Ultrapersonligt it- og kulturstof for noble fritænkere
Retledt af brave, tænksomme mænd som +Lars Larsen og Johnnie Hougaard Nielsen fik jeg set vinfup for millioner.
Retledt af brave, tænksomme mænd som +Lars Larsen og Johnnie Hougaard Nielsen fik jeg set vinfup for millioner. Filmen var 75% om bedraget (jævnt spændende) og 25% om selvbedraget (endnu mere spændende).
Af en eller anden grund går jeg ret meget op i ægte/snyd, identitet, socialt pres, naturvidenskablig objektivitet, menneskets dårskab, forfængeligheden, smag, status og vinfup har det hele.
Jeg har en drøm om at skrive noget nyttigt om emnet på et tidspunkt. Men indtil jeg har fået grebet om den opgave, tænker jeg bare højt her.
https://www.dr.dk/tv/se/sour-grapes/-/sour-grapes
Britisk/amerikansk dokumentar fra 2016.
Org titel: Sour Grapes
Før finanskrakket i 2008 var købet af eksklusiv vin, blevet en populær hobby for stenrige for fondsforvaltere, ejendomsmæglere, it-millionærerer og kendte. Rudy Kurniawan, der var bevæbnet med...
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
Johnnie siger "Vin er vel, også mere bredt, 80% fup. Når blindsmagninger ikke kan vurdere dyre/billige eller "gode"/"dårlige" vine, eller bare om den er hvid eller rød, er det meste blot en placebo/snobberi effekt." og jeg er ret enig.
Der ER mærkbar smagsforskel på forskellige vine. Men hvad de betyder, afhænger af en utrolig masse faktorer og smagen er måske ALDRIG den største faktor. Uagtet hvad folk siger. Jeg vil nok egentlig, som ølsnob, heller have høj social status og social glæde med en kop Kylle Kylle (skidtsmagende øl) end jeg vil sidde ensom og uden anerkendelse med en blå Chimay (velsmagende øl).
Lars følger op "Ingen tvivl om, at mennesket slet ikke er så rationelt som det gerne vil bilde sig selv ind. Hvidvin blandet med frugtfarve snyder smagerens til straks at tænke rødvin. Blindsmagning er så inderligt svært og selv med mine 30-50 smagninger kan bare det at gætte druen være svært. Så jeg nøjes med at nyde god vin til en god og fornuftig pris og selv dette kan sætte gang i store diskussioner. Det er hamrende individuelt, hvad der er godt og til hvilken pris. Svindleren blandede faktisk gode vin sammen og husk: vi vil gerne snydes 😃"
Jeg er naturvidenskabsmand. Jeg vil ikke snydes.
Johnnie "På sin vis er der noget ganske rationelt i at mennesket, som et meget udpræget flokdyr, i meget høj grad lader flokkens (og føreres) normer være gældende. Samfundet ville bryde sammen med alt for mange selvstændige og normkritiske individer. Det ville dermed skade individet, og dets muligheder for at føre generne videre. Det fungere bedre når den frie rationalitet henvises til et mindretal, som så må lære at værdsætte et liv i modvind. Bredt set er det irrationelt at være rationel, og vice versa.
Og så bliver det engang imellem komisk, som fx når præcis samme vin, afhængig af etiketten (og dertil hørende forudafsagte domme) kan skifte mellem sublim hyldest, og nedladende foragt."
Og det bakkes op af naturvidenskaben
b.dk - Smagen sidder i hjernen
Jeg har det med dyr vin eller dyr øl som med vinyl-plader. Folk må hjertens gerne nyde det i fulde drag - det glæder mig ligefrem. De skal endelig skryde løs om hvor dejlig en given eksklusiv (dansk:udelukkende) vin er. Men de må ikke sige, at den smager bedre end en anden vin, hvis ikke de kan replikere det i en dobbeltblindtest i laboratoriet.
Og de skal, hvis de bliver presset, erkende at smagen kun er kilde til en lille del af deres begejstring.
Internetforbrugeren.dk - Så stygt lyder lp'er før RIAA-afpudsning
Her snart 4 år efter, er jeg stadig overrasket over at jeg retlinede, finkalibrerede instrument kunne angribes over 18 sider på recordere.dk for at sige den indlysende sandhed: at billigt hifi-udstyr lyder fabelagtigt og godt nok i en grad så det kan replikeres i dobbelt blindtests igen og igen
Internetforbrugeren.dk - Test dig selv: har du gyldne ører?
Jeg har aldrig interesseret mig nok for vin til at danne mig en mening ud over "Den der Riesling smagte lidt bedre end den der Chardonnay".
Men med øl og whisky har jeg kørt hele vejen fra Tuborg/Johnnie Walker til Chimay/Laphroaigh. Indkredset mine præferencer.
Jeg mener at disse præferencer er nogenlunde fri for sociale hensyn, statushensyn. At jeg både på en øde ø og på metropolernes fine restauranter ville foretrække mine 30 kr. pr. liter ølmærker fremfor 200 kroner pr. liter øl-mærkerne.
Og proveniensen. Proveniensen. Den er også forbudt
Internetforbrugeren.dk - Flere eksempler på gode uvirkelige ting
Ak. Men selv når status, ægthed/oprindelighed, pris/eksklusivitet, proveniens er hevet ud af ligningen, kan jeg ikke hive dagsformen ud. Og den bestemmer i utrolig grad hvad jeg synes om mange sagesløse ting.
Nuvel. Man kan altid grine af de forfængelige og skidtvigtige, der afsløres i deres forløjethed
bt.dk - Vinfup for millioner: Dansk par narrede rigmænd og feinschmeckere med falske luksusvine
Her tales enssmagende vand op af Mænd (!) i kitler(!) bag en skranke(!) og folk retter pligtskyldigt og entusiastisk ind.
youtube.com - Absurdistan - Vandsmagning
I tirsdags præsterede jeg i øvrigt ikke at kunne høre forskel på min 4.000 kroners forstærker og min nye 70 kroners forstærker. Det var på et par 45 år gamle Beovox 1001-højttalere, men alligevel interessant, når man tænker på
tom-morrow-land.com - Richard Clark Amplifier Challenge FAQ
der kommer nok snart en lille artikel om den slags på Internetforbrugeren. indtil da må reddit.com - richard clark $10,000 amplifier challenge faq. no winner yet. • r/audiophile og https://en.wikipedia.org/wiki/bob_carver#amplifier_modeling være nok argumenter for at vandhanevand smager af det samme uanset flaskens farve
Sadistisk blindtest: Feinschmeckeren skal afgøre hvornår der præsenteres en løgn om at der serveres noget pissedyrt, alternativt det ordinære sanseindtryk.
Staldtips: Hvis der opleves forskel, er den dårligste kvalitet det dyreste, som fx når/hvis rørforstærkere kan skelnes på deres forvrængede lyd. Så er der tid til ekstase over de herlige nuancer der fremhæves af den sande teknologi.
Jeg har ikke set omtalte program, men der er i den grad kejserens nye klæder over vin og "vineksperter". Kan anbefale denne her artikel: newyorker.com - Does All Wine Taste the Same?
Steven Snedker ak da. Folk falder for et meget klassisk setup. Det er rigtig godt lavet. Servér forskellig vand og bed folk fortælle om det er den samme vand og deres hjerne kører på højtryk for de vil ikke være dumme. Jeg tænker Daniel Kahneman.
Johnnie Hougaard Nielsen Den ultimative sadistiske test er "Kan du genkende dit eget barn?". Den audiofile skal genkende sin forstærker bag et klæde, vin-eksperten sin yndlingsvin. Den test kan få en del historier, man fortælle sig selv og andre til st styrte i grus og tage noget livskvalitet med sig.
decanter.com - Ramsay prank has Cliff fuming - Decanter
Perfekt artikel Morten Vadskær. Min erfaring fra øl er, at efter 30 kr. pr. liter, er det selskabet, der er afgørende for oplevelsen. Jeg fik 3-4 forskellige trappist-øl i weekenden. Men ingen af dem smagte bedre end betalelige, lettilgængelige og mellemstatus-øl som Leffe og Chimay.
Det er nok helt det samme med vin. Efter 50-100 kroner pr. liter, er det selskabet og dagsformen, der afgør oplevelsen.
oelhandleren.dk - > Trappist øl, gratis leveret! Køb trappistøl online her
En central og meget vigtig del af hjernens funktion er evnen til at forholde sig til situationer uden først at bruge en masse energi på at forstå alle detaljer, og at helt centralt input til en anvendelig forståelse er input fra andre. Det vil også sige at have tillid til tingene generelt set er som de synes at være.
Uden at antage at stien er hvad den ser ud til, ville jeg skridt for skridt skulle mærke efter om den kan bære. Og så må jeg tage risikoen for at der er kviksand, eller en fælde. Risikoen er typisk ikke så stor, så min tillid til andre menneskers arbejde med stien fungerer godt i praksis.
Denne nødvendige tillid kan jo så også misbruges til forlede folk til at tro at verden er anderledes end den er. Dermed er der grundlag for ting som religion, tryllekunstnere, scammere, holdningsbårne politiske dogmer, og idealisering af de ypperlige ting indenfor en masse kategorier, som fx, ja, vin.
Hjernen ville stivne uden den så nyttige evne til ikke at sætte sig ind i tingenes grundlag, men i stedet følge hvad der i langt de fleste tilfælde er nyttigt, om ikke andet i kraft af fællesskabets identitet.
Den som kan gå i svime over forskellige fantastiske vine har et mere indholdsrigt liv end den kyniker, som holder på at oplevelsen ikke kommer fra vinen. Om kynikeren som kan kompensere på anden måde, som fx ved at more sig over de "rettroende", er så en anden sag.
Med i billedet hører jo så også detaljer som confirmation bias og sunk cost fallacy. Igen nyttige mentale værktøjer, der dog ville have godt af en evne til at opdage behov for at revurdere forfra. Det er dog så "dyrt" at det er mere bekvemt at gøre hvad der sædvanligvis fungerer rigtig godt, at køre videre i samme spor.
Det fører jo så også til det lidt paradoksale at kampen for at holde fast i et verdensbillede bliver stærkere jo mindre sikkert grundlag der er for at kunne argumentere rationelt for dets konsistens.
Men det beriger jo så også manges liv at de kan gå højt op i sager som de tror på, og bekæmpe dem som ikke har set lyset. Det kan måske være sjovt at punktere bobler, men det medfører risikoen for tab af livsindhold :-)
Jeg er ikke sikker på at forblændede vin- eller hifi-entusiaster har et rigere liv end den naturvidenskablige kyniker. De lider ofte af statusangst og må gøre ofre for at forblive i den dyre kirke.
Her er det så at den naturvidenskablige kyniker lkan række hånden frem mod dem og byde dem velkommen i en ny kirke med et "For mit åg er godt, og min byrde er let". De kan så ubryde "Halleluja! Skæl er faldet fra mine øjne! Jeg skal aldrig mere lide af statusangst eller købe slangeolie igen."
"Før skulle jeg være absolut tro mod de guldrandede prædikanter med deres store biler og dyre ure. Nu behøver jeg kun være tro mod målingerne og de (i dobbelte blindtest beviseligt) sande prædikanter!"
Min idé med at missionere stornydelse til lavpris er i hvert fald at give flere mennesker mulighed for at blive mere tilfredse og opnå mere.
Og, som det kan ses af det missionerende indlæg rettet mod vinyl-kulten, gør jeg det ganske nænsomt og "Enhver blive salig i sin tro"-agtigt.
Internetforbrugeren.dk - Så stygt lyder lp'er før RIAA-afpudsning
Jeg er så lidt hårdere overfor dyrforstærker-kulten. De taler i den grad mod Sandheden og må ikke vinde proselytter
De er så langt fra Den Guddommelige Objektive Sandhed, at pogromer kan komme på tale.
en.wikipedia.org - Bob Carver - Wikipedia
Og så må vi ikke forglemme at folk i den billige kirke kan fællestilbede og fællesfejre mindst lige så meget som folk i den dyre kirke (med de anløbne prædikanter)
facebook.com - Log på Facebook | Facebook
Måske får vi ikke særlig meget for pengene på kunstmuseerne. Her er et interessant eksperiment
sky.com - Fake! The Great Masterpiece Challenge
og, i samme åndedrag, ny rembrandt kan da være lige så god som gammel rembrandt
internetforbrugeren.dk - der er ikke noget som den uvirkelige ting | Internetforbrugeren
Jeg tror ikke på at vi kommer af med den så udbredte fascination af det "ægte", fordi der er indbygget en historie om hvordan objektet er frembragt, og de begrænsninger der ligger i hvem der har adgang, og hvordan.
Det gør sig jo ikke kun gældende ved fx fake pengesedler, kendis-intimbilleder, intelligens og religion.
Åh, rosé fra Aldi!
thesun.ie - Aldi €8.99 rosé wine ranked one of the best in the world in 'wine Oscars'
Blindtest, lader det til
internationalwinechallenge.com - About the Challenge- The Process - International Wine Challenge
Og her poleres noget op til superskinnende.
plus.google.com - Yndere af "Vinfup for millioner" vil måske finde fornøjelse i dette nye aukti...
Steven Snedker Som du ved, kan jeg ret godt lide det der kejserens nye klæder kyniske blik på snobberi og selvbedrag, som der sandt for dyden er en del af i de fleste medlemmer af den menneskelige art, inklusive undertegnede. Især når det gælder nyttegenstande som f.eks. forstærkere o.l. Det er naivt at tro, at de fleste af os ikke narrer os selv - høj som lav - når vi skal vurdere æstetisk eller smagsmæssig værdi eller kvalitet. MEN ... :-) for det første er der virkelige kendere, som rent faktisk kan lugte og smage og se forskel i langt de fleste tilfælde. Det viser dokumentaren om vinfuskeren jo rent faktisk også. Jeg har også mødt nogle af dem, der har et sikkert greb om f.eks. vin, og som vitterligt kunne skille hveden fra klinten - igen: i langt de fleste tilfælde. At en billig vin fra Aldi scorer højt er ikke udtryk for andet end, at der kan komme fremragende resultater ud af jord, planter og behandling. Det kan jo være held. Det vil vise sig over tid: Alle kan ramme rent ved et tilfælde. Det er de producenter, der laver velafbalancerede, spændende vine eller bare rendyrkede, 'klare' vine, der over tid får opbygget et renomme. Og det mener jeg ikke er ren (selv)indbildning eller bedrag - i langt de fleste tilfælde. For de fleste af os andre vil det være sådan, at vi ikke kan skelne så skarpt, og vi bliver påvirket af de historier, vi hører om området, vejret, jordbunden, producenten, husets historie mv. And so what? Så længe man ikke bilder sig ind, at man ville kunne uddrage alt dette af en blindsmagning, men at man er sig bevidst, at historier er med til højne (eller nivellere) oplevelsen - at det i en vis forstand er hjernen, der arbejder med eller imod smags- og duftoplevelse - så kan jeg ikke se andet end, at det er en lige så ærlig og ægte oplevelse som at glæde sig over en vin til 40 kr, som man bare synes, smager godt. Og til kunsten: Selvfølgelig kan man rekonstruere en Rembrandt, som 99,999% af befolkningen ikke vil kunne skelne fra den ægte vare. So what? Det er jeg da godt klar over. Men for mig ville det betyde noget for oplevelsen at VIDE, at Rembrandt selv stod foran et lærred for knap 400 år siden og satte disse strøg med sine egne hænder. Det vil det, uanset om jeg selv kan vurdere, om den er ægte eller ej. På samme måde som at jeg synes, det gør en forskel, om et smykke er af guld eller bare er en utroligt god efterligning - uanset at jeg ikke kan se forskel - og godt ved, at jeg ikke kan se forskel. Så det kyniske, naturvidenskabelige blik er forfriskende og sjovt. Det er dejligt med en fræk dreng, der afslører snobberi og selvbedrag. Men det blik er ikke det eneste, heldigvis. Det er ikke det eneste gyldige, og det siger ikke sandheden om en sag - blot én version. Det er ikke et særligt poetisk blik, hvis du spørger mig, og det har en kedelig tendens til at reducere virkeligheden til nogle meget få dimensioner. Historier betyder noget - voldsomt meget - og det betyder noget for os, om disse historier er sande, uanset om jeg umiddelbart kan vurdere det, eller jeg ikke kan. Hvis det naturvidenskabelige blik var Sandheden - var det eneste blik og parameter, ville vi finde sandheden om alle æstetiske produkter i et reagensglas, hvor vi kunne afsløre den præcise kemiske sammensætning. Vi ville kunne flytte produktionen af alle disse produkter til Kina eller Vietnam eller Bangladesh. Og verden ville være et meget fattigere sted at være ;-)
Manuel Vigilius - Den korte udgave af dit epistel lyder at du er fløjtende ligeglad med objektiv sandhed, blot du har en historie som er god nok til at du opnår en dyb tro på at du har sandheden, og derved kan nyde dette verdensbillede.
Det er et kompliceret område at forstå, diskutere og have sikre holdninger på.
På den ene side er den hårde, naturvidenskabelige metode absolut god. Den giver os bedre produkter (vin, forstærkere, bærbare, fly) og skærmer os mod bedrag og selvbedrag (ækelheder).
På den anden side skal der nok være plads til (selv)bedraget og poesien.
Nogle velsituerede middelklassevenner berettede netop fra deres ferie i Sydfrankrig, at de drak denne her fantastiske cider (7% alkohol, mener jeg at huske). Så de købte en masse flasker med hjem. Men hjemme, i hverdagens kolde lys, er cideren sur og tør og afføder ikke megen entusiasme.
De kunne have haft mig med på ferie og med min hjælp have fået cideren til at smage objektivt dårligt tidligere. Men hvad er der vundet i det?
Skal menneskenes børn ikke have lov til at have deres små, komfortable selv- og fællesbedragerier i fred?
Er man en Richard Dawkins-type, siger man nej. Mennesket skal glæde sig over videnskabens triumfer (bedre vin, forstærkere, bærbare, fly) og være tilfredse med det.
Er man en kunstner- eller marketingstype siger man ja. Mennesket skal bare lyve sig helt op i stratosfæren. Sætte arbitrær pris på alt muligt tilfældigt og leve mere inderligt gennem visheden om at kunstværket er lavet med kunsterens egen hånd (klassisk kunst) eller egen urin (moderne kunst). Eller at vinen, det sure sprøjt, kommer fra et idyllisk, økologisk familielandbrug i det livsglade Umbrien.
Hellere lykkelig i sin enfold end ulykkelig i sin enfold.
... Mit projekt med artiklerne er på en eller anden måde at spille på begge heste. Jeg vil, med naturvidenskaben i hånd, gøre folk gladere (marketing), for stads de umiddelbart har råd til. Og på den måde sørge for lidt mere lykke til lidt flere mennesker (og omvendt beskytte dem mod de dyre tings/materialismens tyranni).
Jeg er, ubetvivleligt, blandt de 7% bedste lyttere
Internetforbrugeren.dk - Test dig selv: har du gyldne ører?
Alligevel siger jeg til vinyl-entusiaster, at de bare skal nyde deres format
Internetforbrugeren.dk - Så stygt lyder lp'er før RIAA-afpudsning
Og at folk ikke nødvendigvis skal følge mig ind i naturvidenskabens kolde stuer/lysende haller:
"Uanset om folk er gode eller dårlige lyttere, kan de lide de samme højttalere.
De gode lyttere får bare mindre fornøjelse ud af dem.
På Dr. Seans graf nedenfor ser vi en test af fire højtalere udsat for 16 forskellige grupper af lyttere. De dårlige lyttere giver typisk højttalerene en karakter på mellem 3 og 9. De gode giver typisk højttalerne en karakter på mellem 0 og 5.
Så: Gode og dårlige lyttere har samme smag i højtalere. De gode lyttere er bare mindre tilfredse. Resten af livet.
Det kan lære én ikke at spise æbler fra audiokundskabens træ!"
fagbladet3f.dk - Højttalerindkøb: Om højttalerkvalitet og om at lytte
Steven Snedker- Kundskabens æbler er ok for ikke at blive snydt af kejserskræddere, det handler mere om ikke at putte Snedronningens troldsplint i sit øje. Der kommer næppe nogen Gerda til at få den ud igen.
Derren Brown giver her et glimrende eksempel på hvordan rigtig mange er så glade for at tro på en god historie, at de overser hvor lidt fakta de har bag deres oplevelse af fx kontakt med afdøde.
youtube.com - The Man Who Contacts The Dead | Derren Brown Investigates FULL EPISODE
Bravo! Johnnie Hougaard Nielsen. En smuk HCA-sammenfartning som jeg glæder mig til at citere dig for.
"To answer you all, it had a good taste. It's not just the taste, but also history."
Whiskyen var 65 kroner værd, historien 6.500 kroner værd. Indtil det viste sig, at historien var falsk. Så var det hele værdiløst. Og så er det den kloge spørger de klogere: kan de rige ikke bare købe historier uden at man involverer objekter? Eller skal noget værdiløst (gammel whisky, gammelt tøj etc.) kunne sanses før den værdifulde historie kan sælges?
bbc.com - World's most expensive dram was a fake
En historie uden et objekt mangler en helt afgørende egenskab for prisdannelsen: Knaphed.
Når folk fx gladeligt betaler mange penge for at være nær talerstolen når en kendis beretter, men ikke for at overvære samme på YouTube, er det igen fordi knapheden (her på nærvær af kendis-objektet) giver en praleret, især overfor det vigtigste publikum: Sig selv.
Det der nemt kopieres har automatisk større udbud end efterspørgsel.
Kunstig knaphed endda. NRK kunne sagtens sælge pakker med 20-30 sider laserprint til 110 kroner. Men med knaphedsfetichister kan den slags ingenting sælges for 110.000 kroner.
Det var en gruppe på 179 personer (ikke Folketinget), der gik sammen om at købe den lille bunke laserprint.
Jeg ved ikke om objektet skal gå på omgang, udstilles i på et tilbedelsessted eller om de vil fotokopiere det til hinanden.
Mange af de her mennesker har ikke engang særlig mange penge.
blomqvist.no - Originalmanuskript til TV-serien SKAM (S3, EP. 3),... / Søk: skam / Nettauksjon / Blomqvist - Blomqvist Kunsthandel
Jeg tror at det solgte eksemplar har en væsentlig knapheds-egenskab, som en større produktion ville mangle. Det har antagelig været med ved optagelserne, og formentlig med synlige (såsom æselører, understregninger eller skriblerier) basis for en tro på at stjernen har brugt det undervejs i produktionen, altså endnu mere historie end blot den omtalte autograf.
Da Snap Spectacles var nyt og hot, kørte hype-maskinen i høje omdrejninger, og timelange køer for at blive blandt de "særligt udvalgte" ejere. Stor knaphed. Så startede storproduktionen, og nu afventer mange hundrede tusinde eksemplarer hvad der må blive til destruktion af et gyseligt skod-produkt.
techcrunch.com - Why Snapchat Spectacles failed | TechCrunch
Tilføj kommentar