Den falske brud (1969)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 22. august 2024 - 16:42 [0]
3 ud af 5 franske tropeøer

Truffauts anden film efter et forlæg af Cornell Woolrich er en klassisk noir-historie om et skvat af en antihelt, der ryger i kløerne på en skrupelløs femme fatale. 

Den første tredjedel af filmen er teknisk veludført. En rig plantageejer (Jean-Paul Belmondo) på tropeøen Réunion føler sig ensom og sender bud efter en postordrebrud, som han kun kender fra et foto. At hun ser ganske anderledes ud end på billedet, blæser han på, og det er da også den gudesmukke Catherine Deneuve, vi taler om, men enhver anden ville nok være blevet en smule mistænksom og for eksempel have bedt om at se hendes pas, men nej. Han gifter sig med damen og giver hende straks fuldmagt til sine bankkonti. 

Hun stikker af med pengene, og herefter falder filmen fuldstændig fra hinanden (se spøjlerfeltet). 

Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en kvinde har fået en mand til at tabe hovedet, men det er godt nok noget af et postulat, at Belmondo, der ikke på noget tidspunkt viser dybe følelser, skulle være uhjælpeligt besat af sirenen fra Mississippi (navnet på skibet, hun ankom med), der end ikke på skrømt ulejliger sig med at lokke ham, men blot fremstår som en iskold, led møgkælling.

Jeg formoder, at den Hitchcock-fikserede Truffaut har forsøgt at lave en pendant til 'Marnie', men når ikke til nogen som helst konklusion, ud over at den mandlige hovedperson må være lobotomeret. Filmen er blevet sammenlignet med 'En kvinde skygges', men hos Hitchcock kommer den besatte mands følelser klart og tydeligt for dagen.

Man skal være inkarneret Truffaut-tilbeder for at kunne tage denne film alvorligt.

Spøjler!

Han genfinder hende ved et fuldstændig usandsynligt lykketræf, men i stedet for at gennembanke eller dræbe hende eller udlevere hende til politiet tilgiver han hende, hvorefter han slår den detektiv, han selv har hyret til at finde hende, ihjel.

Så idiotisk har ingen lov til at være.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
The White Lotus, sæson 3 Et ungt øje på The White Lotus sæson 3

...

16 timer 20 minutter siden
A Minecraft Movie Måske en moderne klassiker?

The Critical Drinker kan heller ikke lide den, af alle de samme, rigtige grunde. ...

20 timer 58 minutter siden
The White Lotus, sæson 3 Luxus aeterna

...

22 timer 57 minutter siden
The White Lotus, sæson 3 Luxus aeterna?

...

23 timer 50 minutter siden
Adolescence Til Bo: Ja, jeg har det

Til Bo: Ja, jeg har det rigtig godt med at være den lille snottede møgunge, som ødelægger...

1 dag 19 timer siden
Arcane, sæson 2 The Critical Drinker kunne heller ikke anbefale Arcane 2

For ligegyldigt og for meget af(link is external)...

3 dage 17 timer siden