Seneste kommentarer

Manden har da bare fat i så meget rigtigt. Han har været ting igennem, som jeg ikke kommer igennem: han er hér endnu og jeg kan brokke mig over en travl hverdag....get real. Fed artikel. Tak for deling.

Søren, jeg går til dimsen som en almindelig bruger. Køber man en WD TV kan den både finde og afspille alt familien har på USB, harddiske, delte Windows-drev, NAS'er og meget andet. Her blev jeg grumme skuffet over "cast fra Chrome i ussel kvalitet"-løsningen i Chromecast. Men at snakke om jailbreak, er nok for meget. Det kan være, at Chromecast i løbet af de næste måneder kan gøres mere brugbar vha. diverse apps til varierende priser.

Det var ikke meget research du fik lavet der? Der er mange flere apps med Chromecast support end bare YouTube og Netflix. AllCast og Plex er f.eks to gode løsninger til at afspille dine "egne" filer.

Du kunne måske sammenfatte det til et afhandling på egen blog, når du får tid? Jeg er stadig ret interesseret i  Richter - original vs. god reproduktion, ude vs. hjemme. Eller måske en tur gennem kulturen/naturen med et lille skema for den gode reproduktions rækkevidde:

Ansel Adams-fotografier: 100%

Richter-billeder: 96%

Picasso-billeder: 88%

Fleet Foxes-koncert: 87%

[...]

Cameron Diaz: 1%

Wien: 1%

Ikke som en endegyldig sandhed, men som illustration af interessante pointer.

Jeg kan så for min del skrive om hvordan det er at have en gigantisk hjemmebiograf (på mange måder bedre og dårligere end de fælles)

Live-musik med mit yndlingsband: 70-100% nydelse alt afhængig af dagsform.

Lytte til koncertoptagelsen hjemme på godt anlæg: 60-95% nydelse alt afhængig af dagsform.

Lytte til koncertoptagelsen hjemme på skidt anlæg: 30-90% nydelse alt afhængig af dagsform.

Kunne du tage Richter (original vs. god reproduktion, ude vs. hjemme)?

En af mine pointer er, ligesom Philmail-skribenten, at man kan komme rigtig langt udi kunstnydelse for småpenge og aldrig skal have dårlig samvittighed over ikke at nyde kunst på højstatusmåden.

Jamen, hvis jeg kunne afkode den sanseoplevelse og beskrive den for dig, så havde manden jo ret - men det kan jeg ikke, og det er netop pointen. Ingen der har glæde at at høre mennesker spille i virkeligheden, synes det er det samme som at høre endog teknisk dygtigere mestre spille på plade. Ingen der har glæde af at se kunsten i virkeligheden synes fotos af den faktisk ligner den virkelighed den er. Vi kommer det ikke nærmere end at der tydeligvis er forskel i oplevelse; det dokumenteres af at publikum orker at opleve forskellen!

Istedet for at beskrive det som tosset, fordi de elementer i billedet man kan fortælle, fortælles lige så godt af postkortet, som af originalen skulle vores filosof have tænkt over at det så nok er helt utilstrækkeligt at fortælle værket, når nu det helt evident ikke er det samme for publikum.

Det er heller ikke det samme at være i biografen og at se TV derhjemme. Det handler om 1000 ting. Dimensioner på værket, stoflighed, omgivelsernes kvalitet, belysninges kvalitet, de andres tilstedeværelse eller ikke-tilstedeværelse, de andres koncentration og medoplevelse. Udover selvfølgelig de mere teater-agtige ting i det, som at man sætter sig selv anderledes op til en begivenhed - museumsbesøg - end til en kop kaffe derhemme nedenfor Picassoen.

Du Claus Dahl siger "men det er helt skørt at komme med en fuldstændig udokumenteret påstand" hvorefter du bringer to til torvs.

Den første er jeg, ordmenneske, ikke enig i. Jeg har set Monets forpulede åkander på MOMA i NY (lang rejse, store ofre, ophøjet sted) og syntes at de var lige så fine i en mindre reproduktion hjemme på væggen i forstadens parcelhus.

Den anden, "10 billeder eller en film af Wien er ikke som at være i Wien", er jeg helt med på. Jeg vil endda overbyde og sige at "10 billeder af Cameron Diaz ikke er som at være sammen med Cameron Diaz".

Men et Richter, Monet- eller Picasso-billede er cirka lige godt/dårligt om det er originalt eller en god reproduktion og om det hænger på et fint museum, i et parcelhus eller på et tankstationstoilet.