Den falske brud (1969)

Truffauts anden film efter et forlæg af Cornell Woolrich er en klassisk noir-historie om et skvat af en antihelt, der ryger i kløerne på en skrupelløs femme fatale. 

Den første tredjedel af filmen er teknisk veludført. En rig plantageejer (Jean-Paul Belmondo) på tropeøen Réunion føler sig ensom og sender bud efter en postordrebrud, som han kun kender fra et foto. At hun ser ganske anderledes ud end på billedet, blæser han på, og det er da også den gudesmukke Catherine Deneuve, vi taler om, men enhver anden ville nok være blevet en smule mistænksom og for eksempel have bedt om at se hendes pas, men nej. Han gifter sig med damen og giver hende straks fuldmagt til sine bankkonti. 

Hun stikker af med pengene, og herefter falder filmen fuldstændig fra hinanden (se spøjlerfeltet). 

Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en kvinde har fået en mand til at tabe hovedet, men det er godt nok noget af et postulat, at Belmondo, der ikke på noget tidspunkt viser dybe følelser, skulle være uhjælpeligt besat af sirenen fra Mississippi (navnet på skibet, hun ankom med), der end ikke på skrømt ulejliger sig med at lokke ham, men blot fremstår som en iskold, led møgkælling.

Jeg formoder, at den Hitchcock-fikserede Truffaut har forsøgt at lave en pendant til 'Marnie', men når ikke til nogen som helst konklusion, ud over at den mandlige hovedperson må være lobotomeret. Filmen er blevet sammenlignet med 'En kvinde skygges', men hos Hitchcock kommer den besatte mands følelser klart og tydeligt for dagen.

Man skal være inkarneret Truffaut-tilbeder for at kunne tage denne film alvorligt.

Anmeldelse: Marnie

3 ud af 5 frigide blondiner. Den langfingrede Marnie Edgar (Tippi Hedren) skifter jævnligt hårfarve, identitet og arbejdsplads for at stjæle fra sine arbejdsgivere og bagefter forsvinde i den blå luft. Forlæggeren Mark Rutland (Sean Connery) er udset til at...