Se det på nettet

Papes store nedtur: "Et frygteligt år"

Papes store nedtur: "Et frygteligt år" (stream/optag). I Danmark har vi ikke rigtigt politikere på topplan, der lyver lige så vildt som Trump. Danmarks gladeste lejer, Søren Pape Poulsen, kommer på ingen måde i nærheden. Hans mærkelige og helt unødvendige løgne sidste år, var ret fascinerende og vistnok uforklarlige.

Et år efter fortæller han til DR:

"Jeg kom ud af balance i den valgkamp. Jeg fandt jo ud af, at jeg et eller andet sted inden i mig selv har et stort, sort hul, som jeg så endte i, fordi det blev så enormt voldsomt og presset.
[...] Hvis du spørger mig, om vi var dårlige, eller om jeg var dårlig. Så vil jeg da bare bekræfte: At jeg var vildt dårlig, og vildt ringe, og det her gik ikke som det skulle.”

Hovedparten af løgnene var dog søsat noget før valgkampen.

Efter at have hørt interviewet, er mit bedste gæt, at Pape havde det dårligt med grundløgnen "Jeg vinder det hele og bliver statsminister (selvom jeg godt ved, at det ikke er muligt)" og så forsvarede han ved samme lejlighed de andre åndssvage småløgne, han havde brugt gennem årene. Han ville ikke virke svag. Selvom det netop er et tegn på styrke og modenhed, at man erkender sine fejl i stedet for at vrisse af de, der påpeger dem.

Troede han nogensinde, at han kunne slippe afsted med de let afslørbare løgne? Det får vi nok aldrig svar på. Nu ved vi bare, at det føltes elendigt at være presset og holde fast i dem.

Som Sam Harris (pbuh) siger det: ikke besværet værd.

Eye in the Sky

Eye in the Sky (stream/optag) (7,3 IMDB). En ordentlig omgang tju-bang med selvmordsterrorister, drone-mord, uskyldige forbipasserende og de, der skal tage beslutningerne. Det er meget lettere, at sidde og brokke bagefter end det er, at gøre det rigtige i situationen.

What Is a Woman?

What Is a Woman? (stream/optag) (Internet Archive) (8,3 IMDB). Matt Walsh er en konservativ kommentator på The Daily Wire, et noget uldent, højreorienteret medie. Han har et nydeligt skæg og en meget blond kone, der mest ses i hjemmet med de fire meget nuttede børn. Så jeg har naturligvis umiddelbar sympati for ham.

Han er også forholdsvis intelligent og jeg så ham tilsyneladende udvise noget mod for nogle år siden (i længden er han vist som de fleste politiske kommentatorer på yderfløjene: ensformig, uhøflig, ukonstruktiv).

Nuvel.

What Is a Woman? er ligesom Michaels Moores dokumentar-lignende film historien om en hovedperson, der går fra Herodes til Pilatus for at få svar på et brændende spørgsmål. Og undervejs møder en masse farverige tumper. Der ikke, når dokumenteren er færdigklippet, har et eneste godt svar.

Men det centrale for dokumentaren er ikke at få et godt svar på spørgsmålet "Hvad er en kvinde?". Mere at udstille tosser/krystere/ideologisk forblændede, der slår knuder på sig selv for ikke at sige noget forbudt.

Det er nu også nogenlunde underholdende, og en tur til Afrika for at spørge nogle turist-masaier til meget lidt indviklede kønsspørgsmål, sætter det amerikanske tumperi ganske godt i perspektiv.

De 95 minutters nutpicking løber ganske frisk over skærmen. Man får i ny og næ en lille smule medlidenhed med tumperne, der sidder og slår knuder på sig selv. Men lige så ofte tænker man "Hvorfor kan idioterne ikke bare være redelige og afgøre spørgsmålet med et 10-sekunders kig i ordbogen?"

Men nej. Veluddannede amerikanere er mærkelige og vil gerne råbe og ses.

IT-boblen - ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps (stream/optag). "Du har været med på Jubii i gamle dage. Kan du ikke sende os nogle billeder og videoer fra dengang?"

"Tja tjo, Hvad betaler I for billeder og videoer fra dengang, Fru Redaktør på et privat produktionsselskab med kontrakt hos DR?"

"Æhm."

14 dage senere ringende en anden fra produktionsselskabet i præcis samme ærinde. Vi fik dog en fin snak om deres projekt, mine artikler om perioden og det stod mig ret klart, at jeg ikke gad deltage i det.

Da det så endelig blev udsendt, gik jeg i stå i afsnit tre.

Reboot (en prisuddeling) blev møjsommeligt omtalt som et hippie-projekt. Det var alt andet end et hippie-projekt. Det var nok en omgang branchen-fejrer-sig-selv på mest konforme vis med både kuverter, kyssepiger og konferencier kendt fra DR. Hvad man kan læse på Reboots hjemmeside eller fra en samtidig reportage.

Men jeg kom igennem alle afsnit. Dog med lidt hurtigspol sine steder.

Programmet fejrer vildskaben for en generation siden ved at lade forretningsmænd m/k fortælle, at de selv var for vilde, oprørske og hippie-agtige, total modkultur og nybrydende.

Men så vildt var det altså ikke.

Vel var det sjovt at Kira Eggers fra reality-serien "Stripperkongens piger" kunne strippe online. Men det var fx. den ufotogene beslutning om at lave auktion (ikke rubrikannoncer som DBA eller Yahoos Classifieds 2000), der gav Jubii 80 millioner kr. i kassen i januar 2000. På Jubii var det små valg på nyhedsbreve, chat, news, mail, pluslinks osv. osv. der (også) i den grad gav basis for overnormal belønning.

- Med det sagt savner jeg faktisk en stripper i det nuværende firma. Det må blive afgjort af noget Den som flaskehalsen peger på ved næste topmøde. De gamle ideer er de bedste.

IT-boblen - ekstase og kollaps benytter sig dertil af rekonstruktioner. Skuespillere skal stå og danse i slow-motion som var det 1999. Det tager også noget af hastigheden, og er egentlig unødvendigt, for alle forretningsmændende m/k er fortrinlige, medrivende fortællere, der sagtens kan holde ens opmærksomhed fanget.

It-boblen har, ligesom boligstyliserne, de der reality-træk. En historie om en frisk ung mand, der kørte på løbehjul hen ad et spisebord, skal fortælles oprigtigt fra tre vinkler. Og så lige rekonstrueres. Oj joj joj, som de siger i Sverige.

Så: fine røverhistorier fra gamle dage fortalt med fynd og klem - desværre rullet lige tyndt nok til 3 timer.

Boligstylisterne

Boligstylisterne (stream/optag). Serie i 6 afsnit fra DR om folk, der lever af at sætte boliger i stand.

Sætter de store tre-lags vinduer i? Nej.

Energiforbedrer de husene? Nej.

De propper simpelthen mærke- og modevarer ind i husene for lokke mærkevaretro stakler til at betale mere for dem.

Grundtankerne er behandlet i den fortrinlige Sangild-artikel

Rolex, Gucci, Prada, Louis Vuitton. Hvorfor køber folk egentlig dyre mærkevarer?

"Vi køber ting, vi ikke behøver, for penge vi ikke har for at imponere folk vi ikke kan lide" lyder det gamle mundheld.

Mit første svar på hvorfor folk køber dyre mærkevarer er også "Fordi de er dumme og svage". Passer klart med observeret virkelighed. Det kan dog nuanceres til "Fordi det er lidt højere kvalitet/nytte. Nytte er også andre tumpers benovelse".

Statusjagt via tøj kan jeg altså nogenlunde sætte mig ind i.

Men statusjagt via boliger er noget sværere. Her bruger folk langt, langt større mængder af deres livstidsindkomst/livstimer på at købe status i stedet for nytte. Et forhold jeg aldrig har forstået. Selvom intelligente kommentatorer for 10 år siden forsøgte at lære mig hvorfor to ens huse - størrelse, byggekvalitet, relativ placering - kostede så forskelligt.

At man så - angiveligt - kan få mere for sit hus, hvis man lejer nogle møbler og mærkevarer i 6 uger, er virkelig overraskende. Boligstylisterne arbejder ud fra en idé om at købere er både meget fantasiløse og meget autoritetstro.

Resultatet af denne statusjagt er så, at boliger bliver dyrere uden at blive bedre.

Selve programmet er desværre ikke en hård, naturvidenskabelig undersøgelse af emnet. Mere en omgang reality hvor deltagernes følelser og reaktioner betyder alverden.

Spændingen  om fx. et manglende spejl eller et tæppe, ses fra tre vinkler og trækkes ud til det ulidelige:

199 Fuck, Stine. De har ikke sat et spejl op herude.

200 På badeværelset er der ikke sat spejl op. Det var der ellers nedenunder.

201 Der var spejl nedenunder. Der er normalt altid sat spejl op.

202 Vi kan ikke undlade at sætte spejl op. Det ville virke mærkeligt.

203 Vi indretter, som om vi selv skulle bo der.

204 2,5 km væk er der en Jysk. Hun kan tage over og købe et spejl.

205 Skal vi ringe? Problemet er, at det ser ufærdigt ud uden spejl.

206 Som om vi har glemt det. Men vi løser det. Vi køber bare et.

207 Nå, jeg fortsætter.

208 Vi må bare fikse det med det spejl og komme videre.

215 Heldigvis er Laura kørt udefter noget at drikke -

216 - og så svinger hun forbi og køber et spejl.

Hvis det var hårdt at læse på 20 sekunder, er det ikke noget hvor hårdt det er at se ikke-dramaet udspillet over 1½ minut med tre aktører.

Skulle jeg opsummere rådene fra udsendelsen og mine observationer af stylede huse fra boligannoncerne, ville det være noget i retning af:

  • "Hvidt hvidt hvidt, væk væk væk" - færre møbler, mere lys. Et godt arkitektråd.
  • Vin til fremvisning (folk i dette hus nyder livet på middelklassemanér).
  • Verdenskort til fremvisning (hvis du betaler 0,5-2 mio. ekstra for dette hus -  10-100 rejser - for huset, vil du blive lidt af en globetrotter)
  • Møbelklassikker (eller gode kopier: de mærkevaretro vil genkende og gøre knæfald)
  • Kaj Bojesen-aber (hvorfor i hede, hule helvede?)
  • Tykke, ulæste kaffebordsbøger om design på et af bordene. Gerne med manende titler som "Le Corbusier" eller "Eames".
  • Sejlsport på tv'et (det klarer ejendomsmæglerens Photoshopper som regel)
  • Staffeli/yogamåtter (selvom værtsparret mest skal snacke, onlineshoppe og se reality-tv, hvis vi ser ærligt på timeregnskabet)
  • Frisk/ækel Ikea-kunst på væggene som kontrast til alt det hvide. Husk at billeder af familien er fy-fy under boligstylisternes/boligkøbernes regime.
  • Absolut ingen klassisk maskuline træk. En kæmpe/behagelig lænestol med udsigt til kæmpe/vellydende højttalere er fy-fy. Som min (i øvrigt højtelskede) boligstylist engang sagde "Ser jeg et kabel, klipper jeg det over.". Det er den rene Homsepatrulje.

Det er nu ikke så vigtigt at se udsendelsen med alle dens mikrodramaer. Bare se en masse boligannoncer og gør som de andre.

Når du skal sælge.

Indtil da skal du selvfølgelig bo et hyggeligt sted med børnetegninger, familiefotos, vild have, fede højttalere og luft i budgettet til spændende rejser og lidt godgørenhed.

Zelenskyj hyldet på Christiansborg

Zelenskyj hyldet på Christiansborg (stream/optag). Den lile mand med den store opgave kom og sagde tak. Слава Україні! Героям слава!

21 SØNDAG: Historisk besøg

Nazismens kvinder

Nazismens kvinder (stream/optag) (6,4 IMDB). Kvinden var ikke manden overlegen. Men hun var de laverestående racer i de erobrede områder overlegen. Kvinder kunne ikke komme til tops i nazi-regimet. Men de kunne godt få vigtige positioner i koncentrationslejre og på fabrikker, hvor de havde udvidet offer-/medarbejderansvar.

Denne to-timers dokumentar ser nærmere på kvindens rolle i det tredje rige. Især på deres rolle i undertvingelsen af de invaderede nabolande.

Vi ser kendte skurke som Ilse Koch, men også kvinder med fredeligere jobs i den etniske udrensning.

Vi må håbe at der ikke går 80 år før vi får en dokumentar om domfældelsen af Marija Lvova-Belova og de tusinder af andre udrensere i genopførelsen af den store Lebensraum-krig.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.