Formanden for Politiforbundet vil kæmpe mod McKinsey-fanatikerne og han har min fulde opbakning.

Fra den refererede leder: "Modellen skal bl.a. måle ledernes arbejde og give dem præstationsløn efter resultater.". Så mellemlederne kan få en højere løn - men hvad med dem, som faktisk udfører det reelle arbejde? Det her har ingen fordele for andre end ledere og opefter. De varme hænder skal til at løbe endnu hurtigere - det skal chefen nok sørge for, så chefen selv kan få en højere løn. Takken for indsatsen er en utak, nemlig at de skal løbe endnu hurtigere.

Jeg har spillet et spil et par gange, jeg mener det hedder Corporation, Inc. Her kan man ansætte managers, altså mellemledere. Det, de gør, er at slå arbejderne i hovedet, hvilket får arbejderne til at arbejde mere intensivt. Jeg frygter at det samme kommer til at ske, såfremt McKinsey-Danmark bliver en realitet.

Løsningen er have mere end et politikorps. Et statsligt politi styret af justitsministeren og hans konsulenter, og så en opsø af private politikorps.

Justitsministeren starter med at tage frem det store regneark med politiets nuværende budget, dividere med antal skatteborgere i landet, og får en prislap på politiets ydelser per borger.

Interesserede borgere kan hernæst via Justitsministeriets hjemmeside fraskrive sig statslige polititjenester, og får til gengæld en check på ovennævnte beløb som borgeren kan anvende til køb av private polititjenster.

De private politikorps kan anvende lige præcis hvilke ledelseprincipper de ønsker, og deres kundetilfredshed vil hurtigt afsløre hvilke principper som leder til det bedste resultat for borgerne og deres pengepung.

Jan Bruun Andersen et privat politikorps går stik imod vores samfund. Visse institutioner er ukrænkelige; Folketinget, regering, stat (herunder politiet), domstolene. Det er hele konceptet bag retssamfundet. I en situation hvor du bliver overfaldet ønsker du vel ikke at første betjent på stedet ikke griber ind fordi du tilfældigvis ikke er abonnement hos hans selskab? Hvad hvis du kører for hurtigt - er det så kun ske "egne" betjente som må standse dig, og kan visse politikorps så blive populære på ikke at udføre fartkontrol = flere fartsyndere som abonnenter?

Den ide er simpelthen så dum, at selv USA ikke har den indført.

Malthe Høj-Sunesen - jeg tegner selvfølgelig abonnement med et politikorps som har samarbejde med andre politikorps. Precis som mit Dinerskort giver mig fordele hos Hertz ved billeje. I værste fald kan jeg supplere med en overfaldsforsikring som dækker eventuelle omkostninger ved politiindsatser fra et konkurrende selskab, på samme måde som når jeg tegner en syge/rejseforsikring når jeg rejser udenfor EU.

Køre for hurtigt? Hvad er "for hurtigt"? Begrebet "for hurtigt" bestemmes af vejens ejer og er forhåbentlig nedskrevet i den aftale som jeg underskrev inden jeg fik lov til at køre på vejen. Vil vejens ejer udføre fartkontrol hver 2. kilometer, så er det bare at gå i gang med fartpistolen. Jeg vil selvfølgelig have min GPS aktiveret som automatisk registrer min hastighed og spare det kontinuerligt på en server hos mit politi. Så kan ejerens politi og mit politi mødes i retten og slås om hvem som skal betale hvad.

Jan Bruun Andersen så samfundsvital infrastruktur skal simpelthen sælges til private? Det forsøgte PNR at gøre med TeleDanmark, og selv Brian Mikkelsen siger i dag at det var en dårlig idé.

Men jeg kan trøste mig ved at din idé ingen gang har på jord.

Steven Snedker - selvfølgelig kan man have flere retter, eller som det hedder i jargonen, Dispute Resolution Organisations (DRO). Men det går sjældent godt at chockere statister med at introducere dem til for mange nye ting på en gang, så jeg udelod den detalje.

Det er egentlig ikke væsensforskelligt fra hvordan kontrakter reguleres. Ofte vil der på sidste side i kontrakten være en passus om at "i tilfælde af uenighed er begge parter indforstået med at tvister indbringes for XXX". Så længe begge parter er enige om hvem/hvad XXX er, kan det være alt fra viceværtens svigermor i Rønne, til Højesteret sagfører Jensen i Holte. Eller for at bringe det nærmere din egen sfære, Arbejdsretten og Forligsinstitutionen. Ups! Vi har jo allerede flere retter i dagens Danmark.

Steven Snedker - apropos Nigeria og Uganda. Har du set hvor store disse lande er? Jeg mener, på rigtigt, og ikke en flad kortprojektion som forvrænger landene i Afrika til ukendelighed? Kombineret med hvordan grænserne blev trukket af kolonimagter ved hjælp af store linealer på tværs af religiøse grupper, etniske grupper og sproggrupper, ja så er det ikke så mærkeligt at der er krig og konflikter. Disse lande er simpelthen for store og uhomogene til at kunne regeres. Tilsæt så en ordentlig omgang egoisme og stolthed hos centralregeringen, ligesom den vi ser i Spanien mht. Baskerlandet og Katalonien, Storbritannien mht. Nordirland og til dels Skotland, Sri Lanka osv, der enhver diskussion og mulighed for en deling i mindre enheder ses som et angreb på landets "storhed", så har du recepten for krig og uro. Det er, kort og godt, centralregeringer som er skyld i det kaos du ser.

Steven Snedker - se, nu kommer vi jo ind på definitionen af hvad en centralregeringen er.

Selvom Helle Thorning-Smith titulerer sig som stats minister, så er fakta jo at hun sammenlignet med Boris Johnson i London egentlig bare er borgmester for en middelstor provinsby og ikke en typisk repræsentant for en centralregering.

Jeg vil derfor påstå at de skandinaviske lande, Holland, Belgien, Schweiz, Singapore, Monaco, Luxembourg, Hong Kong osv er eksempler på at små, homogene enheder klarar langt bedre at give sine borgere velstand og tryghed end mastodont-stater.

Libertarianer, min-anachister og andet godtfolk har et problem når det gælder at fremvise rene eksempler på hvad en frihedselskende politisk filosof kan opnå. Dette beror i stor grad på et andet centralt princip i det moralske tankesæt: Ikke-aggressiondprincippet (Non - aggression principle, NAP). Diktatorer, demokrater, kommunister, religiøse, kan altid finde en begrundelse for at tvinge deres beslutninger igennem og overtrumfe individets ønsker. Nogle gange giver det sig helt blatant udtryk med "Vi har våbene, vi har magten". Andre gange at "Vi har et flertal og det et for en god sag", eller "Det er en historisk nødvendighed", eller "Gud har talt og sådan er det". Hvis man så er tilhænger af NAP, kan det være svært at realisere sine drømme om et frit samfund uden tvang.

Det bedste håb her og nu er nok New Hampshire i USA. En, set med amerikanske forhold, relativ lille stat med en tradition for frihed. Det officielle stats-motto (ja, det har de derover) er "Live Free or Die". Idéen er at "undergrave" centralmagten indefra. Metoden er at få en kritisk masse af libertarianer og anarkister til at flytte til New Hampshire, deltage i de lokale senatsvalg, skabe et flertal og derefter tage magten på legal demokratisk vis.

http://en.wikipedia.org/wiki/Free_State_Project ⟲

Det er ikke til at sige om det lykkes, og måske er det bare luftkasteller. Men det samme blev sagt om flyvemaskiner, månerejser, private selskaber som sender forsyninger til rumstationer, udvinding af resurser fra asteroider, at en neger nogensinde skulle president for USA, eller at Yassir Arafat skulle få en fredspris. Alt er umuligt og en drøm - lige indtil det bliver virkelighed.