Tilføj kommentar

Steven Snedker Som du ved, kan jeg ret godt lide det der kejserens nye klæder kyniske blik på snobberi og selvbedrag, som der sandt for dyden er en del af i de fleste medlemmer af den menneskelige art, inklusive undertegnede. Især når det gælder nyttegenstande som f.eks. forstærkere o.l. Det er naivt at tro, at de fleste af os ikke narrer os selv - høj som lav - når vi skal vurdere æstetisk eller smagsmæssig værdi eller kvalitet. MEN ... :-) for det første er der virkelige kendere, som rent faktisk kan lugte og smage og se forskel i langt de fleste tilfælde. Det viser dokumentaren om vinfuskeren jo rent faktisk også. Jeg har også mødt nogle af dem, der har et sikkert greb om f.eks. vin, og som vitterligt kunne skille hveden fra klinten - igen: i langt de fleste tilfælde. At en billig vin fra Aldi scorer højt er ikke udtryk for andet end, at der kan komme fremragende resultater ud af jord, planter og behandling. Det kan jo være held. Det vil vise sig over tid: Alle kan ramme rent ved et tilfælde. Det er de producenter, der laver velafbalancerede, spændende vine eller bare rendyrkede, 'klare' vine, der over tid får opbygget et renomme. Og det mener jeg ikke er ren (selv)indbildning eller bedrag - i langt de fleste tilfælde. For de fleste af os andre vil det være sådan, at vi ikke kan skelne så skarpt, og vi bliver påvirket af de historier, vi hører om området, vejret, jordbunden, producenten, husets historie mv. And so what? Så længe man ikke bilder sig ind, at man ville kunne uddrage alt dette af en blindsmagning, men at man er sig bevidst, at historier er med til højne (eller nivellere) oplevelsen - at det i en vis forstand er hjernen, der arbejder med eller imod smags- og duftoplevelse - så kan jeg ikke se andet end, at det er en lige så ærlig og ægte oplevelse som at glæde sig over en vin til 40 kr, som man bare synes, smager godt. Og til kunsten: Selvfølgelig kan man rekonstruere en Rembrandt, som 99,999% af befolkningen ikke vil kunne skelne fra den ægte vare. So what? Det er jeg da godt klar over. Men for mig ville det betyde noget for oplevelsen at VIDE, at Rembrandt selv stod foran et lærred for knap 400 år siden og satte disse strøg med sine egne hænder. Det vil det, uanset om jeg selv kan vurdere, om den er ægte eller ej. På samme måde som at jeg synes, det gør en forskel, om et smykke er af guld eller bare er en utroligt god efterligning - uanset at jeg ikke kan se forskel - og godt ved, at jeg ikke kan se forskel. Så det kyniske, naturvidenskabelige blik er forfriskende og sjovt. Det er dejligt med en fræk dreng, der afslører snobberi og selvbedrag. Men det blik er ikke det eneste, heldigvis. Det er ikke det eneste gyldige, og det siger ikke sandheden om en sag - blot én version. Det er ikke et særligt poetisk blik, hvis du spørger mig, og det har en kedelig tendens til at reducere virkeligheden til nogle meget få dimensioner. Historier betyder noget - voldsomt meget - og det betyder noget for os, om disse historier er sande, uanset om jeg umiddelbart kan vurdere det, eller jeg ikke kan. Hvis det naturvidenskabelige blik var Sandheden - var det eneste blik og parameter, ville vi finde sandheden om alle æstetiske produkter i et reagensglas, hvor vi kunne afsløre den præcise kemiske sammensætning. Vi ville kunne flytte produktionen af alle disse produkter til Kina eller Vietnam eller Bangladesh. Og verden ville være et meget fattigere sted at være ;-)