Station Eleven (miniserie) (2021–2022)

Under en pandemi, der ultimativt udsletter det meste af verdens befolkning, er Jeevan Chaudhary (Himesh Patel) tilskuer til en opførelse af “King Lear” i Chicago, hvor hovedrolleindehaveren Arthur Leander dør på scenen. Jeevan møder i det efterfølgende kaos barneskuespilleren Kirsten Raymonde (Matilda Lawler), hvis familie er bukket under for pandemien, og som han derfor tager med tilbage til sin bror Franks lejlighed. Tyve år senere er Kirsten (Mackenzie Davis) medlem af en omrejsende teatertrup kaldet The Traveling Symphony, der drager ud på den samme turné hvert år for at optræde for små samfund i Chicago-området. Ud over Kirsten og Jeevan følger man også en håndfuld andre personer, og fortællingen hopper fra skæbne til skæbne og frem og tilbage i tiden for til sidst at gå op i en højere enhed, hvor alle løse ender samles. Serien er en persondrevet slowburner, som næppe vil falde i alles smag, så hvis man hungrer efter spænding og action, bør man måske se sig om efter noget andet, men jeg må indrømme, at jeg var hooked fra starten, selv om der indimellem er lange tålmodighedsprøvende passager. I modsætning til de skræmmende dusindystopier, vi er vant til at se, er historien en optimistisk skildring af de overlevendes håbefulde forsøg på at genopbygge civilisationen efter pandemien. Serien blev igangsat før Covid-epidemien, men kunne næppe være mere aktuel. Skal jeg brokke mig højlydt over noget, er det den danske tekstning, som er en ord-til-ord-oversættelse foretaget af en person uden tilstrækkeligt kendskab til engelsk. En af nøglepersonerne, The Conductor (Dirigenten), er oversat til “Konduktøren”. Og “trappings” (pynt) er oversat til “fælder”. Blot to af mange eksempler. Man kan desværre ikke vælge engelske tekster. Løsningen er så at piratdownloade hele serien fra nettet (med engelske tekster), men det kan vel næppe være meningen, at man skal gøre det, når man abonnerer på HboMax.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Værste lige nu
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| De syv urskiver | Sayers på andre medier |
Sayers er skam filmatiseret flere gange, men det ville da være rart med en nutidig bredformat-... |
3 dage 13 timer siden |
| Orwell: 2 + 2 = 5 | Premieredato |
Dansk biografpremiere for denne film er d. 15. januar. |
2 uger 36 minutter siden |
| Pluribus, sæson 1 | Jeg er 78, Steven, og jeg |
Jeg er 78, Steven, og jeg tænder altså ikke på nogen af de to. Hvad seksuel bytteværdi angår,... |
3 uger 8 timer siden |
| Pluribus, sæson 1 | Babes til den aldrende tv-seer m/k |
Karolina Wydra er fotomodel, og har stadig... |
3 uger 10 timer siden |
| Pluribus, sæson 1 | Babes? |
Hvilke babes? Jeg ser ingen i den serie. |
3 uger 15 timer siden |
| She Rides Shotgun | Hej Niels - det er bare et |
Hej Niels - det er bare et forsøg på en morsom kommentar om at dette er en rolle, der virkelig... |
3 uger 5 dage siden |












Tilføj kommentar