Brian Cox er en af vor tids største skuespillere. Han var bedre som Hannibal Lecter end Hopkins og den mest overbevisende Göring, jeg endnu har set. Nu går han i Albert Finneys og Brendan Gleesons fodspor som Winston Churchill, og det gør han naturligvis til UG i en smukt fotograferet historie om premierministerens sjælekvaler i forbindelse med D-dag, hvor han skal sende 250.000 unge mænd ud i en yderst farlig mission, der kommer til at koste en stor del af dem livet. Problemet er bare, at dette potentielt spændende plot er klodset håndteret med opstyltede, patetiske dialoger (i begge ordets betydninger) og falder gumpetungt til jorden. Det burde have været mennesket Churchill, vi mødte her, men ender med (igen) at blive myten.