. Jeg har nogle gange lidt medlidenhed med de unge, smukke, rige, talentfulde og ambitiøse. De skal gøre noget - meget - for at komme yderligere frem og tage chancer - men hvad? Hvem er ven og hvem er fjende?
Med det sagt: Ikke helt så underholdende som Mulvads største hit med de faldne næraristokrater i Det gode liv. En ok trestjerner til en uglamourøs dag.
Det syvende segl (stream/optag) (SE) (8,2 IMDB). Pesten er over landet og knokkelmanden kommer efter alle. Også Ridder Block. Ridder Block forhaler dog det uundgåelige med et spil skak og en konversation.
Den 63 år gamle film blev Max von Sydows gennembrud.
Havde du været frisk sidste år da Ingmar Bergmans 100 års fødselsdag blev fejret, kunne du have set/optaget næsten alle Ingmar Bergmans film.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.