Copyright Agent i bizar strid om forhåndsviste links

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 29. april 2020 - 5:13 [1]

Copyright Agent sender fakturaer ud på vegne af Ritzau Scanpix. I tilfældet Internetforbrugeren var de umådeligt tunghøre og famlende. Det kostede nogle dages tabt fortjeneste, men kan nu komme dig til gode.

14. oktober 2019: Copyright Agent åbner ballet«

En typisk formulering fra brevet.

Den 14. oktober 2019 modtog jeg i min egenskab af skribent/redaktør på Internetforbrugeren en mail fra Copyright Agent. Den indeholdt en PDF der begyndte med SPX-020-1019. Krænkelse af ophavsretligt beskyttet billedmateriale og sluttede med et krav om at jeg indbetalte 3.437,50 kroner til et bankkontonummer inden 14 dage.

Gjorde jeg det ikke, ville de "foretage nødvendige retlige skridt".

Som basis for fakturaen havde de et skærmdump af en notits her på Internetforbrugeren hvor et link til en artikel på Børsen forhåndsvises.

Efterårsferien var lige begyndt og mailen ligende dertil noget, der var pletvis Google-oversat.

"Da Ritzau Scanpix oplever et stigende antal ophavsretsbrud på deres materiale ser de sig nødsaget til at finde og police deres materiale, så de også i fremtiden kan levere kvalitets materiale til deres kunder."

"Finde og police"? "Kvalitets materiale"? Pengekravet syntes i hvert fald ikke at være forfattet af en rigtig advokat.

Så min første tanke var, at jeg var ved at blive udsat for et fupnummer (engelsk: scam).

Et hurtigt kig på Copyright Agents hjemmeside gav dog et andet billede. Copyright Agent så ud til at være en legitim forretning med et nobelt sigte (hvis man, som jeg, synes at fotografer bør kunne leve af deres arbejde).

Copyright Agents software og studentermedhjælper havde blot ikke kunnet skelne Internetforbrugerens forhåndsviste link (en meget loyal handling) fra en uautoriseret publicering af Ritzau Scanpix-billedet fra Børsen (en overtrædelse af lov om ophavsret).

Så de skulle have et svar.

16. oktober: replik«

Når Internetforbrugeren linker til Børsen er det Børsen, der i detaljen bestemmer hvordan linket skal se ud.

Som vi husker det fra Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt SKAL man svare sådanne henvendelser og gerne hurtigt og høfligt.

Teoretisk set kunne jeg have svaret på én linje "Hvis I ser nærmere efter, vil I opdage, at der er tale om et forhåndsvist link. Jeres krav er hermed afvist. Hav en god dag."

Men fordi jeg havde fornemmelsen af faktureringsbiks (simpel software, billige studentermedhjælpere) og gerne ville undgå en længere polemik, skrev jeg et forholdsvis udførligt svar med både bilag 1 , 2 , og 3 .

Jeg forklarede ikke bare at der var tale om et forhåndsvist link, men også hvorfor det så ud som det gjorde.

Skulle du komme i lignende problemer med Copyright Agent eller en anden faktureringsbiks, er du yderst velkommen til at kopiere og bruge svaret.

Det burde kunne standse en kedelig sag i opløbet.

Undtagen i virkeligheden.

8. november: Rykker 1 fra Copyright Agent«

410 kroner dyrere.

De 14 dage gik uden en lyd fra Copyright Agent og jeg betragtede sagen som afsluttet.

Men så, den 8. november kom der en ny mail:

"Kære Internetforbrugeren,
Vi har tidligere fremsendt krav om kompensation for krænkelse af vores klients ophavsret. Vi har fortsat ikke registreret jeres betaling og fremsender hermed vedhæftede rykker i sagen."

De havde ikke læst replikken - og kvitterede ved at sætte prisen op fra 3.437,50 kroner til 3.847,50 kroner.

Copyright Agents mail-system var tilsyneladende ikke gearet til at modtage dokumentation fra fakturamodtagerne. Men det lykkedes mig dog her i anden omgang at få replik og dokumentation igennem.

Med meget beskeden effekt.

8. november: Copyright Agent afviser dokumentation«

Forstod ikke replikken. Men kan kopiere og indsætte.

Copyright Agent viste hurtigt, at de enten ikke havde læst min replik, eller ikke forstod den

Det er uden relevans for sagen, hvorvidt Børsen har rettighed til at publicere billedet, da I som udgangspunkt selv skal have erhvervet  gyldig licens til at publicere billedet. Det er desværre ikke nok at henvise til artiklen, hvor billedmaterialet fremgår.

Derefter kom der to lange kopier&indsæt-afsnit uden den mindste relevans for diskussionen.

Det er desværre noget jeg ofte ser, når man korresponderer med jurister eller juristspirer.

Først misforstås replikken (nogle gange strategisk).

Derefter fyldes der på med en masse ubestridelige, men irrelevante fakta.

I det aktuelle tilfælde kom der et afsnit om lov om ophavsret (som ingen af sagens parter havde draget i tvivl) og et afsnit om prisudregningen (som heller ikke var draget i tvivl i replikken).

Mit bedste råd er i disse tilfælde ikke at tage lokkemaden. Holde sig fra at diskutere ting de gerne vil mudre diskussionen med. Ikke blive imponeret af de lange ord eller at tro at modparten har ret bare fordi de kan citere fra en lov eller irrelevant dom.

Man må holde fokus på sagen.

I dette tilfælde: havde de et berettiget krav eller ej?

Jeg svarede.

 

8. november: Steven Snedker, replik 2«

Søren Pape Poulsen linker til Børsen på Twitter. Børsen bestemmer billede, overskrift og synopsis.

Jeg svarede - trods begyndende irritation over ikke at blive læst - høfligt og pædagogisk:

Facebook, Twitter, Børsen, LinkedIn, Outlook og Internetforbrugeren laver FORHÅNDSVISNINGER AF LINKS  (versaler fordi jeg introducerer et koncept - ikke fordi jeg råber) med basis i CITATRETTEN (igen introduktion af koncept) og OPEN GRAPH-standarden (nok et koncept/en teknologi)

Det er måske lettere at forstå forhåndsvisninger af links ved endnu et eksempel:
 
Her er der tre aktører, der bestemmer at Scanpix-billedet skal optræde på netop denne måde på https://twitter.com/SorenPape/status/1187457121228599299

Udgiver: Børsen, der angiver at andre medier, der linker til dem, skal bruge netop dette Scanpix-billede af Per Christensen
Medie: Twitter, der følger Børsens anvisninger
Bruger: (tidligere justitsminister) Søren, der linker til en artikel på Børsen

I ækvivalente SPX-020-1019 er aktørerne

Udgiver: Børsen, der angiver at andre medier, der linker til dem, skal bruge et specifikt billede
Medie: Internetforbrugeren, der følger Børsens anvisninger
Bruger: Steven, der linker til en artikel på Børsen

Du skal nu afgøre om

1. Er der tale om en forhåndsvisning af link i  SPX-020-1019? (spoiler: det er der)

2. Hvad er Copyright Agents politik hvad angår forhåndsvisninger af links?

Send mig meget gerne  Copyright Agents nedskrevne politik hvad angår forhåndsvisninger af links. 

Derudover henviser jeg til min replik af 16. oktober 2019, der med bilag forklarer sagens sammenhæng forholdsvis udtømmende.

[...]

Og så skulle den potte være ude, ikke sandt?

På ingen måde!

13. november: Copyright Agent fastholder kravet og truer med byretten«

Kopier&indsæt i massevis. Afsluttet med snak om retspraksis.

Såfremt et billede optræder på et domæne, som følger af, at det er en automatisk forhåndsvisning, så er pågældende berettiget til at publicere billedet, da dette ikke kan undgås. Dog fraviges dette udgangspunkt, såfremt man blot indsætter link, hvorefter man indsætter billedet, hvilket er tilfældet i denne sag. Børsen kan ikke angive, at andre kan anvende et billedmateriale, idet det kun er rettighedshaver, som er berettiget dette. Vores politik tager udgangspunkt i loven samt retspraksis, som fremlægger, at det ikke at gyldig licens, at man blot linker til hjemmeside ved siden af billedmaterialet. På baggrund af dette er sagen stadig verserende, hvorfor kravet vil blive opretholdt.

Suk.

Copyright Agent har tilsyneladende ikke en nedskrevet politik for forhåndsvisning af links. Det er - så vidt jeg kan se - op til den enkelte studentermedhjælp at tolke på intuitioner.

Disse intuitioner peger dog mod at automatisk forhåndsvisning er berettiget.

Så jeg prøver med et kort svar.

13. november: replik 3 fra Steven Snedker«

Hej igen [Copyright Agent], 

Såfremt et billede optræder på et domæne, som følger af, at det er en automatisk forhåndsvisning, så er pågældende berettiget til at publicere billedet, da dette ikke kan undgås.

Jamen så er SPX-020-1019 jo endeligt afklaret.

Der er tale om en forhåndsvisning af et link.

 

I sender ikke fakturaer for forhåndsviste links på Twitter

https://twitter.com/stevensnedker/status/1194583640988147712  (Børsen+Scanpix, forhåndsvist link)

https://twitter.com/stevensnedker/status/1192801392529944577  (Børsen+Scanpix, forhåndsvist link)

og sender heller ikke fakturaer for forhåndsviste links på Internetforbrugeren.

Så Copyright Agent frafalder kravet, ikke sandt?

Dog fraviges dette udgangspunkt, såfremt man blot indsætter link, hvorefter man indsætter billedet
hvilket er tilfældet i denne sag.

Hvad bringer dig til den fejlopfattelse?

Jeg har aldrig uploadet Børsens/Scanpix' billede til Internetforbrugerens (eller Twitters) server.  

Jeg har indsat et link. Det er blevet forhåndsvist korrekt.

Så:

1. Medmindre du kan fremlægge dokumentation for andet, regner vi med at Internetforbrugeren forhåndsviste et link.

2. Copyright Agent frafalder derfor kravet indeholdt i SPX-020-1019

Og så lige en lille kommentar:

Børsen kan ikke angive, at andre kan anvende et billedmateriale, idet det kun er rettighedshaver, som er berettiget dette.

Det er - juridisk sundt eller ej - 100% Børsen, der bestemmer hvilket billede Twitter og Internetforbrugeren skal vise, når de linker til Børsens artikel.

Havde Børsen ikke TYDELIGT (koncept, ikke råb) angivet hvilket billede Twitter og Internetforbrugeren skulle vise, havde Twitter og Internetforbrugeren ikke gjort det.

Se fx. på

https://twitter.com/stevensnedker/status/1194583640988147712   (Børsen+Scanpix, forhåndsvist link - billede specifikt udvalgt af Børsen)

og læs MEGET (emfase) gerne den mere udtømmende forklaring i min replik af 16. oktober 2019.

Jeg vil stadig meget gerne se Copyright Agents nedskrevne politik for forhåndsviste links.

[...]

Jeg går endda så vidt som til at fremstille et fleresiders Samtalepapir om forhåndsviste links som en hjælp til Copyright Agents forståelse. Men sender det dog ikke i første omgang. Min korrekturlæser siger at det er for ydmygende.

Så virker det? De pædagogiske links har øvet deres magi og kravet frafaldes?

Ha!

15. november: Copyright Agent fastholder kravet for fjerde gang«

I denne sag er du som ejer af internetforbrugeren.dk ikke berettiget til at publicere et materiale tilhørende Ritzau Scanpix på trods af, at billedet var offentliggjort på Børsens side. Billedets rettighedshaver er Ritzau Scanpix, hvorfor det er uden relevans for sagen, at billedet var/er publiceret på Børsens domæne. Yderligere er det uden relevans, at du publicerer billedet på Twitter, da vi har rettet kravet mod domænet internetforbrugeren.dk og ikke din brugerkonto på Twitter.  I forbindelse med de forhåndsviste link, fremgår det tydeligt, at du har publiceret billedet ved siden af linket, hvorfor dette ikke er gyldig licens at publicere billedet. Såfremt du publicerede billedet, og man kunne trykke på billedet, hvor man direkte blev henvist til Børsens side, så var sagen anderledes, dog er dette ikke tilfældet. 

Børsen er ikke berettiget til at kunne angive at andre domæner må/skal publicere billedet, da de ikke er billedets ophavsmand. Du, har som domæneejer ikke opfyldt din undersøgelsespligt ved at undersøge billedets ophav eller kontaktet Ritzau Scanpix for gyldig licens. 

Hvor skal man begynde?

Ifølge Copyright Agent er der ikke tale om et forhåndsvist link på Internetforbrugeren. Det "fremgår det tydeligt, at du har publiceret billedet ved siden af linket".

Det samme må være sket på Twitter for herom hedder det "Yderligere er det uden relevans, at du publicerer billedet på Twitter". Selv ikke her tror Copyright Agent på at jeg linker og at Twitter automatisk forhåndsviser linket.

Jeg skulle nok have sendt det samtalepapir alligevel.

Historien om "Faktureringsbiks sender skidt underbyggede krav til aktører i den danske mediebranche" er nu så god at Fagbladet Journalisten gider skrive om det.

Jeg tager en uges pause i håbet om at lidt offentlig interesse i butikkens modus operandi kan virke i min favør.

Og så skriver jeg.

22. november: replik 4 fra Steven Snedker«

Kære [studentermedhjælper hos Copyright Agent]

Nu har du fire gange, i klar modstrid med fakta, postuleret at Internetforbrugeren ikke kan forhåndsvise links eller i hvert fald ikke har gjort det i tilfældet med linket til artiklen på Børsen.

Denne faktabestridende påståelighed koster vore respektive firmaer unødige resurser og gør os - hold fast - unødigt trætte.

Jeg ser to muligheder:

1. Copyright Agent erkender at der var og er tale om et forhåndsvist link på Internetforbrugeren og frafalder kravet.

2. Copyright Agent dokumenterer at Internetforbrugeren lavede andet end at forhåndsvise links i tilfældet med linket til Børsens artikel. Hertil duer skærmdumps ikke (som vi kan se det af samtalepapiret ). Her skal Copyright Agent påvise at Børsens og:image blev uploadet til Internetforbrugeren. En umulighed jvf. denne illustration )

[...]

Jep. Samtalepapiret kom på banen. Efterfulgt af en mere teknisk illustration. Som altid i håbet om at en i den anden ende med tilstrækkelig juridsk og/eller teknisk ekspertise gad se på det og forholde sig til det.

Der sneg sig også en lille jura-vits ind. Formuleringen unødigt trætte er valgt med omhu. Unødig trætte er jurasprog for at brugere af retssystemet skal afholde sig fra at opføre sig urimeligt.

Sagen minder helt ned i detaljer om en 15 år gammel sag hvor Antipiratgruppen (med den kriminelle advokat Johan Schlüter i spidsen) eftersatte en blogger på et umuligt tyndt grundlag. Så tyndt at ingen tror på det, før de ser Antipiratgruppens "dokumentation". I denne sag fik advokat Torben Steffensen en påtale i Advokatnævnet for at have tilsidesat god advokatskik. Den fascinerende historie om ublu krav der blev fastholdt indtil pressen blandede sig kan læses i Antipiratgruppen i bizar strid om dybe links .

Nuvel.

I tilfældet Copyright Agent vs. Internetforbrugeren syntes pressens opmærksomhed at have en gunstig effekt.

For den 25. november skete der endelig noget.

25. november: krav frafaldes«

Den 25. november om morgenen ringer Copyright Agents boss Erik og undskylder postyret og roser min tålmodighed. Fordi Internetforbrugeren er en særlig side (???, ?) frafaldes kravet.

Det bakkes op af studentermedhjælpens mail

Kære Steven,
Jeg har lige været i kontakt med min chef, Erik Refner, og han har bedt mig lukke sagen, da der er tale om en privat hjemmeside. Jeg undskylder den lange email tråd, og din tålmodighed. Jeg har yderligere fået sat internetforbrugeren.dk i vores filter, så billed-søgninger ikke længere rammer jeres hjemmeside.

Og dermed er sagen lukket. Det bliver ikke nødvendigt at rulle de andet samtalepapir, Forhåndsviste links – den evige indtægts kilde [sic], ud.

Sagen bliver flygtigt berørt den 23. februar 2020 i Fagbladet Journalisten.

Da Erik Refner kom ind over sagen, blev det klart, at Steven Snedker havde ret: Billedet var ikke kopieret.

Om forløbet siger Erik Refner i dag:

”Det er ærgerligt, og det skal selvfølgelig ikke ske.”

Men gæt så hvad der skete...

23. april 2020: nok et brev«

Samme firma (Copyright Agent) som sidst. Samme sagsbehandler (angiveligt stud. jur) som sidst.

Men lidt anderledes formuleret og med nyt logo.

Denne gang kom fakturaen heller ikke med i første omgang.

Brevet henviser igen til et forhåndsvist link, men taler nu mere om "gyldig licens" og henviser nu også til "manglende kreditering" og "handelsbetingelserne".

Enten skal jeg fremvise gyldig licens eller også vil jeg modtage et krav på 3.437,50 kroner.

Hvis ikke jeg forsvarer mig inden 14 dage.

24. april 2020: replik fra Steven Snedker«

Denne gang udarbejder jeg ikke en grundig replik, men skriver blot til Copyright Agents chef (med cc til min åbenbart faste juridiske rådgiver).

Du sagde sidst at det var en fejl. Luk venligst den ny sag og bekræft skriftligt at det er sket inden den 5. maj 2020.

29. april 2020: Copyright Agent svarer«

Vi beklager fejltagelsen.
Vi lukker sagen omgående og bestræber os på, at dette ikke sker igen.

Det er jo glædeligt.

Jeg tror dog ikke denne gang på at "Jeg har yderligere fået sat internetforbrugeren.dk i vores filter, så billed-søgninger ikke længere rammer jeres hjemmeside". Jeg tror ikke helt på filteret og slet ikke på deres evne til rent faktisk at whiteliste Internetforbrugeren.dk.

Hvad kan vi så lære af det?«

Jeg synes der er mange interessante ting at lære af denne langtrukne omgang.

Betal ikke alle de fakturaer, du får tilsendt. Der kan meget let være tale om fejl. Især når det drejer sig om tekniske emner som Internet og jura. Nogle gange har afsender måske ikke engang retten til at fremsætte kravene .

Vær hurtigere til at tale med chefen. Faktureringsbutikker ansætter studentermedhjælpere og opdrætter dem til at følge det mest indbringende manuskript slavisk. Giv dem et svar eller to. Gå derefter til chefen.

Tal gerne med medierne. Det bærer dog kun frugt i få procent af tilfældene og succesen afhænger mere af tilfældigheder end af hvor god din historie er.

Stol ikke på faktureringsbutikkernes tekniske kompetence. De køber typisk noget software de ikke vedligeholder og har svært ved at betjene. Faktureringsbutikken Njord/Opus havde noget umådelig utroværdig software. Jeg havde svært ved at tro på Copyright Agents  "Jeg har yderligere fået sat internetforbrugeren.dk i vores filter, så billed-søgninger ikke længere rammer jeres hjemmeside " og det viste sig da også at være forkert. Jeg tror ikke at filteret eksisterer. Eller i hvert fald ikke på, at Copyright Agent kan indstille det korrekt.

Svar høfligt og rettidigt hele vejen. Det er civiliseret, en god øvelse og giver pote hvis man senere skal i byretten eller brokke sig for et større publikum. Med det sagt må der også være en grænse for hvor mange dage man skal bruge på faktureringsbutikker.

Faktureringsbutikker er ildesete - med god grund«

Mens Copyright Agent igen og igen fastholdt et udokumenteret krav mod mig udsendte K-News den fortrinlige podcast ‘Magtens Tredeling’ ep. 5.6: Du har downloadet ulovligt indhold - Bevis din uskyld! .

Den handler om faktureringsbutikkerne Opus og Njord law Firm, der udsender tusinder af krav mod ejere af Internet-forbindelser, der evt. har været brugt til uautoriseret spredning af ophavsretsbekyttet materiale.

Respekten for faktureringsbutikkerne kan ligge på et lille sted hos de rigtige advokater. Og det med god grund. Faktureringsbutikkerne er ikke så meget rettet mod at afdække sandheden eller møde op i retten med solid dokumentation. Mere mod, med mere eller mindre rimelige kneb, at optimere indtægten for butiksejeren.

Copyright Agent ligner en veldrevet faktureringsbutik.

Allerede betalt software ræser rundt på nettet og suger billeder op. De sammenlignes med Ritzau Scanpix' billedsamling. Er der et match, sættes en studentermedhjælper (fint sprog: legal counsel ) til at finde den potentielt ansvarliges mailadresse og sætte den ind i faktureringssystemet, så han/hun kan få autogenereret krav+faktura pr. e-mail.

Svar fra de fakturerede kunne i mit (første) tilfælde ikke modtages og derefter ikke forstås.

Først da journalisten fra Fagbladet Journalisten henvendte sig, ændrede dialogen sig.

Det er min fornemmelse, at det ikke er første gang Copyright Agent har været tunghøre (hvad artiklen i Journalisten også indikerer)

Her ramte de bare ind i pedanten, der skrev Antipiratgruppen i bizar strid om dybe links og havde et lydhørt øre eller to hos et vigtigt fagblad.

Med det sagt tror jeg nu ikke at deres fejlprocent er meget over 5. Mens jeg gætter på at Njord/Opus havde en "fejlprocent" på over 80 .

Man skal ikke bruge andres billeder uautoriseret«

Har man ikke evnerne/tiden til at fremstille de billeder, man har brug for, kan man forholdsvis let få dem gratis eller fra et billedbureau (Ritzau Scanpix - bemærk dog at billedbureauerne behandler fotograferne gyseligt ).

Læs alt om det i Mindst 20 svar om billeder på nettet .

Note om dokumentationen i denne artikel«

[24.08.2020] Dokumentationen, fra hhv. Copyright Agent og Internetforbrugeren, der underbygger denne historie, indeholdt oprindeligt tydelige skærmdumps fra medier med tydelige fotos. I online-versionen af dokumentationen er der sat et skilt foran disse fotos. Unødvendigt måske. Men så mudrer de små fotos ikke på nogen måde historien.

De stakkels fotografer, er i øvrigt også tilvænnet forhåndsviste links fra mange sider .

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Steffens billede

Har netop modtaget et lignende brev fra Copyright Agent - og med udgangspunkt i denne historie har jeg henvendt mig til dem, hvortil jeg også fik et svar tilbage der minder uhyggeligt meget om det svar du fik; 95% autogenereret med få ekstra sætninger fra studenter medhjælperen (som for øvrigt tydeligvis ikke har læst det svar jeg oprindeligt skrev til dem). Jeg er spændt på at høre udfaldet i min sag - de truer også med bål og brand.

En lille kommentar til deres kompensationsgebyr i henhold til renteloven: Renten må maksimalt udgøre en statsligt fastsat rente + 8% (pr år!). Det at de har skrevet 310 kroner til dig passer meget godt med de 8-9% totalt, bortset fra at det var hvis sagen havde stået på i et år - ikke 1 måned. Her svarer deres "kompensation" jo til 180% pro anno, hvilket bestemt er imod renteloven! Dette taler bestemt for at det er en faktureringsbutik der ikke er ude på at opretholde fotografers ophavsret, men derimod kun ude på at lænse folk uanset om de har begået en fejl eller ej.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.