Ferrari (2023)
Michael Mann er tilbage som filminstruktør efter otte års pause, og han er stadig i topform, denne gang med en biopic om bilproducenten Enzo Ferrari. Projektet har været længe undervejs, da en af manuskriptforfatterne, Troy Kennedy Martin, døde i 2009, men den har været værd at vente på.
Man har klogeligt valgt at koncentrere sig om ét skæbneår i Enzo Ferraris liv, 1957, hvor både hans forretning og ægteskab er i dyb krise. Den eneste vej ud af en truende konkurs er at vinde det store Mille Miglia-løb, så der kan blive solgt flere sportsvogne, men konkurrenten Maserati er en alvorlig trussel. Og på hjemmefronten ryger Enzos kone Laura op i det røde felt, da hun opdager, at han har en hemmelig søn med en af sine elskerinder.
Jeg har indtil nu ikke været den store fan af Adam Driver, som jeg fandt fejlcastet i Star Wars, Men han yder en solid og overbevisende præstation i titelrollen som bilfikseret, introvert knudemand, lidt a la rollen i "House of Gucci", men bedre her, synes jeg, og Penelope Cruz er intet mindre end fremragende som Laura og stjæler rampelyset i hver eneste scene, hun er med i.
De to historier om privatlivet og det altafgørende racerløb er flettet fermt sammen, tidsbilledet er noget nær perfekt, og jeg er ganske tilfreds med resultatet. Men der skal nok være racerfans, der synes, filmen er langtrukken og kedelig. Det store løb til sidst er dog eminent og spændende skildret. Hvis du ikke kender udfaldet og gerne vil overraskes, så se filmen, før du dykker ned i detaljerne. Så siger jeg ikke mere.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Guld
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Nawals hemmelighed | Villeneuve er dygtig |
Hr. Villeneuve kan dæleme instruere og få fotograferet. Ikke verdens bedste manuskript, men... |
8 måneder 3 dage siden |
Wicked Little Letters | Velmenende historieforfalskning |
Velmenende historieforfalskning er stadig historieforfalskning. I den virkelige verden... |
1 uge 1 dag siden |
No Hard Feelings | Vellavet RomCom |
Normat er romcom-genren en jeg går i en stor bue udenom, fordi det plejer at være en ret klæg... |
3 måneder 4 uger siden |
Baby Driver | Til de overflødige livstimer |
Helt enig. Helt tom, men utrolig pæn og velfabrikeret. Edgar Wright har som instruktør visuel... |
8 måneder 3 dage siden |
The Terror, første sæson | Til de lange vinteraftener |
Dejlig drengebogsstemning. Mænd udsættes for enormt pres, men forsøger alligevel at udvise god... |
7 måneder 3 uger siden |
Hobbitten: En uventet rejse | The Hobbit |
Jeg var rigtig godt underholdt. Mere, tak! Fra Jackson, ikke Prime. Men mine meget korte... |
1 uge 6 dage siden |
Tilføj kommentar