Citadel, sæson 1 (2023–)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 8. juni 2023 - 15:46 [0]
4 ud af 5 slettede hukommelser🤯🤯🤯🤯
Hvem streamer den? Spørg: 
Set den: 
8. jun 2023
Udgivet: 
28. apr 2023
Genre: 
Varighed: 
6 episodes
Ikon: 
🤯
År: 
2023–

Brødrene Russo, kendt fra Marvels "Infinity War" og "Endgame" og Netflix' "The Gray Man", slår til igen, denne gang med et helt seriekompleks, der allerede har fået italienske og indiske spinoffs og en garanteret anden sæson. Serien er på trods af en blandet modtagelse røget direkte ind på andenpladsen blandt Primes mest sete serier (efter "Lord of the Rings: The  Rings of Power"), og det forstår jeg godt. På trods af et par plothuller hist og her (som måske kan reddes endnu) er det en fantastisk underholdende rutsjebanetur, der skamløst genbruger alle spiongenrens klicheer fra Bond til Bourne på nye og interessante måder. Den kringlede handling, der hiver tæppet væk under os indtil flere gange, foregår i to perioder med otte års mellemrum, som der hoppes flittigt frem og tilbage imellem, men skilte med tid og sted fortæller os altid, hvor og hvornår vi befinder os. 

Citadel er navnet på en hemmelig spionorganisation, der overvåger historiens gang og slår til, når det er nødvendigt, men i modsætning til Bond-filmenes SPECTRE består Citadel af gode mennesker, der prøver at redde verden. Deres modstander er en ond organisation, Manticore, som nogle af verdens rigeste møgsvin har oprettet for at mele deres egen kage. 

Første afsnit starter med, at Manticore har fået fat i en liste over alle Citadels agenter og udsletter dem i en koordineret aktion. Kun ganske få overlever, og de får af sikkerhedsgrunde nulstillet deres hukommelse, så de ikke aner, hvem de selv er, og seriens to hovedpersoner, spillet af Richard Madden og Priyanka Chropra Jonas, som har været meget tæt på hinanden, lever nu hver for sig og har glemt alt om deres fortid. Men naturligvis bringer skæbnen dem sammen igen ...

Mere skal ikke røbes her, ud over at der er totalt knald på serien hele vejen igennem. Produktionsværdien er tårnhøj, og der er masser af action på drengen. Jeg slugte det hele på to dage, og endnu en gang fatter jeg ikke visse kritikers nedadvendte tommelfingre. Hvorfor kan folk ikke lide veldrejet kulørt underholdning?

Blandt birolleskuespillerne vil jeg særligt fremhæve Stanley Tucci som Citadels svar på M (eller måske snarere Q), Lesley Manville som Manticores kyniske operative chef og danske Roland Møller i en dobbeltrolle som skurkagtige tvillingebrødre.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Knox Goes Away Jeg gættede også slutningen...

...Halvvejs gennem din anmeldelse (har verificeret antagelsen ved et Wikipedia-opslag).

...

2 uger 2 timer siden
Miraklet i Gullspång Netop

Der bliver over-dramatiseret og snydt for at skjule, at dokumentaristen i virkeligheden ikke...

2 uger 6 dage siden
Renegade Nell Billy Blink

Aha. Lyskuglen er en alf. Jamen så bliver det hele jo pludselig ganske troværdigt. ;-) Tak for...

3 uger 1 dag siden
3 Body Problem (første årgang) 3 body og uforudsigeligheden

the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er...

1 måned 3 dage siden
The Revenant Sådan lavede de bjørneangrebet

Stor, stærk...

1 måned 1 uge siden
Den tidsrejsendes kvinde Du er ikke den eneste, der er ude efter Rachel McAdams

Hun er nu også populær i hip-hop-kredse:...

1 måned 3 uger siden