Alle, der har læst Bram Stokers "Dracula" eller set en af de mange filmatiseringer, kender afsnittet om den transsylvanske greves sørejse fra Bulgarien til England og er bekendt med alt, hvad der sker undervejs, før det gode skib Demeter når frem uden en levende sjæl om bord. Vi kender med andre ord alle handlingens vinkler i forvejen, så det eneste, der er tilbage i Dreamworks' tro gengivelse af skibsloggen, er at kæle for detaljerne, og det bliver gjort. Scenografien er vellykket, den russiske træskonnert pløjer sig overbevisende gennem bølgerne, og både skuespillere og effektmagere gør deres job på troværdig vis. Dracula er ikke en elegant Bela Lugosi klædt i kjole og hvidt, men et fælt, nøgent rovdyr med spidse tænder, der som en anden xenomorf tager besætningen en efter en. og det går der to timer med. Men da man ved, hvad det ender med, begynder man efter tyve minutter at gabe og kigge på uret og spekulere over, hvorfor denne vellykkede stiløvelse egentlig skulle laves.