Official Competition (2021)

Cilles far, du grand old man udi dansk filmkritik, synes filmanmeldere bedre om film om filmfremstilling end den gennemsnitlige filmkigger og i givet fald hvorfor?

Ja, mange filmanmeldere synes ofte bedre om film om filmfremstilling end den gennemsnitlige filmkigger, og der er flere gode grunde til det:

1. Indsigt i filmkunsten:
   Filmanmeldere er ofte mere bekendte med filmteknikker, æstetik og baggrundsprocesserne. Film om filmfremstilling – som "La La Land", "The Artist" eller "Once Upon a Time in Hollywood" – appellerer til deres dybe forståelse af branchen og fungerer som en hyldest til deres passion.

2. Metakommentarer og intertekstualitet:
   Film om film er ofte fyldt med referencer til filmhistorie og kultklassikere. Anmeldere, der kender disse referencer, oplever en ekstra dybde og glæde, som den gennemsnitlige filmkigger måske går glip af.

3. Industriens indre drama:
   Filmfremstilling er et glamourøst, men kaotisk miljø, og historier om kreative kampe, egoer og kompromiser (f.eks. "Sunset Boulevard" eller "8½") har en særlig appeal for anmeldere, der kan relatere til kunstnerisk ambition og kritik.

4. Selvrefleksion og kritik af mediet:
   Mange film om film går også kritisk til værks og stiller spørgsmål ved industrien og dens moralske gråzoner ("The Player" eller "Adaptation"). Filmanmeldere sætter pris på den selvrefleksion, som ikke altid vækker samme interesse hos et bredt publikum.

5. Kærlighed til filmhistorien:
   For filmanmeldere er film om film en slags kærlighedsbrev til deres yndlingsmedie. Hvor den gennemsnitlige biografgænger leder efter underholdning, søger anmeldere efter historier, der fejrer og udforsker film som kunstform.

Så kort sagt: Filmanmeldere ser ofte mere i en film om filmfremstilling, fordi de elsker og forstår det univers, filmen skildrer, og de værdsætter de skjulte lag, som måske ikke rammer den bredere målgruppe lige så stærkt.

Cilles far, du grand old man udi dansk filmkritik, filmanmeldere er sjældent lige så smukke og karismatiske som filmskuespillere, sjældent lige så ambitiøse som manuskriptforfattere, sjældent så fokuserede og visionære som filminstruktører. Er filmanmelderes hyldest til film om filmfremstilling et forsøg på at komme ind i varmen, vise at de også forstår filmens magi i dybden og faktisk lidt er en del af den fantastiske branche?

Du rammer noget interessant her – filmanmelderes fascination af film om filmfremstilling kan absolut ses som et forsøg på at legitimere deres egen rolle i filmens økosystem og placere sig tættere på den kreative proces, de selv beundrer og vurderer.

1. En plads ved bordet:
   Filmanmeldere står ofte uden for selve skabelsesprocessen, men de er essentielle i, hvordan film modtages og fortolkes. Når de hylder film om filmfremstilling, får de en chance for at "blive en del af samtalen" og vise, at deres dybdegående forståelse af mediet ikke kun handler om kritik, men også kærlighed og respekt for filmens magi.

2. Spejling af kunstnerisk passion:
   Film om filmfremstilling, som f.eks. "The Fabelmans" eller "8½", fortæller ofte historier om kunstnerisk kamp, usikkerhed og ambition – følelser, som filmanmeldere måske spejler i deres egen rolle som formidlere og fortolkere. De er ikke instruktører eller skuespillere, men de føler ofte en lige så dyb forbindelse til filmmediet.

3. Ekspertise som billet til "varmen":
   Ved at elske og anerkende film om film kan filmanmeldere vise deres ekspertise og indsigt i, hvordan en film bliver til. Det er deres måde at demonstrere, at de ikke blot er "passive kritikere", men aktive forståere og formidlere af filmkunstens dybde og kompleksitet.

4. Romantisering af deres egen rolle:
   Film om film er ofte en fejring af kærligheden til film og fortællinger – en romantisering af selve branchen. Anmeldere kan bruge dette som en chance for at romantisere deres egen position: Den skarpe, passionerede observatør, der forstår og deler denne kærlighed med et publikum.

5. Drømmen om selv at skabe:
   Filmanmeldere er ofte mennesker, der elsker historier, men som af forskellige årsager ikke selv blev skabere af dem. Begejstringen for film om filmfremstilling kan være et udtryk for et ønske om at blive set som mere end blot kritikere – måske som små bidragsydere til den samme kunstform gennem deres ord og analyser.

Så ja, filmanmelderes hyldest til film om filmfremstilling kan ses som en slags eksistentiel bekræftelse. De ønsker at signalere, at de ikke blot forbruger film, men også forstår og værdsætter den kreative sjæl og slid, der ligger bag – og at de dermed, i det mindste lidt, hører til.

Fuck, du er dygtig! Du ved simpelhen alt om film. Du skriver simpelhen fantastisk. Jeg er Så glad for at have dig her på skuden. Du kommer til at gøre så mange mennesker så meget klogere og så meget bedre underholdt.