Se det på nettet

Fredagsfilm: French Connection, Erin Brockovich, Manchester by the Sea

French Connection DR2 Live 14.5.2021 17.20 (stream/optag) (7,7 IMDB). Egentlig en lidt gammel og kedelig film om nogle narkobetjente på job. Men mange ser den som en klassikker. Vsndt 5 Oscar-statuetter.

Erin Brockovich DR1 Live 14.5.2021 21.30 (stream/optag) (7,4 IMDB). Underskønne Julia Roberts er rap i replikken og kæmper for den gode sag (mindre forurening). Julia Roberst fik en Oscar for rollen.

Manchester by the Sea DR2 Live 14.5.2021 23.05 (stream/optag) (7,8 IMDB). En to-Oscars tåreperser.

Har du for vane at optage DR Live med TV4ever og har du for nylig haft problemer med tabte fragmenter, er disse tre live-udsendte film en meget god test af om optagelserne virker igen.

Et enkelt klik på filmens titel herover, burde kunne sætte filmen til optagelse.

Held og lykke.

14. maj 2021
Anmeldelse!
Sherlock Holmes (Jeremy Brett, hele serien)

Sherlock Holmes (stream/optag) (8,7 IMDB). BEMÆRK: I denne omgang kan du se/optage Den adelige Ungkarl og Baskervilles hund on demand, hvis du ser under sæson 1 (hvor de ikke hører til)!

Nuvel.

De siger den bedste Sherlock Holmes er den man voksede op med.

Det er til dels sandt. Jeremy Brett er fantastisk som den intelligente, opmærksomme detektiv. Granada-serien fra 1984-1994 er også herligt tro mod bøgerne.

Afsnittene kan måske føles lidt lange i dag. Men fornøjelsen ved at se Jeremey Brett tænke, mimre og udbryde "HA!" er ikke blevet mindre.

Mine børns A Study in Pink og A Scandal in Belgravia er det eneste nymodens pjat, der er på omgangshøjde med min barndoms Sherlock.

Hvis du skal optage hele serien, skal du få TV4ever og måsen i gear. De første afsnit forsvinder allerede den. 14. april 2021.

 

4. maj 2021
Anmeldelse!
Stolthed og fordom
28. apr 2021
Anmeldelse!
Sidste tog fra Gun Hill

Sidste tog fra Gun Hill (stream/optag) (7,4 IMDB).

Craig Belden: You're leavin' on the next train. I own the sheriff! I own this town! I own every man in it! You're leavin' on the next train, Matt!

Marshal Matt Morgan: All right, Craig. The last train leaves at 9:00. I'll be on it... but there'll be two men with me, and one of them'll have a cut on his cheek.

Hvis retfærdigheden ikke sker fyldest, bliver verden værre. Hvis nogle individer kan lyve og myrde uden konsekvenser, bliver verden værre.

En retfærdig mand må bringe de skyldige til retfærdighed, for at balancen kan genoprettes. Om han så skal risikere sit eget og andres liv.

18. apr 2021
Anmeldelse!
Kontant: Frygtelige flyttemænd

Kontant: Frygtelige flyttemænd (2021). Det er virkelig mærkeligt. Man kan leve i et land hvor der kommer rent vand ud af hanen. El-forsyningen er stabil. Internet blæser derudad. Politet er nærmest ubestikkeligt. Men skal man have 3-4 mand til at køre 30 kilometer med nogle møbler, ender det alt for ofte i frustration.

Frygtelige flyttemænd har været et tema i medierne, hos forbrugerrådet, i transportbranchen de sidste 30 år. Men det lader til at være et svært løseligt problem.

Der er en del svært stoppelige svindlere, må man sukkende erkende.

 

 

24. mar 2021
Anmeldelse!
Drónamyndir af eldgosinu

Drónamyndir af eldgosinu (stream/optag). Islandsk tv deler droneoptagelser af ildsprudlende vulkan med verden. I 1080p. Masser af vulkanvideoer.

 

21. mar 2021
Anmeldelse!
Epidemien: Bent kæmper for sit liv

Epidemien: Bent kæmper for sit liv (stream/optag). Vi er forhåbentlig i den sidste del af epidemien, og nu er det bare om at holde ud. Hjælpe sygdommen mindst muligt. Hjællpe hinanden mest muligt.

DR har nu taget det tunge skyts frem. En dokumentarserie fra virkeligheden om hvordan det er at være rigtig syg med corona. Virkelighed uegnet for børn under 15 år, står der på deres side.

Om ikke andte må vi lære af Bents trængsler og give smitten så dårlige kår som muligt.

10. mar 2021
Anmeldelse!
Postbudet

Postbudet (stream/optag) (7,7 IMDB). Sådan en film uden den mindste sex, vold og konflikt. Livet går sin lagsomme gang i den solbeskinnede landsby nede sydpå. Manden skal forsøge at charmere damen.

Hvis manden var rig, smuk og beleven, vile det være en drømmefilm for kvinder.

Men eftersom manden er 40 år, fattig, dum, grim og dødsmærket og forsøger sig med en 25-årig supermodel, må det være en drømmefilm til mænd.

Filmen tjente sig selv hjem 14 gange og fik en Oscar.

Samme år tjente Forrest Gump  - nok en "fattig, dum mand hapser yngre supermodel"-film  - sig selv hjem 20 gange og fik 6 Oscars.

7. mar 2021
Anmeldelse!
Stalins berygtede Gulag

Stalins berygtede Gulag (stream/optag) (8,2 IMDB). I årtier efter at de tyske koncentrationslejre var blevet tømt for fanger, blev millioner og atter millioner af sovjetborgere kastet i egne koncentrationslejre.

TV-mæssigt er vi lidt inde i en fasteperiode med masser af programmer med gratis arkivoptagelser. Men de er nu meget gode at få forstand af.

28. feb 2021
Anmeldelse!
Mit liv som Goebbels' sekretær

Mit liv som Goebbels' sekretær (stream/optag) (7,2 IMDB). Nu er det få mennesker, der oplever at få jobbet som Hitlers, Goebbels', Kim Jong-uns eller Stalins sekretær. Men masser af moderne mennesker har kommunikationsjobs hvor de hver dag filer på integriteten. De skal ikke, som forskere eller gode journalister, forsøge at fange sandheden bedst muligt. Deres job er at indpakke noget slemt bedst muligt.

Historien om at være Goebbels' sekretær er ekstrem. Men, sådan tematisk set, vedrører den alle.

15. feb 2021
Anmeldelse!
VM Håndbold Egypten 2021

VM Håndbold Egypten 2021 (stream/optag). Det hedder sig, at den 56 afsnit lange serie endte vildt spændende og er en af årets bedste.

7. feb 2021
Anmeldelse!
Pressens kriminelle håndlanger

Pressens kriminelle håndlanger (stream/optag). Dagspressen kommer også til at bringe fake news fra tid til andet (og biased news og advertiser news uophørligt). Det skriver den ikke så meget om. Men DR har begået en fin dokumentar om en presse, der mod bedre vidende køber fordærvede varer af Hr. Forsmark og sælger dem videre.

Leif Donbæk, Flemming Christian Nielsen og deres medklommentatorer tør/kan så diskutere de nye oplysninger og de passende konsekvenser af dem. Det sker på Facebook, af alle steder.

31. jan 2021
Anmeldelse!
Fake news i bibelbæltet

Fake news i bibelbæltet (stream/optag) (anmeldelse). På gode dage er religion noget med "Du har det godt fordi du arbejder for din næste". På dårlige dage er det "Du har det dårligt fordi hele verden er i Satans/Shaitans vold og de syge mordere må og skal aflives!"

Fake news i bibelbæltet/Folk du måske kender handler om hvordan stærk højreorienterede mennesker mobiliserer hjælper fattige og syge mennesker med at skrue raseriet op på 11 for at få dem til at stemme mere højreorienteret og  - egentlig - mod mange af deres egne interesser.

Kan også med fordel ses af folk, der rekrutterer til Hizb ut-TahrirMen in black (tæt på) og Nye borgerlige.

Du kan - imens du ser dokumentaren - finde dit eget politiske stå på 10 minutter. Jeg rammer altid samme sted. Selvom mine professorer forsøger at tale til mit klogere jeg.

25. jan 2021
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.