Cyberpunk-krimi, der foregår 300 år ude i fremtiden i en verden, hvor man kan digitalisere mennesker og sende dem over i en ny krop, når den gamle bliver for nedslidt eller ødelægges på anden vis. Det er dyrt, og kun de rige har uindskrænket adgang til nye, unge kroppe og dermed evigt liv, hvorimod de fattige må gå i hi i femkronestore beholdere, indtil deres slægtninge kan få sparet op til en ny krop til dem.

I denne verden vågner asiaten Takeshi Kovacs (Joel Kinnaman) efter 250 år i hi op i en hvid mands krop stillet til rådighed af rigmanden Laurens Bancroft (James Purefoy), som er blevet myrdet, men altså ikke død, fordi han har kunnet overføre en backup af sig selv til en klon, men der mangler 48 timer, som han meget gerne vil have belyst, og til det formål har han vækket Kovacs i håb om, at denne kan opklare forbrydelsen. Mere skal ikke røbes her, ud over at handlingen afbrydes af voldsomme og velkoreograferede slagsmål, både med og uden skyde- og blankvåben, når helten løber ind i problemer, og det gør han hele tiden, gerne med en frisk bemærkning på læben. Det er ikke nogen kedelig serie for dem, der er til blod, håndmadder og oneliners. Sved, sperm, tortur og tårer skorter det heller ikke på.

Scenografien og cgi-arbejdet er tiptop, og den kringlede, labyrintiske handling, som er taget fra Richard K. Morgans roman af samme navn, er stort set fri for plothuller. Med andre ord en rigtig god oplevelse for sf- og action-aficionados.

Der er også en sæson 2.