Marnie (1964)

Den langfingrede Marnie Edgar (Tippi Hedren) skifter jævnligt hårfarve, identitet og arbejdsplads for at stjæle fra sine arbejdsgivere og bagefter forsvinde i den blå luft. Forlæggeren Mark Rutland (Sean Connery) er udset til at være Marnies næste offer, men i stedet tager han hende på fersk gerning ... og frier til hende. 

For at undgå at komme i fængsel siger Marnie modstræbende ja. Men hun væmmes ved mænd og intime berøringer, så Mark står med et problem, som han forsøger at løse ved at lege lommepsykolog for at 'frelse' hende. 

Spørgsmålet er, hvem af dem der er mest syg i hovedet. Den kleptomane sociopat Marnie, der får angstanfald, når hun ser farven rød (men paradoksalt nok selv bruger rød læbestift) eller sadisten Mark, der påtvinger hende ægteskab, voldtægt og selvmordsforsøg. 

Hitchcock var selv interesseret i psykologi (se bare 'Spellbound', 'Vertigo' og 'Psycho'), men havde åbenbart læst Freud, som fanden læser Bibelen, når han som her tror, at en enkelt konfrontation med fortidens dæmoner (filmens slutning) kan helbrede enhver psykose som ved et trylleslag.

Oven på mesterens perlerække af klassiske forgængere er filmen skuffende utroværdig med billige effekter, sjusket scenografi (havnen i Baltimore) og søgte samtaler mellem de to fejlcastede hovedpersoner, men der er også gode scener som for eksempel den geniale suspense-sekvens, hvor Marnie lige har stjålet en formue fra et pengeskab og ikke ved, at den sko, hun har stukket i lommen for at kunne snige sig forbi en rengøringskone, er ved at falde på gulvet.

Og et par af birollerne er suverænt udført, især Diane Baker som Marks lumske svigerinde og Martin Gabel som et af Marnies hævngerrige ofre.

Efter at have set 'Marnie' forstår jeg pludselig, hvad der inspirerede Hitchcock-beundreren Truffaut til det besynderlige parløb mellem Belmondo og Deneuve i 'Den falske brud'.

Anmeldelse: Den falske brud

3 ud af 5 franske tropeøer. Truffauts anden film efter et forlæg af Cornell Woolrich er en klassisk noir-historie om et skvat af en antihelt, der ryger i kløerne på en skrupelløs femme fatale.  Den første tredjedel af filmen er teknisk veludført. En rig...