Nyeste kommentarer
Stevens notitser
Seneste Illustration
Populæreste kommentarer
Nyeste anmeldelser
Forslag?
The Lost Daughter (2021)
| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB | 67 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 86 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 94 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 40 |
PlayPilotDen eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.
Filmens manuskript er skrevet af den debuterende instruktør Maggie Gyllenhaal (ligeledes oscarnomineret for manuskriptet), og jeg kunne konstatere, at kritikerne på Rotten Tomatoes var ellevilde, så jeg så forsigtigt frem til en mulig cinematisk optur, selv om jeg udmærket var klar over, at begejstrede RT-kritikere tit og ofte varsler arthouse-bullshit.
Til Gyllenhaals ros vil jeg dog sige, at det på trods af en kedelig optakt lykkes hende at fremmane en foruroligende stemning gennem afdækningen af litteraturprofessorens narcisistiske natur, fortidige synder og voksende konflikt med andre feriegæster. Men historien (hvis man overhovedet kan kalde det en historie) fører ingen vegne og fiser til sidst ud som en våd lynkineser.
Endnu en meningsløs og kedsommelig fuser, der formentlig vil henrykke Grands og Glorias stamgæster.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| John Wick: Chapter 4 | Generationernes kamp |
... |
5 dage 4 timer siden |
| John Wick: Chapter 4 | Se hvordan John Wick-pølsen laves |
Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at... |
5 dage 20 timer siden |
| John Wick: Chapter 4 | Jeg respekterer din ret til at tage fejl |
Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves... |
6 dage 21 minutter siden |
| Nobody | Den dybere mening med Nobody |
... |
6 dage 20 timer siden |
| Nosferatu - vampyren | Overvurderet 70'er-bras |
Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men... |
1 uge 2 dage siden |
| Official Competition | Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold |
... |
1 uge 2 dage siden |
Kolofon
Alt indhold er © de respektive skribenter, illustratorer og fotografer. Kontakt dem ved at klikke på deres navn. Navnet står i toppen af artiklerne. Billeder kommer fra skribenterne, producenter, AI-illustratorer ⟲, emoji- og ikon-pakker og krediteres på artiklerne.
Internetforbrugeren.dk er bygget til videbegærlige dig og for sjov ⟲ af Drupal-folkene fra Vertikal.dk ⟲. Abonnér med RSS (flere muligheder ⟲).
Privatlivspolitiken siger meget tydeligt, at du til en afveksling ikke udsættes for annoncer og tredjepartsovervågning her. Nyd det.
Ingen sponsorerede artikler / no sponsored posts fortæller folk, at Internetforbrugeren ikke gør sig i sponsorerede artikler.
Vi forsøger at vinde på integritet ⟲.
Kommentarer
194 timer i Ledas liv
Vi er ikke i tvivl om når en historie fører nogen vegne og ikke fiser ud til sidst.
Hvis helten dræber skurken, redder heltinden og måske endda får en forsoning med sin far/hæderbevisning af en autoritet ⟲ (der tit vil ligne far til forveksling) SÅ har historien ført os til en rar slutning og er ikke feset ud.
Men en anden slags film dykker ned i visse menneskers liv, og følger dem i en periode, hvorefter kameraet forsvinder, og de må klare sig selv.
Stamgæster på filmfestivaler og i Grand og Gloria elsker den slags.
Når de/vi starter på en James Bond-film ved de med ret stor sikkerhed hvilke problemer James Bond skal bokse med de næste par timer og hvordan det ender.
Når de/vi starter på The Lost Daughter aner de/vi ikke hvilke problemer, der skal bokses med og de/vi ved ikke hvordan kampen ender.
Det gør - nogle gange - disse film mere spændende end genrefilmene.
"Hvorfor gør Leda, som hun gør?" er et større og mere interessant mysterium end "Hvorfor gør James Bond eller Jackie Chan, som de gør?"
"Ingen vegne"-filmene byder også ofte på meget mere interessant psykologi. Hovedpersonen har stedvist usympatiske træk og mudrede/komplicerede bevæggrunde. De kan, modsat renskurede helte, være svære at forstå og forudse.
En anden stor forskel. I "Ingen vegne"-filmene skal hovedpersonen ofte træffe moralske valg. De er tit mere spændende end de praktiske valg - James Bond skal dukke sig når der skydes og svinges næver; han skal forsøge at kapre en motorcykel, så han kan indhente skurkene i den solbeskinnede Middelhavsby med de mange trapper, skraldespande og frugtboder.
En film med en overvægt af praktiske valg er ofte ret kedelig. En film med overvægt af moralske valg er mere interessant. For Filmfestival-typerne i hvert fald.
Jeg kan nyde begge typer film.
Jeg kan med stor fornøjelse se både Dredd ⟲ (mange praktiske valg, ret gennemskuelig psykologi) og Zvjagintsevs ⟲ eller Östlunds ⟲ mesterværker ⟲ (mange moralske valg, mudret psykologi, ingen "tydelig" slutning).
Således nød jeg også The Lost Daughter. Skuespillerne spillede røven ud af bukserne, man anede ikke hvordan konflikterne ville ende og de moralske valg var komplicerede. De 194 timer (eller hvad det nu var) i Ledas liv, føltes ikke som spildtid.
Jeg kender også flere Leda'er end James Bond'er.
Endnu et plus ved "Ingen vegne"-filmene: man kan diskutere dem i timevis med sine blaserte, vindrikkende venner og blære sig med hvor belæst og dygtig man er. "Mjah, men jeg synes måske den divergerer lidt for meget fra det litterære forlæg ⟲", "Næh nej, det var de helt rigtige dispositioner auteueren foretog ⟲ [etc. etc.]".
Der er der lidt mindre diskussionskød på James Bond. "Jo, det var en fed biljagt", "Ja, håndgemæng er heldigvis blevet en del mere medrivende siden Roger Moore-dagene".
Når jeg ser en film, vil jeg
Når jeg ser en film, vil jeg dæleme underholdes. Og det sker ikke her. Men det kan sagtens lade sig gøre at finde film, der både underholder og skildrer personer helt ind til benet. Som fx "Lawrence of Arabia" eller "Far from the Madding Crowd". Jeg ser nul underholdningsværdi i en film som denne. Det er fint nok, at man skaber et miljø med (måske) interessante personer, men arbejdet er jo altså kun halvt færdigt, når handlingen mangler eller (som her) stritter i alle retninger uden mål og med. Der bliver skabt en ildevarslende stemning, men det er jo bare et bagtæppe, som ikke bliver brugt, og hovedpersonen foretager en uforståelig handling (dukken), som ikke bliver forklaret. Vi får end ikke et par prikker, vi måske selv kunne forbinde, og resultatet er uforløst mystificering. Det er sgu ikke i orden, og derfor giver jeg bundkarakter, selv om teknik og skuespil jo ikke fejler noget. Det er fuldt fortjent, at Colman og Buckley blev oscarnominerede, men at manuskriptet blev det, er helt til grin. Præcis som med "Lost in Translation", der også var en dramaturgisk katastrofe.
Tilføj kommentar