The Big Blue (stream/optag) (7,5 IMDB). DR fortsætter ufortrødent med de 30-40 år gamle Luc Besson-film. Le Grand Bleu bruger næsten tre timer på at følge fridykkere i Middelhavet. Oppe og nede, i medgang og modgang. Det er Directors Cut, så den er mere poetisk og uden Hollywood-slutning.
Stockholm (stream/optag) (6,1 IMDB). Ethaan Hawke og Mark Strong er smukke og maskuline. Noomi Rapace er smuk og feminin. Manuskriptforfatter Budreau er desværre talentløs. Så de 92 minutter vil føles lange for de fleste med lidt lys i pæren.
Dame, Konge, Es, Spion (Tinker, Tailor, Soldier, Spy) (stream/optag)(7,1 IMDB). John Le Carrés klassiske spionroman med George Smiley som efterretningsagenten, der skal finde muldvarpen i den britiske efterretningstjeneste. Der er gode skuespillere, indviklet plot og glade anmeldere. Men den er uegnet for børn og - til dels - folk, der forventer sig kulørt James Bond-ramasjang.
Dame, konge, es, spion er en meget langsom og grundig affære.
Honningland (stream/optag) (8,0 IMDB). Vidunderligt fotograferet dokumentar om biavlere i Nordmakedonien. Langsom, smuk og med masser af tid til eftertanke. Har pt. vundet 37 filmpriser og er indstillet til to Oscars.
Bombernes bagmænd (stream/optag) (?,? IMDB). Chokerene nyt: hvis det ikke havde været for korruption og magtbrynde kunne påsketerroren på Sri Lanka have været undgået.
Divergent (stream/optag) (6,6 IMDB). Teenage sci-fi. Fotomodeller skuler og alt er klicheer. Kate Winslet ("Den gamle dame" iflg. en af de teenagere, jeg så filmen med) er nydelig. Alle replikker er hørt før. Bør ikke ses.
Insurgent (stream/optag) (6,2 IMDB). Mere teenage sci-fi bras. Nådige 20 minutter kortere end den første. Kate Winslet er stadig den gamle dame.
Allegiant (stream/optag) (5,7 IMDB). Der er igen rædderligt manuskript, flere kvadratmeter læber, masser af skul og edgy frisurer. Den nye gamle dame bliver spillet af nydelige Naomi Watts. Filmen var så dårlig, at de herefter droppede serien. Bøgerne er oversat til dansk.
The Grandmaster (stream/optag) (7,1 IMDB). Historien om den legendariske kung-fu-mester Ip Man. Denne gang fotograferet lidt bedre end den vanligt. Det er dog en smagssag om man kan lide kung-fu-film der er skiftevis meget poetiske og meget akrobatiske.
Minder fra 11. september (stream/optag) (8,3 IMDB). Hjerteskærende beretninger om hvad folk så og oplevede under terrorangrebet på World Trade Center i 2001. De går ind i en art skrifteboks i 2002 og igen i 2022. Tiden læger ikke alle sår. Men en forfærdelig oplevelse bliver ikke nødvendigvis et banesår.
"Jeg kom ud af balance i den valgkamp. Jeg fandt jo ud af, at jeg et eller andet sted inden i mig selv har et stort, sort hul, som jeg så endte i, fordi det blev så enormt voldsomt og presset.
[...] Hvis du spørger mig, om vi var dårlige, eller om jeg var dårlig. Så vil jeg da bare bekræfte: At jeg var vildt dårlig, og vildt ringe, og det her gik ikke som det skulle.”
Hovedparten af løgnene var dog søsat noget før valgkampen.
Efter at have hørt interviewet, er mit bedste gæt, at Pape havde det dårligt med grundløgnen "Jeg vinder det hele og bliver statsminister (selvom jeg godt ved, at det ikke er muligt)" og så forsvarede han ved samme lejlighed de andre åndssvage småløgne, han havde brugt gennem årene. Han ville ikke virke svag. Selvom det netop er et tegn på styrke og modenhed, at man erkender sine fejl i stedet for at vrisse af de, der påpeger dem.
Troede han nogensinde, at han kunne slippe afsted med de let afslørbare løgne? Det får vi nok aldrig svar på. Nu ved vi bare, at det føltes elendigt at være presset og holde fast i dem.
Eye in the Sky (stream/optag) (7,3 IMDB). En ordentlig omgang tju-bang med selvmordsterrorister, drone-mord, uskyldige forbipasserende og de, der skal tage beslutningerne. Det er meget lettere, at sidde og brokke bagefter end det er, at gøre det rigtige i situationen.
Han er også forholdsvis intelligent og jeg så ham tilsyneladende udvise noget mod for nogle år siden (i længden er han vist som de fleste politiske kommentatorer på yderfløjene: ensformig, uhøflig, ukonstruktiv).
Nuvel.
What Is a Woman? er ligesom Michaels Moores dokumentar-lignende film historien om en hovedperson, der går fra Herodes til Pilatus for at få svar på et brændende spørgsmål. Og undervejs møder en masse farverige tumper. Der ikke, når dokumenteren er færdigklippet, har et eneste godt svar.
Men det centrale for dokumentaren er ikke at få et godt svar på spørgsmålet "Hvad er en kvinde?". Mere at udstille tosser/krystere/ideologisk forblændede, der slår knuder på sig selv for ikke at sige noget forbudt.
Det er nu også nogenlunde underholdende, og en tur til Afrika for at spørge nogle turist-masaier til meget lidt indviklede kønsspørgsmål, sætter det amerikanske tumperi ganske godt i perspektiv.
De 95 minutters nutpicking løber ganske frisk over skærmen. Man får i ny og næ en lille smule medlidenhed med tumperne, der sidder og slår knuder på sig selv. Men lige så ofte tænker man "Hvorfor kan idioterne ikke bare være redelige og afgøre spørgsmålet med et 10-sekunders kig i ordbogen?"