Spies og morgenbolledamerne

Spies og morgenbolledamerne (stream/optag) . "Hvis du er 17 år og bor i Albertslund, hvad kan du blive? Du kan måske ekspedere i en bagerforretning. Så lyder det jo vanvittigt spændende at komme ind i sådan en stor rejsekoncern. De stod i Kø."

Hvis den væmmelige, gnæggende chef så foretager et mere eller mindre fulbyrdet samleje ("som en strandet hval") på ens ungpigekrop, går man hjem med 10.000 kroner. Det svarer i 2022 til 75.000 kroner skattefrit for få minutters reelt arbejde.

En enkelt fik samme løn for at lade sig brænde med en cigaret.

Man kan også forhandle med den gamle sadist om hvor meget det skal koste at få brækket armen.

Til sammenligning betaler tabloid-journalister kun nogle kartoner cigaretter for at få historien om ens kommende død af AIDS.

Spies og morgenbolledamerne er en klam og fascinerende serie om gamle dage og endnu ringere sociale/moralske forhold.

De svage dyr har altid kunne lide at se på de stærke dyr, der tager, hvad de vil have. Uden hensyntagen til moral, lovgivning, omdømme.

I gamle dage nød man i højere grad spektaklet på (presse)virkelighedens scene end man gør i dag (med Trump som en større undtagelse).

 Vi indtager i højrere grad statusdrømme i fiktiv form . Der er heldigt, fordi der formentlig er endnu færre reelle ofre , end når Simon Spies og morgenbolledamerne sker i virkeligheden-virkeligheden .

Det helt store skridt, ville så være at lave en tv-serie om en rejsekonge, der ikke var nazist og sadist .

Opdatering 01.09.2022: de stærke diskussionsdyr begyndte straks at diskutere om Simon Christian Ogilvie Spies' køb af teenagepiger mon ikke var deres politiske modstanderes skyld. De konservative mente at det var socialisternes skyld og socialdemokraterne mente at det var de nykonservatives skyld (ny-nykonservativ? ). Jeg ser dog mere Spies, manden der gik baglæns , som en superliberal bannerfører . "Hvis de ikke vil udføre arbejdet, kan de jo bare lade være".

Opdatering 05.05.2023: Måske er meget af seriens indhold dramatisk digt .

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.