I 1981 skrev Isaac Asimov:

"Jeg har hidtil modstået Hollywoods fristelser. Jeg har nægtet at skrive filmmanuskripter, selv når jeg blev opfordret til det, og selv når der var tale om mine egne historier.

Der er to grundlæggende grunde til denne modstand. For det første er jeg ikke visuel nok til at skrive dialog og begivenheder, der primært skal fortolkes i form af levende billeder. Jeg er et ordmenneske, og selvom det er klogt at kende sine evner, er det endnu klogere at kende sine begrænsninger.

For det andet er jeg rimelig sikker på, at min fiktion i magasiner og bøger vil blive gengivet, som jeg har skrevet den. Alt, hvad jeg måtte skrive til billedmedier, er jeg sikker på vil blive manipuleret af producenter, instruktører, skuespillere, kontorfolk og slægtninge til en eller flere af disse."

Og det er, præcis, hvad der er sket med tv-serien "Foundation", som efter en tur i Hollywood- og wokeblenderen  har meget, meget lidt med Asimovs geniale forlæg at gøre. Har man læst bøgerne, skal man sluge (store) kameler, men starter man på bar bund, er man formentlig godt underholdt, hvis man ellers kan holde styr på de mange (unødigt) indviklede tråde. Og anden sæson er såmænd hverken værre eller bedre end den første.

Jeg glæder mig til tredje sæson, hvor den bedste sidehistorie (den med mutanten "Muldyret") endelig kommer i fokus.